Svar: Hvornår stopper korte lure?
Kære udmattede mor
Tak for dit brev :)
Der er desværre ingen helt faste regler og derfor er det meget svært at sige noget om, hvad fremtiden vil bringe hos jer - børn er forskellige og derfor er det også forskelligt, hvor meget de har brug for at blive vugget, trille, være i favn osv. når de skal sove. Jeg tænker at det måske vil hjælpe dig at se det "i perioder". I nogle perioder vil din dreng naturligt have ekstra meget behov for din hjælp til at sove og i andre perioder, vil han være bedre til at klare det selv.
Det er sådan at netop i 3-4 måneders alderen, så begynder søvnen at indeholde flere stadier og barnet begynder at sove mange små lure i løbet af dagen. Omkring 8 måneders alderen begynder sammensætningen af barnets søvn at minde mere om den søvn vi voksne har, hvor søvnen er inddelt i 5 stadier - stadie 1-4, hvor vi sover let og sover dybere og dybere og stadie 5, som er drømmesøvnen REM-søvnen.
Den normale søvncyklus består af et langt non-REM-stadie, hvor vi sover i det man kalder stadie 2 i 15-30 minutter og herefter sover dyb søvn kaldet stadie 3 og 4 i 20-45 minutter. Herefter føler så et kort REM-stadie i 5-10 minutter. Hver gang vi har sovet en søvncyklus, går vi ind i den næste og sådan fortsætter det og på en normal nat sover vi fire-seks søvncykler, hvor vi godt kan være kortvarigt vågne mellem hver cyklus, især sidst på natten.
Det nyfødte barn starter ikke som vi voksne med en non-REM-søvn, men falder i søvn og kommer i REM-søvnen med det samme. Og netop nu, hvor din dreng er 3 måneder, så sker der en ændring her - han begynder nu at komme i non-REM-stadiet først og dette bibeholdes så resten af livet. MEN søvnen er stadig under udvikling og hvor vi voksne sover en dyb søvn efter 15-30 minutter, så går han fra at være i en døsig og let non-REM-søvn til stadie 4 inden for få minutter. Hvor længe han er i stadie 4 er på samme måde under udvikling og lige nu er han der måske kun 20-45 minutter af gangen, men stille og roligt vil han begynde at være i denne dybe søvn i måske et par timer af gangen - og her er det så, at han begynder at kunne sove længere søvnstræk uden at vågne.
Så når du sprøger, hvornår det mon ændrer sig med de korte lure, så er det altså stille og roligt fra nu, hvor han er 3-4 måneder gammel og så de næste måneder frem. Og når det er sagt, så er der jo igen perioder undervejs, hvor han i kraft af sin udviking vil sove kortere lure og kan sove mere uroligt - det gælder f.eks. når han rammer 8-10 måneders alderen, 13-14 månedersalderen, 18-20 måneders alderen osv. Og det er netop derfor jeg vil foreslå dig at se tingene i "perioder", hvor han ind imellem naturligt vil sove bedre :)
I vuggestuen vil han opleve nye rutiner, ...
... få en masse stimuli og pædagogerne vil håndtere ham lidt anderledes end du gør - og det hele kan og vil naturligt påvirke hans søvn. Nogle gange, så han sover korte og flere lure - andre gange så han begynder at sove længere - og vi kan jo håbe på det sidste :)
Børn kan godt blive afhængige af at blive vippet, trillet med, være i favn osv. Men det er ikke sikkert at de bliver det. Børn kan også blive afhængige af at falde i søvn med bryst, flaske eller sut i munden - men det er ikke sikkert at de bliver det.
Som udgangspunkt skal du derfor gøre det du lige nu fornemmer virker og som sikrer at din dreng får den mængde søvn han har behov for. Og igen tænke at det er okay, at han lige nu har brug for din hjælp - det ændrer sig igen og det vil måske netop ændre sig, fordi du hjælper ham og ikke kæmper med ham :) Jo mere du kan hjælpe ham og gøre ham tryg, jo mere du kan påvirke hans indre ur og give ham en indre fornemmelse for at have behov for at sove, jo bedre vil det være.
I forhold til slyngevuggen, så vil nogle børn omkring 6 måneders alderen begynde at protestere over at skulle være i den. På dette tidspunkt er de så mobile, triller, sparker med benene osv. at de har brug for at kunne skifte stilling under søvn og det kan de ikke i slyngevuggen, hvorfor de bliver irriterede over at ligge i den. Derfor vil nogle børn naturligt i den alder live glade for at blive puttet i en seng og putningen vil her gå meget lettere end man som forældre troede - igen netop lytte til de signaler barnet sender og de behov barnet har :)
Hos små børn kører det indre ur ikke stabilt og barnet skal derfor hjælpes til at lære at om dagen er man aktiv og om natten sover man. Det er derfor en god idé at have så lidt lys og aktivitet som muligt om natten, ligesom man så vidt muligt ikke skal skifte barnet eller lave andre ting, når det er nat.
Med den alder din dreng har, så skal han have en del søvn om dagen og netop dagssøvnen er vigtig for at han kommer igennem de forskellige stadier af søvnen - derfor er det rigtig godt, hvis du kan forsøge at mindst en af hans lurer varer mindst 1.5 time. Sammenlagt vil han sandsynligvis have brug for ca 15 timers søvn i døgnet og det vil være rigtig godt, hvis han kan sove f.eks. 5 timer samlet i løbet af dagen og 10 timer om natten - han må også gerne sove 4 timer samlet om dagen og 11 timer om natten, hvis det fungerer bedre, men det vil være godt, hvis det kan være fordelt nogenlunde sådan ...:)
Der skal normalt meget til for at der bliver byttet rundt på nat og dag - især med den alder din dreng har, hvor han jo ikke sover særlig meget om dagen :)
Håber du kan bruge dette lidt videre og at det giver lidt ro med på vejen :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











