Annonce

Annonce

Svar: Amning og putning af stor pige


10. august 2013

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mor til mælkeglad pige

Tak for dit brev og alle dine tanker - jeg vil naturligvis gerne give lidt tanker med tilbage:)

Du fortæller at du ammer, ofte 2-3 gange dagligt og det er naturligvis helt okay, da I alle tre lyder til at trives med dette. Du kan sagtens vælge denne løsning og så skrue lidt ned for jeres datters indtag af komælk, så hun ikke er "mælkedranker", men har plads i maven til mere sufficient mad.

Du behøver altså ikke stoppe amning, fordi jeres datter nu nærmer sig 1 ½ år. Hvornår det passer at stoppe amning afhænger helt af både mor og barn. Sundhedsstyrelsen anbefaler at man ammer sit barn fuldt ud til 6 måneders alderen og delvist til 12 måneders alderen eller så længe både mor og barn har det godt med det. WHO anbefaler at man ammer til barnet er 2 år og nævner at langtidsamning forebygger brystcancer.

Menn når det er sagt, så giver amning naturligvis nogle udfordringer i forhold til f.eks. putning. Hvis barnet er vant til at blive ammet, når det skal sove og forbinder bryst med putning, så er det naturligt sværere for andre at passe barnet. Det gælder uanset om det er i hverdagen, hvor barnet skal passes af dagplejer, pædagog i vuggestuen eller måske skal puttes af far, en dag, hvor mor ikke er hjemme. Og det gælder også hvis I forældre en dag skal i byen og bedsteforældre skal tage over.

Det kan naturligvis godt lade sig gøre, men man skal være klar over, at barnet ofte vil blive ked af det, fordi det jo naturligt savner brystet og det trygge og nære, som brystet giver barnet.

Det lyder som om at I på den ene side er der, hvor I synes det stadig er rigtig godt og også rigtig dejligt at jeres datter bliver ammet, men måske også er ved at være der, hvor I synes det kunne være rigtig rart, hvis far og andre kunne tage mere over. Og I skal nok gøre jer lidt ekstra overvejelser jer og tage en beslutning om, hvad I har lyst til og hvad I tænker vil være bedst for jer.

Det er for mig aldrig et spørgsmål om at give jeres datter "en kold tyrker". Det handler ikke om at tage amningen fra hende, det er ikke et spørgsmål om at fjerne det trygge, nære og dejlige og hun skal blive dybt ulykkelig. For mig handler det i stedet om at få skabt et nyt ritual, som kan være ligeså godt som amningen er nu og som på sigt vil være bedre for hende.

Og med den alder hun har, så er det ikke umiddelbart flaske. Der er ingen grund til at introducere en flaske nu - I kan godt lære hende et nyt ritual, som hun kan finde ro og tryghed med fremover.

Et nyt tryghedsgivende ritual kunne være det I allerede har - bad, grød, godnathistorie, putteklud, godnatsang og i stedet for amning, så mælk af kop. Og det er rigtig vigtigt at du f.eks. prøver at læse for hende, synge for hende, holder kluden ved hende - imens du ammer hende. Og stille og roligt så erstatter du så brystet med en kop mælk - men alt det andet er præcis som det plejer at være. Den eneste forskel er, at mælken gives på en anden måde. Hun kan altså stadig starte med at være i din favn, ligge hos dig, har sin klud, mærker dig, du synger for hende osv. og imens får hun så mælken af kop i stedet for af brystet.

Når hun kan dette, så er det lettere at putte hende i seng, give hende mælk af kop, læse, putte med klud, synge for hende, holde hænderne på hende osv. Igen præcis som du plejer, det eneste der i ritualet er lavet om, er at hun nu ikke er i din favn, men i stedet i sin seng. Stadig så hun mærker dig, din nærhed og ro, men hun ligger i sengen, ...


Annonce

... hvor du forventer at hun nu skal falde i søvn.

