Svar: Mad - dårlig vane eller kræsen
Kære far og mor
Tak for jeres brev :)
Det lyder for mig som om at jeres dreng spiser lidt fra alle fødevaregrupper og jeg har også indtryk af, at han trives, vokser og udvikler sig som han skal. Så et eller andet sted tænker jeg, at I skal prøve at tage det roligt.
Da du mor, selv har været kræsen som barn, så kan du sandsynligvis godt huske, hvordan det er, hvis man bliver presset til at smage eller spise alt hvad der er på tallerkenen. Det er ikke rart, når ens forældre siger "du kan ikke sige du ikke kan lide det, hvis du ikke har smagt det!" eller "der er børn i afrika, der sulter!". Det vil ikke hjælpe jeres dreng, han vil ikke begynde at spise mere af den grund.
Det bedste I kan gøre er at servere børnevenlige retter og selv spise varieret og nyde maden. Han spejler sig i jer og hører at I kan lide at spise, at det er noget I sætter pris på og at måltiderne er noget I prioriterer. Når han ser at I spiser maden, når han møder maden igen og igen, så bliver det naturligt trygt og hen af vejen vil han måske smage lidt mere på det af sig selv.
I må naturligvis godt stille lidt krav, så hvis han beder om mere pasta, så kan I sige "du må gerne få mere pasta, men du skal lige spise lidt frikadelle først" eller hvad det nu kan være. Og det er på samme måde rigtig fint, hvis I kalder maden noget, som han synes er sjovt "prinsesse ærter", "shrek broccoli", "mickey mouse kartofler" osv. Men det er vigtigt at I ikke lyver for ham - I må ikke sige "det er ikke fisk, det er kylling", hvis det rent faktisk er fisk. Det vil gøre at han ikke stoler på jer en anden gang og det giver ham ikke lyst til at smage og spise mere.
Når jeg læser jeres beskrivelse af, hvad han rent faktisk spiser, så lyder det sådan her: Havregrød, smoothie lavet med skyr og banan, rugbrød med smøreost, kalkunpålæg, skinke, hamburgerryg, pasta, philadelphia, smør, bolognaise, ris, burger bolle, boller, banan, æble, yoghurt ... Og det slår mig at alle disse fødevarer er lyse, hvide. Det eneste han spiser, som ...
... ikke er lyst, det er faktisk rugbrød med leverpostej...
Jeg tænker derfor at jeres dreng måske er mest tryg ved lyse fødevarer og en bøf som indgår i en burgerbolle, grøntsager og frugt med stærke farver osv. spiser han faktisk ikke. Jeg vil foreslå jer, at I prøver at udvide hans repertoire af mad ved at I vælger lys mad. Det kan være fisk som torsk, laks, rødspættefilet og lignende, som alt sammen er lyse fisketyper. Det kan være rodfrugter som selleri, pastinak, gulerod (du kan faktisk også købe hvide gulerødder), majroer, jordskokker, blomkål osv. Og det kan være kød som kylling, svinekød, - og som han allerede spiser skinke og hamburgerryg. Der findes også mange hvide og lyse slags sovs, som I kan forsøge jer med.
Jeg vil anbefale at I køber en ensfarvet tallerken som er inddelt i rum. Det skal være maden der giver farve på tallerkenen og ikke alle figurerne. Og så lægger I forskellige fødevarer i hvert rum. Der kan være pasta i et rum, der kan være lidt kylling i et rum, der kan være bagte pastinakker i et rum og der kan være sovs i et rum. Og så lader I ham spise maden adskilt - og det gør ikke noget hvis han ikke spiser det hele og det ene rum ikke tømmes. Det at han får det serveret og møder det igen og igen kan på sigt gøre, at han får lyst til at smage.
Hen af vejen kan I så begynde at tilbyde noget "farvet mad". I kan lægge et stykke rød peberfrugt, et mørkt stykke brød eller måske lave en brun sovs. I kan give ham et stykke kogt broccoli, en kogt gulerod eller lignende på tallerkenen, som farvemæssigt skiller sig ud fra al den lyse mad, så I på den måde stille og roligt får ham igang med at spise mad i flere forskellige farver.
Det lyder altså for mig som om at han er mest tryg ved at spise de lyse fødevarer, men at han stadig spiser fra alle fødevaregrupper og jeg tænker at I ikke skal være bekymret, for han trives - men at I naturligvis skal prøve at få ham til at spise mere varieret, spise flere ting og jeg håber at I kan bruge mine tanker lidt videre :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor







