Annonce

Annonce

Svar: Mad - brød og kartofler


5. august 2013

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Eva

Tak for dit brev :)

Det er altid en ekstra udfordring, når forældre spiser "anderledes", for i princippet skal barnets mad jo tage udgangspunkt i familiemaden, men samtidig er det vigtigt at vores børn får så varieret en kost som mulig. Dette både for at sikre dem så mange forskellige vitaminer, mineraler, fibre, fedt osv. som muligt, men også for at forebygge kræsenhed. Og ja - jeg synes faktisk at I skal give jeres datter brød, kartofler, ris, pasta osv. Også selvom I ikke selv spiser dette.

Netop omkring 8 måneders alderen er der et "vindue" i forhold til mad. At der er et vindue, betyder at jeres datter netop nu kan introduceres for mad med mere bid. Hun er blevet ammet og har en rigtig god kæbe og dermed tyggefunktion og hun vi nyde at få mad, som hun skal bide, gumle og tygge i. Samtidig er hun også åben for ny smag og konsistens - og det er vigtigt at udnytte. Jo mere forskelligt du kan give hende nu, jo mere forebygger du kræsenhed senere hen. Når hun først bliver 1 år, så vil hun naturligt begynde at spise mere selektivt og putter ikke længere alt i munden, så her bliver det meget sværere at få hende til at spise nye fødevarer.

Det vil være rigtig godt med både skemad og fingermad. Mange børn vil i 8-10 måneders alderen rigtig gerne spise selv og det må de også gerne - hun kan spise med fingrene, kan stille og roligt lære at bruge pincetgreb og kan også lære at spise med en gaffel i løbet af de næste måneder - men skemaden er stadig meget vigtig. Det handler om at sikre hende energi nok. Hvis hun kun får fingermad, så vil hun naturligt bruge ekstra mange kræfter på at spise dette. Det kræver stor koncentration at tage maden fra tallerkenen, putte den i munden (ramme munden), tygge og synke og tage et nyt stykke fra tallerkenen - og hun vil blive for træt og opgive måltidet, før hun egentlig har fået mad nok. Skemaden sikrer derfor at hun får den mad, hun stadig har brug for, for at vokse og trives.

Og samtidig kan du også lettere energiberige skemad. Det er lettere at lave grød og mos med fedtstof og mælk, så hun får ekstra energi den vej igennem. Når ...


Annonce

... maden kun er stykker, så er det svært at gøre den energirigtig nok.

Det vil derfor være rigtig godt at hun får grød morgen og også en godnatgrød om aftenen, som en del af hendes putteritual, men til frokost og aftenen bør hun få grøntsager, kød, fisk, ris, pasta, kartofler osv.

Brød kan være rugbrød uden kerner. Det gives som små bitte hapsere med forskelligt smørbart pålæg. Det kan også være f.eks. havregrynsboller. Det vil være en god idé at give hende hapsen ind i siden af munden, så hun tygger sammen på den med det samme - hvis brødhapsen kommer ind foran i munden, så er det sværere for hende at finde ud af at bearbejde den. Øvelse gør mester.

Rigtig godt kogte pastaskruer skåret i stykker eller kogte ris sammen med sovs eller i en grøntsagsmos kan være en god måde at vænne hende til lidt "bid". Ris og pasta har en mild smag, som mange børn rigtig godt kan lide og har samtidig en blødhed, der gør det let at arbejde med i munden, uden at sætte sig fast i halsen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Kød bør være hakket kød og gerne retter med sovs. Det kan f.eks. være retter som "boller i karry", "pasta med kødsovs" eller lignende. Hvis I selv ikke spiser disse ting, så kan du købe disse retter som babymad på glas eller frost. Og her supplere med jeres egen mad, så hun får begge dele og lære at spise begge dele.

Fisk bør være mild fisk, lavet i ovnen eller kogt og kan hakkes fint og gives med grøntsagsmos, sovs osv.

Det vil være rigtig godt, hvis du også begynder at give hende havregrød, flerkornsgrød, mysligrød og lignende grovere grødtyper. Det er alt sammen med til at styrke hende mundmotorisk og lære hende at tygge og spise mad med mere bid. Det vil også være rigtig godt med ristede rugbrødsbjælker, som hun kan sidde og gumle på selv :) Hun skal altså lige nu have skemad og sammen med dette gerne mad i hånden, som hun selv kan sidde og gumle på :)

Jeg vil anbefale dig at købe min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du opskrifter, dagsplaner og mit forslag til hvordan man kan give barnet skemad, mad i hånden, familiemad osv.

Håber du kan bruge dette videre - fortsat god appetit :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.

Mælk - 13 mdr.

Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Psykisk udvikling børn

Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.

Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.

I en...

Læs mere i Babylex

Muslingeskaller - brystvorte

Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.

Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.

Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.


Annonce