Brev:
Vores dreng hører ikke efter
Kære Helen.
Jeg søger et godt råd til, hvordan vi i vores hverdag får vores børn og især vores søn på 7 år til at høre bedre efter i dagligdagen.
Vi har tre børn hvoraf han er den ældste. Han har to mindre søskende, en på 3 år og en 9 mdr. Vi har været i kontakt med en psykolog gennem åben rådgivning i kommunen i forbindelse med at rådgive om hans adfærd, der også på andre områder volder nogle gnidninger i hverdagen, som vi gerne vil arbejde med. Hendes forslag var, at når der var noget vi eksempelvis vil have ham til at lade værre med, skal konsekvensen være at skære i hans ”spilletid”. Da vi svarede at vi gerne ville undgå disse konsekvenser, hvor der ikke umiddelbart er sammenhæng mellem det han gør og konsekvensen, blev vi mødt at et meget uforstående ”Jamen hvordan får I ham så til at høre efter ?” – Og så må jeg jo indrømme at vi kommer til kort, for det er netop et af vores store frustrationspunkter. Det kan være når vi be’r ham om at ”at slukke for Ipad’en, ta’ tøj på, komme og spise” alle de situationer hvor vi be’r ham om noget, der opstår der frustration fra vores side, fordi han bare ikke gør det.
Vi forsøger os med metoden: Om 5 minutter skal du slukke/komme etc. Derefter: Nu vil gerne ha’ at du slukker/kommer etc…. (ingen trusler om straffe), men der sker ofte ikke noget og efter to-tre påmindelser, må vi hen til ham og hjælpe ham med at slukke for Ipad’en eller gå ud på badeværelset eller ta’ overtøj på. Det går ...
... også nogenlunde, men det er et kæmpe irritationsmoment, og derfor bliver vi ofte irriterede på ham og det ender med at vi vrisser eller skælder ud. Skæld ud er jo heller ikke en hensigtsmæssig opdragelsesmetode og så er det ikke særlig rart for nogen af parterne. Samtidig oplever vi det som et problem når vi er sammen med andre fordi de også irriteres over at han ikke, som de andre børn, kommer når der bliver kaldt etc.
Det jeg søger er nogle konkrete råd til, hvordan vi på en ordentlig måde (uden trusler, straf og konsekvens, men anerkendende) får lært vores søn (og vores andre børn) at ”høre efter”. Ved aftensmaden har vi eksempelvis indført at der bliver sagt værsgo’ én gang og så må han ellers komme når det passer ham, men han ved at maden bliver ryddet af bordet efter ca. 40 min. Det har faktisk fungeret næsten efter hensigten for han er blevet meget bedre til at komme og spise og spiser uden det store brok. Men det betyder også at der ofte går 3-10 min. fra vi andre har sat os og til han kommer. Og især når vi er ude eller har gæster kan jeg godt mærke at den er svær at overholde for jeg synes jo grundlæggende at det er almindelig pli, at når nogen har knoklet for at lave mad, så viser man den respekt at komme og sætte sig når man bliver budt til bordet. Derfor vil jeg gerne ha’ at han kommer når der bli’r sagt værs’go.
Jeg håber du kan hjælpe med nogle gode værktøjer, så vi undgår de frustrerede situationer.
Med venlig hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. december 2025 | Opdragelse | 7 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi er en familie på fire med mor, far og to skønne børn på 7 og...
18. november 2025 | Opdragelse | 6 år, 7 mdr.
Kære Helen Tak for svar på det sidste brev, som jeg sendte til dig. Det gav...
Viden om børn:
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.