Brev:
Mad og konflikter

Kære Helen
Vi har en søn som er 3 år og ca. 2 mdr. Vi har tidligere skrevet til dig ang. problemer med maden, og det er desværre vedvarende… Vores problem består primært i aften måltider, og i få tilfælde morgen måltider.
Han er startet i børnehave 1/6 2013, og den første måned var meget hård for ham. Vi gjorde alt hvad vi kunne for støtte ham, og vi havde samtidig mange langvarige konflikter. Juli stod i feriens tegn, og her blomstrede han, konflikterne forsvandt og sproget blev virkelig udviklet. August starter hverdagen igen, og nu trives han virkelig i børnehavn. Han leger og er glad og spiser hele sin madpakke vi giver ham med + han deltager i børnehavens frugtordning. Han spiser rigtig fint til alle måltider undtagen aftensmad.
Han er en aktiv, glad, kvik og utrolig stædig lille fyr, der ikke sidder stille i 2 sek ad gangen. Med mindre der er tegnefilm o.lign.
Problemet vi søger hjælp til er aftenmåltiderne. Han bliver typisk hentet i børnehave mellem 15.15 - 16.00, og efter han har stoppet middagsluren er han tydeligvis meget træt. Men falder til gengæld nemt i søvn og sover ca. 11 timer (middagsluren ødelagde helt nattesøvnen og han var træt om morgenen).
Vi sørger for at der ikke er aftensmad senere end 17.30, da vi jo ved han er træt, og typisk går til ro mellem 19.00 & 19.30. Aftensmåltiderne vi laver er retter vi ved han kan lide, dog er det ikke særlig varieret, da han er særlig sensitiv omkring nye smagsoplevelser. Maden består typisk af pasta/ris, med en tilhørende sovs - hertil snittede grøntsager, og nogle gange en kyllingepølse, eller en el. to minifrikadelller eller lasagne. (vi forsøgt at udvide horisonten lidt ved at der altid er noget han kan lide, som du foreslår i andre breve, men resultatet er at så spiser han kun det han kan lide). Det skal lige nævnes, at han stort set intet med sukker i kan lide, så det er ikke fordi han er fyldt med tomme kalorier inden aftenmåltidet.
Når spisetiden indtræffer, er han tit i gang med en tegnefilm, eller bare leg. Her fortæller vi ham, at han kan se film, eller lege efter vi har spist, og her bryder hans verden helt og aldeles sammen…
Han reagerer vildsomt, og taget løbet ud i entreen og er mere eller mindre utrøstelig i alt fra ½ - 1 time. Nogle gange lykkedes det os at få ham med ind til os, men her kommer så næste problem - Han vil mades! Vi synes som ansvarlige forældre, der mener vi har begreb om børneopdragelse, hverken at han skal se film, eller mades i forbindelse med måltid, da han er fyldt 3 år, og har bevist gang på gang at han rent faktisk godt kan spise alle måltider, uden vores hjælp. Nogle gange opstår der også et tredje problem; så vil han have ris i stedet for pasta f.eks. og for hvert ”nyt problem” bryder hans verden sammen på ny. Det kan vare helt ind til han skal i seng.
Det er simpelthen synd for ham … Det hyggelige omkring at skulle spise sammen ...
... går helt væk, da han jo reagere på denne voldsomme måde, der samtidig gør, at vi som forældre til tider mister appetitten, og ikke aner hvad vi skal stille op, og begynder med det samme at stille spørgsmålstegn i forhold til om vi gør det rigtige?
Den seneste tid er det endt med at han er kommet i seng uden aftensmad, da vi har holdt på at han selv skal spise, og at det ikke foregår med en film/ipad foran sig.
Det med ikke selv at ville spise har været et problem on/off i et halvt år har været et problem, og nu syntes vi det er nok, eller skal vi tænke han har behov for den omsorg det giver? Skal han have mad kl. 16.30/17.00 (svære ods at nå, men ….) og så acceptere vi ikke spiser sammen, men selvfølgelig sidde med ved bordet? Og så tro at han derved har lidt mere overskud, og holde på han selv skal spise uden tv osv.
Vores søn er privilegeret, forstået på den måde, at hans mormor henter ham en dag ugentligt tidligt fra børnehaven, hvor de så hygger hele eftermiddagen, og vi som forældre blot skal komme og spise til aften og tage vores søn med hjem ved sengetid, og putte ham. I forbindelse med det, er det efterhånden blevet et fast ritual, at mormor giver vores søn mad inden vi kommer, da han jo kan være sulten kl. 17.15 f.eks. enten det som hun har lavet til os alle, eller oftere havregrød (som vores søn til enhver til vil vælge hvis han fik lov). Dette foregår med en ipad foran sig + at mormor giver vores søn mad, da mormor ikke tager konflikterne. Dette bevirker så, at når vi andre skal spise, sidder han enten med ved bordet, med Ipad ’en (OK, han har jo spist) eller prøver at få os med i leg, hvilket vi jo heller ikke er så interesseret i, da vi jo nu spiser, men det forstår han jo naturligvis ikke.
Vi har løbende vendt det, og har til tider haft det fint med at det godt må være anderledes hos mormor & morfar, og at vi ikke skal blande os i hvordan de er overfor ham, i det tidsrum de har med ham. Og på den anden side føler vi også at det rent faktisk går ud over resten af ugens opdragelse, eller er det mon ok at en dag om ugen kører sådan, og vi så resten af ugen forsøger at få ham selv til at spise uden andre hjælpemidler?
Mht. morgenmåltider, er det som regel blot at han ikke selv vil spise, men ”7-9-13”, det plejer at gå over efter ret kort tid, og så spiser han selv. Inderst inde tror vi, at det er fordi at han synes det er hyggeligt herhjemme om morgenen, og gerne vil trække tiden lidt ud.
Vi har brug for at vide om "vi gør det rigtige", altså om det at fastholde, at den ret som er serveret, er aftensmaden, og ikke en 2, el. 3 ret. og at han selv skal spise, og at det foregår uden hjælpemidler, såsom TV, Ipad m.m.
Hvis ikke vi gør det rigtige, hvad skal vi så gøre?
Glæder os til at høre dine tanker omkring dette, så vi kan hjælpe vores søn og os til at dagen kan afsluttes på en god måde.
Mange hilsner
Et par forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
Viden om børn:
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder







