Svar: Opdragelse, selvværd og barnet nummer 2

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Noget af det bedste vi kan give vores børn er et højt selvværd, og det er her rigtig vigtigt at skelne imellem selvværd og selvtillid, for det er to forskellige ting.

Man kan sige at selvtillid er noget vi gør, hvor selvværd handler om at være.
Selvtillid handler om noget vi kan, hvor selvværd handler om noget vi er. Det betyder at overordnet, så vil man, hvis man har en høj grad af selvtillid, have en følelse af at "jeg kan finde ud af det jeg skal", men hvis man har en høj grad af selvværd, så vil man have en følelse af "alt ved mig er som det skal være".

Alle børn møder sammenligninger i hverdagen - der er ting du som voksen kan finde ud af, netop fordi du er voksen og som dine børn derfor ikke kan. Der er på samme måde ting i institutionen som de andre børn kan og som din dreng naturligt ikke mestrer endnu - og modsat, der er ting som han kan, som lillebror naturligt ikke kan endnu - på den måde er hverdagen fyldt med sammenligninger.

Hvis vi har et højt selvværd, så har vi en høj følelse af at have værdi. Så føler vi os okay, selvom vi ikke mestrer det de andre mestrer, så kan vi acceptere at vi er forskellige og at nogle kan noget, andre kan noget andet og vi føler at vi er elsket og har værdi - uanset om vi kan noget, fordi det i sig selv har værdi, at vi er den vi er.

Hvis vi har et lavt selvværd, så vil vi være i tvivl om vores egenskaber, så vil vi stille spørgsmålstegn ved om det vi gør og siger mon er godt nok. Om måden vi ser ud på er okay, om vi er forkerte, og vi vil have en følelse af at det var bedre, hvis vi var ligesom de andre ... Hvis vi har et lavt selvværd, så vil vi, når vi sammenligner os med andre, tvivle på os selv og det vi kan eller det vi står for, vi vil føle at de andre er lidt bedre, lidt dygtigere, lidt pænere end vi selv er ...

Og det er rigtig vigtigt at vi som forældre giver vores børn en følelse af at de er noget ganske særligt og derfor styrker du din drengs selvværd ved at fortælle ham netop dette - at han er noget ganske særligt, at ingen kan tage hans plads, for ingen er som ham. Han får styrket sit selvværd, når han bliver mødt med anerkendelse og accept.

Selvværd er ligeværd - og det betyder at din dreng skal føle at han er ligeså meget værd som dig - I er lige meget værd. Du er ikke mere værd, fordi du er voksen. Du skal møde ham med forståelse åbenhed og interessse. Du skal være nærværende sammen med ham, vise ham rummelighed, accept og empati.

Det betyder ikke at du ikke må stille krav til ham, for det må du godt. Det er også vigtigt at han bliver opdraget og med til opdragelse hører også regler og krav. Men det er vigtigt at du har realistiske ...

---

---

... forventninger til ham. Det er vigtigt at du ikke kræver noget af ham, som han på ingen måde at i stand til at honorere med den alder han har. Og det er rigtig vigtigt at du - hvis og når du irettesætter ham, har fokus på, at det ikke er ham, der gør noget forkert - men at det er det han gør, som er forkert.

I forhold til at være barn nummer to og det at have søskende, så er det rigtig dejligt, for det giver netop børn mulighed for at lære helt basale ting som at tage hensyn til hinanden, vente på at det bliver ens tur, lære at dele. Når man har to eller flere børn, så kan man naturligt ikke være begge steder på en gang og derfor må den ene nogle gange vente på den anden - og nogle gange må lillebror vente på storebror og andre gange må storebror så vente på lillebror.

Når man som jer får børn med godt 2 års mellemrum, så er begge børn naturligt meget små (også selvom storebror pludselig virker meget stor) og I er nødt til at tage hensyn og også hjælpe dem begge. Det er begrænset, hvor meget I kan bede storebror klare selv. Det er også begrænset hvor stor forståelse og empati storebror kan vise overfor lillebror og derfor vil han naturligt nogle gange kunne virke voldsom og lillebror får lidt "gok" - og naturligvis skal I prøve at skærme lillebror og også vise storebror, hvad lillebror synes er rart og hvad han ikke kan lide.

Storebror skal lære at være "den store", samtidig med at han jo selv er lille og stadig har rigtig meget brug for mor og far. Han skal lære at dele mor og far med lillebror efter at have været alene med jer i to år - og det kan naturligt være svært. Hurtigt glemmer han dog, hvordan det var at være alene og det bliver helt naturligt at lillebror er en del af jeres hverdag :)

---

---

Lillebror vokser op med at storebror er der, som noget helt naturligt og dermed også at der er mere uro, larm osv i hverdagen. Han kender allerede storebrors stemme inde fra maven og han vil meget hurtigt registrere at storebror er et barn som han selv. Han vil højst sandsynligt begynde at smile til storebror og vil rigtig gerne se på ham, bliver fanget af ham osv. og i løbet af de næste måneder og år, vil lillebror højst sandsynligt se op til sin storebror og lære af ham.

Der er skrevet bøger om "dit nummer i søskenderækken" og hvad det betyder om man er født først, sidst eller midt i mellem :) Det kan være meget sjov læsning.

Derudover vil jeg anbefale dig at læse Dan Svarres bog "Glade børn med højt selvværd" og så vil jeg også anbefale dig min bog "Helens bog om dit barns udvikling" - i den beskriver jeg barnet, især med fokus på barnets følelser og behov fra 0-3 år :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---