Svar: Han bliver så ked, når han bliver irettesat
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det lyder umiddelbart som om at du tackler situationerne rigtig fint - du lyder til at være god til at skelne, hvornår du skal markere at han "gør noget forkert", som er alvorligt f.eks. når han slår sin søster og at der er forskel på dette og så når han "bryder en regel" f.eks. danser i sofaen. Og naturligvis skal der være forskel på disse ting.
Der er sandsynligvis flere ting der spiller ind og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig :)
For det første, så kan det godt være at din drengs "du må ikke skælde mig ud" egentlig ikke betyder, at han synes du skælder ud, men snarere er et udtryk for at han gerne vil ses, høres, holdes om, mærke at du er der for ham. Og det er rigtig svært at sige. Han siger ikke "kan du ikke bare holde om mig mor", men siger i stedet "du skælder ud"...
Det kan også være at han synes du skælder ud - du irettesætter ham jo i hvert fald, fortæller ham, at der er visse regler, som skal følges og at det han er igang med er forkert "det er forkert at danse i sofaen" - og han opfatter det måske, som at han er forkert.
Det er vigtigt, når du vil holde fast i nogle af dine regler og du oplever at han bryder disse, at han ikke føler sig forkert - det er det han gør, som er forkert, det er ikke ham, der er forkert.
Du skal også være opmærksom på, hvordan du reagerer, når han græder. Når du beder ham om ikke at danse i sofaen, han gør det og du siger nej, og han så bliver ked af det - hvad siger du så? Det er her vigtigt at du ikke benægter hans følelser. Det er f.eks. vigtigt at du ikke siger "du skal ikke være ked af det" (underforstået - det er der ingen grund til jeg skældte jo ikke ud) eller at du siger "nu er du urimelig" (underforstået - du behøver da ikke græde så voldsomt over så lidt).
Hvis du benægter de følelser han har, så vil han ikke føle sig lyttet til og ikke føle sig forstået. Derfor er det bedre at sige "det er også dumt, at du ikke må danse i sofaen" eller "var det lige så sjovt at danse?", "Øv hvor irriterende at jeg stoppede din leg" eller lignende.
Du fortæller at han ofte siger at han "savner dig", selvom du er lige ved siden af ham, og jeg tænker at det er rigtig vigtigt at lytte til dette. Det betyder at han har rigtig meget brug for at du ser ham, knuser og krammer ham, fortæller ham at han er noget ganske særligt - og faktisk tror jeg ...
... allerede du gør det, for bare det at han i en alder af 3 år kan sætte ord på "jeg savner dig" er virkelig godt. Så når han siger sådan, så svar ham med masser af fysisk kontakt og kærlige ord, kys ham, kram ham, fortæl ham hvor meget du elsker ham og også savner ham, hvor meget han betyder, så han føler sig som det særlige menneske han naturligt er.
Husk også i hverdagen at sætte ord på alt det gode og alt det dejlige han gør og som I oplever sammen - netop fordi han har en opfattelse af at du skælder meget ud, så brug de hyggelige og dejlige stunder, når de er der. Du må godt sætte ord på "jeg synes det er så hyggeligt, når vi ..", "jeg elsker at vi kan sidde her og læse..", "jeg nyder når vi ses efter en lang dag" , "jeg bliver glad, når du hjælper mig med ...", "det er rigtig dejligt, når du ..." osv. så han direkte hører om alt det du nyder.
Børn i 3 års alderen kan naturligt også have behov for at føle at deres mening tæller og måske føler han at du skælder meget ud, fordi du "bestemmer det hele" og han bestemmer ikke noget. Sådan er der naturligt nogle børn som synes verden er, og det er jo heller ikke helt forkert. Så nogle gange kan det være en rigtig god idé at sige "det bestemmer du!", så han igen direkte hører, at her er det ham, der bestemmer og dermed ikke altid dig. Det kan også gøre, at han måske begynder at sige til dig "det bestemmer jeg mor", hvilket du så naturligvis skal være parat til:)
Du skal være bevidst om, hvorvidt du har tendens til at bruge ord som "altid" og "aldrig". Det kan også gøre at han føler, at du altid skælder ud og er efter ham, hvis du f.eks. siger "hvorfor skal jeg altid sige det så mange gange", "hvorfor kan du aldrig ..." eller "du skal altid ...". Hvis du har tendens til at sige sådan, så vil han føle at der er noget i vejen med ham - og igen, det er ikke ham, men det han gør, som er forkert.
Det kan være en god øvelse at beskrive problemet, når forskellige situationer opstår. I stedet for f.eks. at sige "hvor mange gange har jeg sagt at du ikke må danse i sofaen", så kan du sige "du hopper i sofaen?!" og han ved godt at det er forkert - stopper, sætter sig ned og føler ikke at du skælder ud...
Det kan godt være at du allerede gør som jeg foreslår - men måske giver det alligevel lidt idéer til, hvordan du kan komme videre :)
Jeg håber du kan bruge dette lidt på vejen, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











