Svar: Skilsmisse - hvad er bedst for barnet

---

Kære Maria

Tak for dit brev :)

Jeg er oprigtigt ked af at høre, at I forældre har valgt at gå fra hinanden. Det er naturligt en rigtig hård beslutning og noget som påvirker jer alle tre og det er bestemt ikke let - især ikke, når man har et barn sammen, for et eller andet sted, så vil det jo gå ud over barnet og det vil være helt naturligt at jeres dreng reagerer.

Det er derfor helt normalt at du mærker at jeres dreng lige nu bliver mere ked af det, pylret, mangler overskud - også selvom I forældre er blevet enige om, hvordan det skal være og i fælleskab har fundet en løsning, så er det jo en helt ny situation for jeres dreng. Han er stadig så lille at han ikke kan forklares, hvad der sker. Han kan ikke forberedes og kan ikke forstå - og han står lige nu i en meget forvirrende situation, som han naturligt reagerer på. Og faktisk kan man sige at det jo er et sundhedstegn, at han reagerer, det er bedre, end hvis han virkede fuldstændig upåvirket af situationen ...

Det lyder som om at I forældre er enige om en ordning, hvor jeres dreng er sammen med far i weekenden, er hos mor i hverdagene, har samme rutine i vuggestuen osv. Det lyder som en rigtig god idé at I forældre bor tæt ved hinanden, så hverdagen ligner sig selv så meget som muligt - ikke bare nu, men også når jeres dreng bliver ældre, skal til at have venner med hjem fra børnehave, skole osv. Deltage i forskellige fritidsaktiviteter, børnefødselsdage osv. Jo tætter i bor på hinanden, jo bedre vil han kunne gøre disse ting :)

Der findes ikke en fast løsning på "samvær". Det er helt individuel og lige nu skal I gøre det, som I finder bedst. Og så må ordningen justeres efter behov og de signaler jeres dreng viser behov ...

---

---

... for. Nogle gange vil han måske savne sin mor i weekenden og du kan komme forbi - andre gange vil han savne fra i hverdagen og far kan komme forbi ... I må se hvad tiden bringer.

Han har heldigvis en alder nu, hvor han begynder at forstå at I ikke er forsvundet selvom I ikke kan ses og han begynder også at kunne forstå små forklaringer og kan finde trøst i små ord som "du ser far igen" - det kan være en god idé at I giver ham et lille fotoalbum med billeder af jer hver især, ting som betyder noget for ham osv. som han kan kikke i. Og I kan tale med ham om det og sætte ord på og berolige, så han føler at I stadig er der og at det er okay at tale om den anden forældre, det er okay at savne.

---

---

Hvis det viser sig problematisk for jer at blive enige om, hvordan det skal fungere fremover, så kan I altid kontakte statsforvaltningen og bede om at få børnesagkyndig rådgivning. Man kan godt få børnesagkyndig rådgivning, selvom man ikke har en sag kørende i statsforvaltningen. Det er ofte en børnepsykolog eller en socialrådgiver der giver denne rådgivning. De vil være gode til at rådgive, da de sidder med en stor viden omkring netop skilsmisser og deleordninger i det daglige.

Jeg synes bestemt at I skal kontakte vuggestuen med det samme. Det er vigtigt at de ved besked. Det er vigtigt at pædagogerne er opmærksom på jeres dreng og på hans reaktioner - og at de ved, hvorfor han i visse situationer måske pludselig reagerer anderledes end han plejer, ligesom de naturligt vil kunne tale med ham, trøste og berolige ham på en anden måde, når de ved, hvad der foregår derhjemme.

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre og ønsker jer alle tre rigtig meget held og lykke, stort knus med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---