Brev:
Vil ikke spise af ske

Kære Helen
Tak for en fantastisk brevkasse, som jeg bruger meget. Jeg har dog alligevel brug for et par råd vedrørende min datter på 7½ måned. Jeg har tidligere skrevet til dig omkring hendes manglende lyst til skemad i 6 mdr. alderen. Jeg købte efterfølgende din bog og det hele hjalp, da hun var 7 mdr. da jeg fjernede formiddags og eftermiddags flasken. Hun spiste pludselig til alle måltider mellem ½-1 dl, og det var super skønt . Det skal siges at hun aldrig har været den store spiser da hun fik fuld flaske eller blev ammet.
Men da det havde kørt med mosen i en uges tid ville hun lige pludselig ikke have skemaden igen. Hun vil gerne sidde med rugbrødsstænger, agurk eller frugt (banan, melon,fersken mm) eller spise hvis jeg gav hende noget med mine fingre. Hun tager et par skefulde og så lukker hun munden. Vi har prøvet alt, og det resulterer i, at hun ikke får så meget ved måltiderne. ¼-½ dl. Ved hovedmåltiderne. Hun vil gerne have frugt på den beskrevne måde og frugt mos på ske.
Hun er en meget nygerrig pige, og når hun sidder i højstolen kigger hun meget ned på sit legetøj eller rundt i rummet. Hun har ikke siddet særlig lang tid før hun lægger hovedet bagover og piver lidt. Det kan lykkedes at stoppe dette ved at hun har noget i hånden eks. rugbrødsstang eller agurk, men det tager så hendes opmærksomhed fra skeen, som hun så afviser. Hun virker meget som om hun hurtigt mister koncentrationen og interessen for måltidet.
Mit spørgsmål er om du har en forklaring på det – kan se at du skriver at de i 8 mdr. kan få dette billede fordi de gerne vil spise selv, men hun er jo ikke helt så gammel? Vi prøvede i dag med rugbrød fugtet med vand og ost på, for at hun fik lidt mere der fylder, og det ville/kunne hun fint spise. Er det okay at give hende nu, eller skal vi vente til hun er omkring de 8 mdr. Vi har snakket om, om det ...
... kan være fordi hun er klar til mad i stykker, men er hun det i hendes alder? Hun skal vel stadig have mos? Må vi gerne begynde at give hende kartofler i små stykker (som er godt kogt) osv, som der står ved 8 mdr. (hun har ingen tænder endnu, men tygger godt med gummerne).
Vi giver hende vand til alle måltiderne og hun er glad for dette, og er tit tørstig. Hun er en velfungerende lille pige, som trives ellers. Hun kryber bagud, men kravler ikke – hun står på alle fire og rokker og bevæger sine bagben flittigt, men ikke hænderne. Hun snakker meget. Hun har våde bleer hele dagen og afføring daglig.
Hendes dagsplan ser således ud (hun får 3 flasker dagligt)
Kl. 6 vågner (vi har tidligere prøvet at få hende til at sove længere ved at give mælk, men det lykkes ikke og hun har så ikke appetit til morgenmad)
Kl. 6.30 øllebrød (hun er mest glad for det i forhold til havregrød)
Kl. 8 frugt, frugtmos
Kl. 8.30 formiddagslur (sover 1-1½ time)
Kl. 11 frokost (grøntsagsmos + kød eller fisk) rugbrødsstang eller aguk
Kl. 12.30 (eller 13) flaske (150-180 ml)
puttes til middagslur (sover 1-2 timer) afhængig af hvornår hun vågner for en en powernap senere
Kl. 15 fuldkornsgrød med frugtmos og frugt i hånden
Kl. 17.30 aftensmad ligesom frokost
18.30 (18.40) putteritual og får flaske (250 ml) og puttes i seng kl 19.00
Kl. 2 (mellem 2 og 4) flaske (180-200 ml)
Jeg er selvfølgelig lidt nervøs over at det fortsætter med at hun ikke vil spise så meget, og at hun får for lidt ernæring og væske til at ville lære at kravle mm. (udvikle sig).
Det er begyndt at gå ud over hendes natte søvn, så hun vågner tidligere end normalt og skal flaske og skal have hjælp til at sove flere gange om natten.
Puha det var et langt og detaljeret brev, men er nød til at beskrive hele billedet.
Glæder mig til at høre fra dig
Mange hilsner
Kristina
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









