Svar: Dagssøvn ifm. vuggestuestart
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det tager tid at blive kørt ind i vuggestue og det vil være rigtig godt, hvis jeres datter i denne periode, får lov til at sove lidt fleksibel
Det er bestemt ikke en god idé at trappe hende ud af dagssøvn og arbejde på at hun kun sover en lur dagligt. Med den alder hun har, er det helt relevant, at hun sover to lure dagligt. Hun har brug for det afbræk i løbet af dagen, som lurerne giver hende.
Lige nu lyder det som om at hun er let stresset over alt det der foregår og derfor har svært ved at sove særlig længe. Og det er okay, jeg tænker at det er rigtig fint at pædagogerne forsøger at putte hende ca kl 9, som er det tidspunkt, hvor hun normalt sover på og at de så arbejder på at få hende til at sove en længere lur. Lige nu lykkes det måske ikke, men det er vigtigt at forsøge. Stille og roligt i takt med at hun vænner sig til vuggestuen og alt det nye, så få hun sandsynligvis lidt lettere ved at sove og vil sandsynligvis også blive ekstra træt og derfor sove mere :)
Middagsluren må hun puttes til, når hun viser behov - og så længe hun ikke får sovet helt nok om formiddagen, ja så vil hun naturligt være mere træt til middagslur og vil have behov for der at sove tidligere. Og det vil så igen godt kunne give behov for en powernap sidst på eftermiddagen og så må det være sådan. På sigt vil det dog være bedre for hende og ...
... hendes rytme, hvis hun kan sove ½ time længere om formiddagen i stedet for at tage denne lur som en 3. lur i løbet af dagen - men lige nu er det vigtigste at hun får sovet.
Jeg tænker altså at tiden stille og roligt vil arbejde for jer, men de næste uger, den næste månedstid, er I nødt til at være lidt fleksible omkring hendes søvn.
Med hensyn til flaske, så er det helt relevant at hun stadig får to flasker dagligt og det er meget fint, hvis de kan ligge inden middagslur og inden putning om aftenen. Hvis hun får flaske inden sin middagslur, så vil pædagogerne naturligt have lettere ved at putte hende og det giver også større sandsynlighed for at hun så sover en længere og bedre lur midt på dagen. Og flasken om aftenen, vil hun naturligt stadig have behov for de næste måneder.
Når hun bliver 1 år og i løbet af de næste par måneder vænner sig til at være i vuggestue og til den nye hverdag, så vil det være fint at forsøge at trappe ud af flaske om dagen og i stedet erstatte med lidt mælk af en kop eller lignende. Det kan du aftale med pædagogerne. Og derefter kan flasken om aftenen så trappes ud og et nyt ritual sættes i stedet. Hun bør være helt ude af sine flasker før hun er 18 måneder gammel, - der er således stadig tid nok til nye rutiner:) Og hun skal nok lære ogå at drikke mere af kop hen af vejen ...:)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!











