Svar: Sove og madplan
Kære A.
Tak for dit brev :)
Nu hvor din datter er blevet 6 måneder vil det være rigtig godt at du øger hendes i skemad. Hun skal ikke have store portioner hver gang men hun skal have mange små måltider hele dagen igennem. Det vil være rigtig fint, hvis hun kan spise ½-¾ dl. skemad af gangen og samtidig få vand af kop.
Mad i hånden er godt og vigtigt nu. Det giver din datter en fornemmelse for at kunne styre det at spise selv, det giver hende fornemmelse for smag og at det at spise smager forskelligt og så styrker det også hendes mundmotoriske udvikling. Dertil kommer at hun naturligt skal koncentere sig rigtig meget, når hun sidder og gumler på noget selv og det giver hende en naturlig træthed, det er en god aktivitet, som sammen med skemaden er med til at sikre, at hun så er parat til at sove, når hun bliver puttet.
Din datter skal naturligvis altid være under opsyn, når du giver hende mad i hånden. Det kan ske, at hun fejlsynker eller får bidt et stort stykke af og her må du så hjælpe hende og derfor skal du være der.
Stille og roligt skal hun også igang med kød og fisk i sin grøntsagsmos og maden skal i det hele taget nu varieres mere og mere. Mad hun spiser, sammensætningen af måltiderne, tidspunkterne hun spiser på osv. Det har alt sammen betydning for hendes humør, hendes trivsel - og hendes søvn :)
Det er også vigtigt at hendes vågne perioder nu er aktive perioder. Det er vigtigt at du hjælper hende med at krybe på gulvet, trille omkring og bruge sig selv rigtig meget motorisk. Du skal også synge sange for hende, hvor du bruger din hænder imens du synger - fagtesange som f.eks. "lille Peter Edderkop" vil være rigtig godt og er også med til at gøre hende træt og dermed mere parat til at sove, når du putter hende.
Det vil være rigtig godt at du nu arbejder på en rytme, hvor hun får skemad og mad i hånden, når hun vågner af en lur og så får brystet før hun så skal sove. Så I stille og roligt får arbejdet mere og mere rytme ind - og det er naturligvis også derfor du ...
... efterspørger en sove- og madplan :)
Mit forslag ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Tilbydes havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud); frisk frugt i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Hver anden dag øllebrød og hver anden dag grøntsagsmos, hvor der stille og roligt begyndes med kød eller fisk i mosen. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Ammes rigtig godt, prøv at amme, skifte hende og amme hende igen og først der putte hende - ca kl 13.
Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på, vand af kop og må også stadig meget gerne ammes om eftermiddagen.
Powernapper evt. eller måske springes den over.
Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes med lidt kød eller fisk i mosen, suppleres igen med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop
Ammes og puttes til natten - igen prøv at amme, skifte hende, amme igen og derefter putte hende. Ca kl 19.30-20. Tidspunktet kan dog variere efter om hun har sovet 2 eller 3 lure i løbet af dagen.
Sen aften 23: Ammes rigtig godt, prøv igen om du kan amme fra begge bryster.
Midt nat 03: Evt amning - men stille og roligt skal den nu trappes ud og hun skal lære at sove uden mælk midt nat. At sove igennem i denne alder er at sove 5-6 timer uden at få mælk :)
Det er en god idé at putte hende til middagslur i barnevognen. Det er fint at du ammer hende og hvis hun virker til at have brug for lidt tid før hun kan sove, så lad hende sidde op i vognen og tril hende så en tur - læg hende ned, når hun så viser sig parat. Bruger hun sut - lad hende få en sut i vognen at slappe af på efter amning.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre og vil også anbefale dig min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du dagsplaner, opskrifter osv. og guides igennem skemaden, mad i stykker, familiemaden osv. indtil din datter er 18 måneder:)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











