Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke spise af ske


7. oktober 2013

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Kristina

Tak for dit brev :)

Det lyder som om at jeres datter er rigtig godt med mundmotorisk og nyde at gumle på forskellige typer af mad - og derfor må I gerne give hende mere af jeres mad og dermed mad, som kræver lidt mere tyggemodstand, som har lidt mere bid. Naturligvis i en konsistens, som hun kan kapere.

Man taler om at vinduer, som et udtryk for at der er forskellige tidspunkter i børns liv, hvor de har lettere ved at lære visse ting - når vinduet står åbent, så er det lettere at lære end når vinduet står på klem. Og netop hos børn i 7-8 måneders alderen vil vinduet omkring mad ofte åbne sig og det er vigtigt at udnytte dette. I denne alder har de en naturlig lyst til at putte i munden og smage, de begynder at kunne bruge deres kæbe op og ned og begynder således at kunne gumle, tygge og bearbejde maden bedre (også selvom de ikke har tænder:)) og jo mere forskelligt I kan tilbyde jeres datter nu, jo bedre er det faktisk.

Hun skal naturligt stadig have skemad, for det er vigtigt for at hun får energi nok og mad nok. Men ved siden af skemaden så må hun gerne få mad i stykker - som I nu fornemmer at hun kan kapere det. Vær opmærksom på at grøntsagsmos også kan bruges som smørbart pålæg, så hun på den måde får lidt mere af det :)

Prøv med forskellige middagsretter på glas eller frost, som supplement til den hjemmelavede mad - igen fordi jo mere forskelligt, jo bedre. Prøv også at give hende forskellige typer af sovs - det kan være en smørsovs, som du hælder over grøntsagsmosen (stedet for at komme en skefuld fedtstof i) eller giv hende gerne tomatsovs, brun sovs, hvid sovs, mild karrysovs. En ret som boller i karry er ofte et hit eller rødspætte med karrysovs, som du finder i min bog. Du må også gerne give hende kartoffelmos og millionbøf :)

Lad udgangspunktet være den mad I spiser, hvor du forsøger at mose kartofler og grøntsager med sovs og så giver hende indmaden af en frikadelle eller hvad i nu få i små bidder ind i munden, så hun oplever at hun får begge dele og også oplever at få det samme som jer - og dermed mad som smager og dufter af noget.

Det er en god idé at starte alle måltider med at ...


Annonce

... give hende mad i hånden. Det at hun starter med at få noget, som hun kan sidde og gumle på, opbløde med spyt, sutte og gnaske lærer hende, at det at spise er spændende og rart. Det sætter også gang i enzymerne og stimulerer til lidt sult, og samtidig så styrker det hende mundmotorisk.

Det er vigtigt, at du hjælper hende med at holde fokus omkring det at spise, og det vil være en rigtig god idé, at du sætter hende i den høje stol foran dig. Du skal sætte hende lidt ud fra bordet, så du kan sidde direkte foran hende, og du skal holde skålen med mad i den ene hånd og skeen i den anden. Se på hende, fang hendes blik og hjælp hende med at holde fokus ved at bruge din mimik og dine lyde.

Det vigtigt at du ikke lægger bånd på dig selv, men lader hende spejle sig i dig og det du gør. Du skal åbne din mund, når du f.eks. siger mam mam, så åbner du naturligt din mund - "Hej skatterpige, mmm, mam mam mam, mmm dejlig mad" - åbne munden, ind med skeen, synke og igen "mmm, mam mam" - åbne munden, ind med skeen, synke. Sådan bliver du ved i en lind strøm uden for meget og for lange pauser imellem.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Når hun så bliver fanget af noget og mister fokus, - hvilket er helt naturligt - så giver du hende den pause. Her kan du give hende lidt at drikke og fang så hendes opmærksomhed igen "hov, ja der var lige en bil uden på vejen, brr sagde den", "skal du have lidt vand, det var godt", "er du klar igen, skat, se her, mmm mam mam" - åbne munden, ind med skeen... hele tiden hjælpe hende til at holde fokus om det, det drejer sig om.

Det er okay, hvis hun ikke spiser så store mængder - hvis hun får lidt mad i stykker og derudover kan spise 1/2 dl skemad, sidder med lidt i hånden osv. så er det rigtig fint. LIge nu er det vigtigt at du holder fast i hendes glæde ved at spise, så hun ikke begynder at afvise helt, men netop appellerer til hendes lyst til mad, ved at tilbyde større variation og mad der smager af noget. Og så skal du give hende mange små måltider dagen igennem, så hvis hun ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser hun måske lidt mere til det næste ...

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sove ude

Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.

At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.

Læs mere i Babylex

Præmature allergidisponerede spædbørn

Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.

Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.

Det vides ikke, hvor længe det er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.

1000, 1000 tak!

Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊

De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.


Annonce