Svar: Min datter vil ikke rigtig spise

---

Kære Maiken

Tak for dit brev og velkommen til - og tillykke med den lille pige :)

Sikke en start - jeg kan godt forstå at du på en gang både er ked af det, frustreret og opgivende og det er rigtig godt at I bliver fulgt på sygehuset, så man kan finde ud af, hvad der er årsagen til jeres datters spisevægring. Det er vigtigt at hun og I får den hjælp, der er behov for.

Du skal også benytte dig af din sundhedsplejerske. Du kan få ekstra besøg, det er der naturligt behov for og sundhedsplejersken har mulighed for at give dig dette. Hvis du ikke er så glad for den sundhedsplejerske, der normalt besøger jer, så kan du bede om at få en anden. Det vil være rigtig godt at samarbejde med sundhedsplejersken, da hun kan hjælpe dig med at vurdere din datters behov, guide dig på sidelinjen i forhold til mælk og skemad, som I jo stille og roligt skal igang med. Og da hun også kan hjælpe dig med at se alt det gode du gør, så du ikke føler at du gør noget forkert, at alt er håbløst osv. Det skal også være en dejlig periode at være på barsel... Jeg vil naturligvis også meget gerne dele lidt tanker med dig, men det bliver naturligt ikke det samme, som hvis du får hjemmebesøg.

Det er godt at I har fundet ud af at din datter har et højt ganesejl og en tilbagetrukket underkæbe - det er vigtigt at finde en flaske, som hun har lettere ved at spise af og det lyder som om at det er lykkedes. Super - så langt så godt.

Det kan også være at I skal overveje stille og roligt at begynde med lidt skemad, igen skal I prøve jer frem med forskellige typer af skeer, for at finde ud af, hvad hun bedst kan finde ud af at spise med og også prøve med grød i forskellig konsistens. Nogle børn har brug for at det er tyndt som vælling, andre børn har lettere ved at spise, hvis grøden er mere fast.

Du skriver, at det er rigtig svært at finde ud af, hvornår hun er sulten og få skabt en rytme og da hun ikke rigtig viser signaler, græder, når hun har brug for mad osv. så vil det være nødvendigt at I kikker på klokken - og som udgangspunkt skal hun have mælk ca hver 4 time døgnet rundt. Og når I begynder med lidt skemad så vil det være rigtig fint med 1-2 gange dagligt (frokost og aften - start til frokost først) og give hende vand af kop (evt. tudkop) sammen med skemaden og så give hende mælk før hun skal puttes til lur.

Med den alder hun har, vil det være rigtig godt med en rytme, hvor hun hjælpes til at sove 3 lure dagligt og hvor hun får mælk, som en fast del af sit putteritual.

Mit forslag til en dagsplan kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre, vågner evt. med en lille flaske, når dagen starter, men det kan også være at hun blot vågner uden at få mælk.

Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Tilbydes smagsprøver på lidt grød, det kan være majsgrød, risgrød, hirsegrød, boghvedegrød - du kan lave det selv eller du kan købe det. Vand af kop sammen med grøden.

Flaske og puttes til middagslur ca kl 13 - tidspunktet kan dog variere lidt efter hvor lang en formiddagslur hun har taget.

Eftermiddag 16-17: Flaske

Sover dagens 3. lur

(Aften 18: Tilbydes smagsprøver på lidt grøntsagsmos f.eks. af gulerod og kartoffel. Du kan købe mos på glas eller lave mosen selv. Dette måltid introduceres ...

---

---

... først, når hun kan finde ud af skemaden til frokost og trives med dette, vand af kop)

Flaske og puttes til natten ca kl 20 (tidspunktet variere efter hvor lang hendes 3. lur er og hvor sent den ligger.

Sen aften 23-24: Flaske

Midt nat 03: Flaske

Det er rigtig vigtigt at I forsøger at holde hendes mave igang, for det er helt rigtigt, som du også fornemmer, at hendes appetit tydeligt nedsættes, hvis hun har forstoppelse. Og det er her rigtig godt at lægerne er opmærksomme på at få undersøgt, hvorfor hun har de maveproblemer hun tilsyneladende har. Du skal naturligvis også tage lægerne med på råd omkring skemaden og hvor hurtigt du kan gå frem.

Derudover tænker jeg, at du skal prøve at kontakte en ergoterapeut, som har speciale i børn, sansemotorik og spisning. Tal med sygehuset om denne mulighed og tal også med pædagogisk psykologisk rådgivning i den kommune, hvor du bor. Det vil være en idé at undersøge om ikke I kan få hjælp til f.eks. en ergoterapeut. Alternativet er at søge privat hjælp, hvilket I jo så selv skal betale.

---

---

Hos nogle børn ser man det man kalder for "sensorisk skyhed", hvor barnet har rigtig svært ved at forberede sig på sanseindtryk og derfor trækker sig. Barnet kan væmmes ved berøring, ved at få mad i munden, ved dufte, ved konsistens og trækker sig derfor væk f.eks. væk fra maden, fordi det på mange måder føles ubehageligt for barnet. Og netop i munden kan sanseindtrykkene være ekstra voldsomme ...

Når man som jer har en lille pige der ikke vil spise og faktisk ikke rigtig har ville det på noget tidspunkt, så bliver man naturligt ked af det. Der er jo ikke noget I hellere vil end at give hende mælk og I bliver naturligt bekymrede, når hun ikke rigtig vil tage føde til sig.

Samtidig er det også rigtig hårdt, at blive afvist igen og igen. Det at hun afviser flasken, afviser mælken, kan meget hurtigt føles som en afvisning af jer og derfor blive I naturligt kede af det. Det er meget svært ikke at føle sig som dårlige forældre, når man ikke kan få sit barn til at spise - men det er rigtig vigtigt at I ved, at det sandsynligvis er noget som er iboende hende. Og at det er vigtigt at finde ud af, hvad det er og hvorfor det sker, så I kan få den hjælp, der naturligt er behov for.

I kan og vil naturligt være bekymret, hver gang hun skal spise og det er klart at I kan have svært ved at skjule denne bekymring og det påvirker hende naturligt - men I fortæller jo at alle har problemer med at give hende mad, det er ikke kun jer forældre, det er generelt rigtig svært. Og måske oplever I også nogle gange vrede, en vrede over at hun ikke vil spise "kan hun da ikke bare ..." eller "hvorfor kan hun ikke som de andre .." og så bliver I kede af det igen. Det er helt naturligt og der er mange store følelser i spil.

Tal derfor åbent om de udfordringer I møder og vær ikke bange for at bede om hjælp. Brug også jeres netværk - familie, venner osv. hvem I nu har i jeres omgangskreds. Det er helt okay en gang imellem at lade andre tage over et par timer, så I kan få lidt ro og samle lidt energi og kræfter igen :) Og hold så fast i at hun er et glad barn, der har en rigtig god kontakt og som på mange måder er vel stimuleret og trives:)

Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---