Brev:
Forholdet mellem mor og datter
Hej Helen
Det er ved at være et stykke tid siden vi sidst har haft brug for dine gode råd og nu er det mig der virkelig har brug for råd...
Vores datter er nu 3,5 år gammel og trives rigtig godt. Hun er ufattelig veltalende, omsorgsfuld, eftertænksom og argumenterende.
Jeg ved at det kommer i bølger hvem der lige er favorit forældre - mor eller far - og det er dejligt! Det sidste halve år har det herhjemme været far der har været toppen af kransekagen i vores datters liv:-)
Og jeg elsker at min mand er en så dejlig far som han er! Jeg har intet problem med at han det sidste lange stykke tid kommer i første række, men det går mig dog på at vores datter skælder meget ud på mig.
Lidt om os:
Min mand kan virkelig have meget svært ved at sætte grænser for vores datter (hans egne ord) og jeg er den der sætter grænser mest herhjemme. - hvilket også gør at jeg tit bliver den dumme mor.
Vi prøver meget at hjælpe hinanden herhjemme med at være enige i vores regler og overordnet har vi de samme mål og værdier i forbindelse med opvæksten af vores datter.
Jeg har i min barndom haft en mor som ofte havde travlt og ikke var der så meget og har tit følt mig alene og til tider uønsket. Mit ønske for vores datter har derfor altid været at jeg vil være der for hende og at hun ALDRIG skulle føle sig alene, uønsket eller uelsket.
Derfor gør det rigtig ondt at hun afviser mig.
Jeg er sikker på at der en helt naturlig forklaring du kan give mig men jeg har virkelig brug for værktøjer til hvordan jeg tackler dette for jeg vil på ingen måde give mit barn dårlig samvittighed over jeg til tider bliver ramt.
Et par eksempler.
Vores datter kan - uden at rette hendvendelse til nogen specielt - stille et spørgsmål. Hvis jeg er den der svarer først kan hun nogen gange blive edderspændt rasende og råbe til mig, at det ikke var mig der skulle svarer, det var far. Vi har forsøgt forskellige fremgangsmåder her ved at sige: Vi ved jo ikke hvem du spørger, når du ikke siger ...
... mor eller far.
Far har også sagt: Jeg vil ikke have du råber sådan af mor! Hvor skulle hun vide fra at hun ikke måtte besvarer dit spørgsmål?
Og jeg har også selv sagt fra og fortalt hende at jeg vil ikke have at hun råber ad mig, jeg råber aldrig ad hende.
Det kan også være at jeg kommer med mad, drikke, nus, bamse whatever og samme scenarie kan gentage sig: Nej mor jeg vil ikke have at du henter det! Læg det tilbage! Jeg vil have far henter det!
Hvis vi irettersætter hende eller hvis legen skal afsluttes fordi hun skal i seng kan hun godt blive rigtig gal - det sker jo når man nu lige er midt i en god leg - men her kan hun også blive så gal at hun beder mig om at gå - også selvom at det er far der har afsluttet og sagt at det er sengetid eller det er far der irettesætter hende.
Det skal dog siges at hun engang i mellem kommer helt af sig selv og siger undskyld til mig. Jeg bærer ikke nag og fortæller hende at jeg er glad for at hun sagde undskyld, og fortæller hende også at jeg blev ked af det, men at vi er ok igen.
Jeg må indrømme at det går mig på. Jeg elsker min datter så usigelig højt og er nået til punkt, hvor jeg savner hende, selvom hun er lige ved siden af mig. Og jeg kan også mærke, at bare det at skrive det ned giver tårer i øjnene.
Herhjemme må man vise følelser. Både mor og far er gode til det (på den gode måde, der bliver aldrig råbt og min mand og jeg er yderst sjældent uvenner!)
Jeg tror ikke vores datter er i tvivl om at hun er elsket for det er vigtig for både min mand og jeg at vise hende det og give hende nærvær og også at give hende plads til at være som hun vil men nogen gange bliver jeg i tvivl om jeg skal ligesom skal sætte min grænse overfor hende en eller anden måde?!
Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal begå mig her og jeg har virkelig brug for et godt råd.
Stor hilsen og god weekend
SMO
Det blev langt. Det ved jeg og det beklager jeg, men jeg ved ikke hvordan jeg skal forkorte det mere end jeg har forsøgt.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?
Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
Viden om børn:
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.