Annonce

Annonce

Brev:

Råber og skriger


28. august 2013

Kategori:
Alder:
4 år, 4 mdr.

Råber og skriger

Kære Helen

Jeg har tidligere skrevet til dig om min datters temperament. Lige nu er vi i en periode uden overskud, og jeg mangler i den grad redskaber til at tackle hende.

Min mand skulle egentlig være på barsel med den mindste på 9 måneder, men han har en depression og er i behandling. Derfor har jeg overtaget hans barsel, så vi er begge to hjemme. Men der er ikke meget mentalt overskud. Hverdagen hænger sammen, men klokken 21 er jeg helt færdig og går som regel i seng. Min mand sover og hviler i løbet af dagen, men prøver at være der som han plejer, når storesøster kommer hjem fra børnehave. Initiativ og overblik har han ikke så meget af, og jeg er efterhånden bare træt.

Storesøster har været glad for sin lillebror lige fra starten, og er det stadig, og vi gør hvad vi kan, for at hun ikke skal blive irriteret over ham. Selvom han sover, er det ikke pga. ham, hun ikke skal larme... Men hun larmer - hun råber og skriger, hvis hun ikke får sin vilje, eller hvis vi ikke ved, hvad hun vil, eller helt uden grund. Og hun bliver ved og ved, og når vi beder hende holde op, bliver det værre og hun råber: "Jeg holder ikke op, hvis I snakker til mig". Også selvom vi ikke siger noget.

Hun er også begyndt at slå. Mest mig og en lille smule faderen, heldigvis ikke andre. Hvis noget går hende imod, kan hun marchere hele vejen gennem stuen for at slå mig. Hun har aldrig slået før. Forleden daskede hun skiftevis mig og lillebror i numsen, og det var ok, men hun gjorde det hårdere og hårdere indtil jeg sagde stop. Hun blev ved og ved, og det endte med, at jeg blev nødt ...


Annonce

... til at tage hendes arm og flytte hende væk fra os.

Hun kommer ofte ind til os i løbet af natten, og det er helt ok. Hun kalder og skal som regel lige omkring toilettet først, og så sover hun som en sten, når hun kommer ind til os. De seneste tre nætter, har hun været utilfreds med et eller andet - vi har ikke fundet ud af hvad - og så begynder hun at brokke sig højlydt. Når vi så beder hende dæmper sig (jeg siger: "Jeg vil have, du taler stille"), begynder hun i stedet at råbe og sparke i dynerne. Vi kan slet ikke trænge igennem til hende. Jeg har prøvet at sige, at hvis hun ikke er stille inden jeg har talt til fem, bærer jeg hende ind i hendes egen seng. Jeg er også kommet til at råbe af hende.

Det er ikke kun om natten, det kan være når som helst - men altid herhjemme - hun kan få et flip, og jeg er efterhånden desperat. Hun kan finde på at side i sofaen og råbe, at vi skal gå, hun vil være alene. Hun har masser af muligheder for at være alene, men vil altså have os andre tre til at flytte os, før hun vil være stille. Som sagt er jeg også kommet til at råbe af hende, og det er jo slet ikke i orden. Jeg har efterfølgende sagt undskyld til hende, og forklaret, hvorfor jeg også kommer til at råbe.

Vi har talt om at bære hende op på sit værelse, hver gang hun råber, selvom vi ikke bryder os om at ekskludere hende og ikke synes værelset skal være en straf. Men vi kan nogle gange ikke holde larmen ud, og det kan heller ikke være godt for små babyører. Vi har også talt om helt at ignorere hende, indtil hun taler almindeligt igen.

Hjælp. Vi er helt på bar bund.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år

Hjælpe til i hjemmet

Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...

Læs hele brevet og Helens svar


5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.

Stadigvæk kræsen

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex

Tisser i sengen

Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.

Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.

Langt de fleste børn vokser...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annonce