Svar: Putning og søvnassociation

---

Kære Lone

Tak for dit brev :)

Og tak for den fine beskrivelse af jeres lille aktive datter og alle jeres overvejelser og forklaringer om, hvad I har forsøgt :)

Jeres datter er motorisk meget aktiv og er rigtig godt igang med separationsfasen og lige nu har hun rigtig meget brug for at mærke dig, mærke at du ikke er forsvundet. Og brystet er det mest nære og trygge hun kender - og lige nu det, som gør at hun kan overgive sig til søvnen. Når hun ammes, bliver hun rolig, afslappet og kan koble fra og det er vigtigt - derfor er amningen lige nu vigtig.

Og faktisk tænker jeg at I lige nu skal prøve at "give lidt slip", forstået på den måde, at hun lige nu godt må blive ammet og at I skal prøve ikke at kæmpe så meget. Hun skal hjælpes til at sove og det er ikke godt for hende i længden, hvis hun springer formiddagsluren over eller først sover kl 23 - fordi hun ikke får brystet. Så er det bedre for hende, at hun får brystet, falder til ro og får sin søvn og når der så atter er ro på, så kan I prøve at få nedtrappet amningen igen.

Med nedtrapning tænker jeg ikke at hun skal ammes mere end hun plejer - det vil være rigtig godt, hvis du kan holde amningen på 4 amninger i døgnet - men du kan godt prøve at arbejde på at nogle af amningerne gøres kortere, så hun ikke fylder sig med helt så meget mælk, men stadig får trøst og den ro, hun har behov for.

Det gælder f.eks. formiddagsamningen - du må gerne amme hende her, men prøv at gøre det kortvarigt. Og om aftenen, vil det være rigtig godt, at du ikke flytter hende til egen seng efter amning, men lader hende falde i søvn i din seng - og lader hende blive liggende der, indtil du sen aften ammer hende igen og først derefter flytter hende til hendes egen seng.

Separationsfasen gør at hun lige nu har rigtig meget brug for dig, brug for at mærke dig, brug for brystet. For at kunne adskille sig/separere sig, er hun ...

---

---

... nødt til at føle sig stærkt tilknyttet og man kan tale om at hun næsten er i en "separation-gentilnærmelses-fase", hvor hun på den ene side, klynger sig til dig, græder, når du går ud af rummet, græder, når I er sammen med fremmede - og på den anden side så skubber hun dig væk, så vil hun op, så vil hun ned igen ... Og i denne udvikling, ja så søger hun naturligt brystet og din nærhed ekstra - og det er okay. Det er blot vigtigt at mælkeindtaget ikke fylder så meget, at det tager pladsen op for mere sufficient mad, ligesom hun ikke må blive så afhængig af brystet, at hun vågner og søger det hver time hele natten igennem :)

Det at skulle sove er altid forbundet med adskillelse fra forældrene og hos jer, lyder det som om at det skift, der er fra favn og ned i seng, er for voldsomt for hende lige nu. Hun kan ikke komme videre i søvnen, men vågner op og søger jer og har naturligt svært ved at falde i søvn igen.

---

---

Mit forslag er derfor at du prøver at amme hende, men prøver af få brystet væk fra hende lige før hun sover helt. Og så lader hende sove, hvor hun er. Altså som sagt lægger dig med hende i dobbeltsengen - naturligvis sikrer dig at hun ikke kan trille ned og at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt - og så lader hende sove der. Når du om aftenen selv går i seng, så kan du amme hende igen og først derefter flytte hende til egen seng tæt på din. Her vil hun sove så dybt, at hun er lettere at flytte og du vil stadig kunne berolige hende med dine hænder, nærhed osv. så hun mærker at du er der og at hun ikke er alene.

Når du ammer hende i din seng, så prøv at lirke brystet ud af munden på hende lige før hun sover helt, så I når dertil, hvor hun ammes, slipper, smiler til dig, triller om på siden og sover. Når I når dertil, så bliver det lettere for hende at kunne falde i søvn uden brystet og i barnevogn eller egen seng :)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---