Nogle børn har rigtig meget brug for nærhed og fysisk kontakt, når de skal sove og protestere voldsomt overfor tremmerne i sengen. Hun er lidt for lille til at kunne få en åben seng (hun risikerer at falde ud og slå sig), men I kan godt koble hendes tremmeseng til jeres seng, hvor I fjerner tremmerne fra den ene side og sætter sengene sammen. På den måde kan hun lære at sove i egen seng, men har jer lige ved siden af og du kan, når du putter hende, være tæt ved hende, holde i hånden osv. læse imens hun ligger i egen seng - og hvis hun vågner om natten og har brug for nærheden, så kan hun kravle ud og putte sig ind til dig.

Andre vælger en stor madras på gulvet i børneværelset, så barnet lærer at sove på sit værelse, men så I som forældre stadig har muligheden for at sætte jer hos hende, når hun skal sove. Det er også en mulighed. Så I stedet for at I sidder med hende i jeres favn og flytter hende ned i hendes seng og hun protesterer og bliver ked af det, så kan I lade hende falde i søvn ved siden af jer på madrassen og stille og roligt kan I sidde lidt mere på afstand, men stadig, så hun kan mærke at I er der.

De fleste børn vil når de er ca 2 ½ år gamle begynde at protestere over tremmesengen og vil give udtryk for at have brug for en åben seng. I den alder er der således lidt andre muligheder, for at sidde på sengekanten, give nærhed og beroligelse end der er lige nu, men stadig kan I godt allerede nu forsøge at gøre noget lignende - det ville måske hjælpe jer alle tre:)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når bedsteforældrene skal passe hende og I skal til fest, så må de gøre det, som de fornemmer virker bedst - igen grød, mælk af kop, putte hende med historie, sang osv. og hvis hun bliver rigtigt ked af det, så må de lægge sig med hende, lade hende falde i søvn i stuen, køre en aftentur med barnevognen eller hvad der nu virker - det er lige meget, bare hun falder til ro :) Og ofte så vil situationen være en helt anden og hun vil reagere anderledes, fordi du ikke er der. Når bedsteforældrene passer hende og er på hende hele aftenen, så vil hun naturligt godt kunne savne dig, men det kan være på en helt anden måde, end hvis du sidder i stuen og far kæmper for at forsøge - her fornemmer hun jo måske godt, at du er der, men at du ikke kommer...:)

Nogle børn vil naturligt have meget svært ved at finde ud af, hvorfor de nogle gange kan ammes og andre gange ikke kan. Jeres datter kender jo ikke klokken og forstår naturligt ikke, hvorfor hun på visse tidspunkter får lov og på andre tidspunkter ikke - og det kan godt frustrere og give meget uro og gråd. Og også her, skal I jo så vurdere, hvordan I trives med amning og om hun ville være gladere, hvis hun ikke var udsat for denne frustration - så enten ammes hun eller også stoppes amningen helt. Det er igen et individuelt skøn og en vurdering ud fra, hvordan I trives bedst alle tre.

Uanset hvad I vælger, så er det vigtigt at I som forældre er enige og at I bakker hinanden op. Det er dog en rigtig god idé at vælge en løsning som vil fungerer i tiden fremover og det vil sige en løsning, som ikke gør hende uhensigtsmæssigt afhængig af jer eller af en bestemt ting, som f.eks. flaske eller at blive kørt i barnevogn eller lignende. Når I laver nye rutiner, så kan I ligeså godt lave rutiner, som I kan bruge nu og som I også kan have glæde af når hun bliver 3 år - uden at en masse undervejs skal laves om:)

Håber I kan bruge disse overvejelser lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Pas på din babys sarte hud

Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

17. august 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Baby og søvn - 8 uger

Hej, Vi er førstegangsforældre til en pige på ca. 8 uger og kæmper med...

Læs hele brevet og Helens svar


7. august 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Vågner mellem 4-5 og vil kun sove videre hos mor og far

Hej Helen Min kæreste og jeg har en dejlig søn - navngiver ham her V - på 15...

Læs hele brevet og Helens svar


3. august 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mad og søvn - 10 mdr. dreng

Hej Helen Jeg har lidt spørgsmål ift mad inden sengetid. Min søn på...

Læs hele brevet og Helens svar


31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnproblemer og motorisk uro

Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...

Læs hele brevet og Helens svar


26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Råd til sikker søvn

Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..

Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..

Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..

Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..

Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..

Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!

Med venlig hilsen
M´s Mor


Annonce