Svar: Spørgsmål om mad, hoved og ulvetime
Kære Anne Marie
For det første, så lyder Marius til at være en stor dreng og han er tydeligt interesseret i skemad. Børn som virker interesseret og 'spiser voksnes mad med øjnene' og generelt ikke virker til at kunne blive mætte nok på mælk alene, må gerne få skemad (når bare de er fyldt 4 mdr).
Starter man med skemad allerede i 4 mdr´s alderen, så vil overgangsperioden vare længere tid, end hvis man først begynder når barnet er 6 mdr. Det er derfor helt fint at du er begyndt med lidt af gangen, så han kan vænne sig til det. Jeg tænker at han skal vænne sig til den nye smag og konsistens og en ny måde at spise på, men samtidig skal hans tarmsystem også kunne følge med, så det er fint at du begynder stille og roligt.
Han skal fortsat have flasker som han plejer. Sålænge han ikke spiser fulde portioner, så udgør et grødmåltid ikke et flaskemåltid. Tilbyd ham derfor flaske, som han plejer at få det og gerne i forlængelse af et grødmåltid.
Der er ikke nogen regler for hvor meget han skal drikke af kop. Med den alder han har, så drejer det sig lige nu om at han skal lære denne nye teknik. Da han kun er 4 mdr. vil der gå tid, før han mestrer dette og derfor bibeholder du igen flasken. Det kan være nemmere for jer at øve det at drikke af kop, hvis du vælger et snapseglas, som passe bedre i størrelsen til hans lille mund.
Med hensyn til børns hoveder, så siger man at især i de første tre mdr. er kraniet blødt og det er især her man skal være opmærksom på at banret ikke får 'lejringsbetinget skævt ...
... kranie'. Kraniet består dog af flere 'stykker', som ligesom kan bevæge sig lidt ind over hinanden, hvilket er smart, når barnet skal fødes - altså at kraniet giver lidt efter, hvis du forstå hvad jeg mener.
Der hvor kraniepladerne støder sammen har man fontaneller. Øverst på kraniet, frem mod panden ligger den største fontanelle. Den lukker sig som regel ikke før barnet er omkring 18 mdr. Den anden fontanelle ligger ved baghovedet, ved nakken og den lukker sig som regel allerede i 2-3 mdr.´s alderen. Man kan derfor sige at sålænge fontanellerne er der, kan kraniet naturligt 'give sig lidt', men kraniet er jo ikke blødt, på den måde at det tager facon, efter hovrdan barnet ligger.
Vedr. Ulvetimen, så er spørgsmålet om det er denmanglende opmærksomhed, der får jeres lille Marius til at blive urolig. Når I laver mad og snakker om hvad der er sket i løbet af dagen, som man jo gør, så får Marius ikke den fulde opmærksomhed. Måske hører og ser du ham ikke som du gør i løbet af dagen, eller også ser du ham og du ser også at han er træt, men far skal jo også lige have lov tilat nyde ham lidt osv. og så bliver Marius overtræt og får svært ved at finde ro.
Prøv derfor at være opmærksom på, hvad der sker og lad ham være hvor I kan se hinanden. Viser han tegn på træthed, kan det være han skal puttes før.
Ellers tror jeg det er en overgang. Ligeså snart han bliver 6 mdr. så vil han kortvarrigt kunne sidde med ved bordet i sin høje stol og det vil være hyggeligt for jer alle.
Fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







