Annonce

Annonce

Brev:

Separationsangst ved søvn, trodsalder og blevet storesøster


14. oktober 2013

Kategori:
Alder:
3 år, 4 mdr.

Separationsangst ved søvn, trodsalder og blevet storesøster

Hej Helen

Tusind tak for en rigtig god og brugbar brevkasse, som vi ofte benytter os af. Nu er det så vores tur til noget hjælp.

Vi skriver til dig, da vi har brug for nogle råd omkring vores datter på 3 år og næsten 5 måneder. For 5 uger siden fik vi vores dejlige lillebror, og vores datter reagerer nu ved at være svær at putte om aftenen og vågner mange gange om natten.

Hun har meget længe være nem at putte og sovet fint om natten, typisk med 1 opvågning om natten, hvor hun har fået en tår vand af mor eller far. Herefter har hun været rigtig nem at ligge til at sove igen.

Efter lillebror er kommet til verden er tingene dog skredet en smule.
De første 3 uger forløb egentlig meget fint. Hun er meget glad for sin lillebror og viser kun kærtegn og omsorg for ham.

Farmand har holdt 4 ugers barsel fra start, og vi har været meget bevidste om at give rigtig meget opmærksomhed og omsorg til vores datter i forbindelse med at lillebror er kommet til verden, og vi anerkender og roser hende meget. Hun er en glad, dejlig og rigtig dygtig pige, der er godt med motorisk og sprogligt, og hun bruger hverken ble eller sut mere.

Far har naturligt taget teten med at putte storesøster, da mor har siddet med lillebror.

Efter de første 3 uger er vores datter dog tiltagende blevet mere og mere besværlig ved putningen omkring kl. 20. Hun vil have en ekstra historie, en ekstra sang, en ekstra tår vand, skal lige tisse en ekstra gang osv.

Der er med andre ord opstået mange undskyldninger for ikke at ligge sig til at sove, og det hele kulminerer med, at hun nu ikke længere vil ligge sig til at sove selv. ”Du må ikke gå far, jeg vil have dig”. Far spøger anerkendende om hun lige skal have et ekstra kram og godnatkys, hvilket hun naturligvis vil, og ...


Annonce

... gentager herefter, at vi ikke må gå fra hende. Det kan nemt tage 1 og nogle gange 1½ time, før hun sover, og så skal lillebror puttes, så det overlader ikke meget kærestetid til mor og far.

Ved putning har far siddet hos hende til hun falder i søvn, prøvet at overtale hende til lægge selv med åben dør mens far ligger tøj sammen i soveværelset ved siden af. Begge metoder har virket, men ved opvågning senere om aftenen/natten kan hun slet ikke falde ned igen alene.

Vores datter har aldrig vendt sig til at forlade sengen om natten eller ved putning, men ved en enkelt lejlighed forlod hun desværre sengen i mørke og fik smækket sin dør i.

Vi hørte det naturligvis med det samme, men hun blev forskrækket og bange over ikke at kunne finde håndtaget på døren.

Samlet set står vi nu med en pige, som virker som om, at hun er blevet meget mere separationsangst og utryg ved at ligge sig til at sove selv, og vågner gerne 3-4 gange om natten, og kan ikke umiddelbart ligges til at sove alene igen. Om natten er det som om, at vi ikke kan trænge igennem til hende og hendes fornuft, da ”lillehjernen” har taget over.

Vores datter er også mere trodsig om dagen, og hun er til tider blevet noget mere stædig og plagende.

Vi vil jo meget gerne have vores trygge pige tilbage, som nyder at sove i egen seng.

Har du nogen gode bud på, hvad vi kan foretage os, og hvilket redskaber vi kan bruge?

Skal vi indstille os på, at hun har et øget behov for fysisk kontakt, således at vi skal anskaffe madras til enten hendes værelse eller i vores soveværelse? Og hvordan kommer vi så fra det igen?

Vi vil meget gerne undgå at skabe den vane, at hun hver eneste nat ligger i vores seng, hvor der jo lige pt. er noget trangt, når man er 4 :)

Med venlig hilsen

To trætte forældre

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Lære at sige undskyld

Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.

Skoldkopper og helvedesild

Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.

Toilettræning - 3.5 år

Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for en super god side, med masser af gode og virkeligt kompetente svar, som jeg har brugt flittigt

Josefines mor


Annonce