Annonce

Annonce

Svar: Søvnvaner - 8 mdr.


5. august 2013

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Eva

Tak for dit brev :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres datter lige nu og det er helt naturligt at hun kan søge brystet lidt ekstra. Derfor er det rigtig flot, at det er lykkes jer at få skruet ned for amningerne og det lyder rigtig fint, at hun nu begynder at kunne sove et lidt længere stræk, uden at du behøver give hende brystet :)

De fleste børn vil i 7 måneders alderen have brug for 4 amninger i døgnet (tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften) og i 8-9 måneders alderen kan skrues ned til 3 amninger. Disse 3 amninger ligger ofte godt placeret inden middagslur, aften og sen aften, men hvis mor starter på arbejde og barnet skal passes om dagen, så kan de også ligge aften, sen aften og tidlig morgen. Alternativet kan være at give barnet en flaske inden middagsluren - det kan gøre det lettere for andre at passe og det sikrer samtidig at barnet får en vis mængde mælk og måske, at man som mor ikke behøver amme 3 gange om natten. Det vil jo naturligt være sådan, at behov for mælk = væske jo skal dækkes og hvis ikke det dækkes nok i dagtimerne, så skal det dækkes på ydertidspunkterne ...

I 10-12 måneders alderen vil de fleste børn trives med 2 amninger og de vil ofte ligge aften og sen aften eller aften og meget tidlig morgen. Du skriver at du gerne vil stoppe natamningerne og jeg håber dette giver lidt idé om, hvad der er realistisk. Det er naturligvis også en mulighed at give flaske sen aften - flasken kan jo gives af far og på den måde kan du gå tidligere i seng og få nogle sammenhængende timer, før jeres datter måske har brug for brystet kl 04 eller lignende...:)

Når hun søger brystet om natten, så vil det være en rigtig god idé at du stadig ammer, men at du gør amningen kortere og kortere, så hun tilsidst kan undvære mælken. Altså at hun stille og roligt lærer at sove uden brystet/mælken, men på en tryg og omsorgsfuld måde, så brystet ikke bare fjernes fra den ene dag til den anden og hun bliver helt ulykkelig.

At amme hende kortvarigt betyder at du skal lade hende die, men så forsøge at lirke brystet ud af munden på hende. I starten søger hun det igen, og det får hun, dier igen, falder til ro og du lirker det atter ud. Det skal du måske gøre 5 gange, måske flere og det er helt okay.

Samtidig med at du gør dette, så skal du prøve at berolige hende ved at holde hende i hånden, kærtegne hende, holde din hånd på hendes hofte, når hun ligger ved siden af dig, så hun lulles lidt, beroliges lidt og stille og roligt skal hun så lære at komme ...


Annonce

... videre i søvnen netop med disse kærtegn og uden at du behøver give brystet. Brystet lirkes altså ud, og erstattes af de andre ting og stille og roligt kan brystet helt undværes.

Det vi være helt naturligt at hun til at begynde med stadig vil have brug for at komme over til dig, få brystet, mærke dig, din nærhed - og derefter vil hun have brug for at komme over til dig, mærke dig osv. men kunne undvære brystet og tilsidst vil hun kunne sove videre i egen seng, ved at du lige hjælper hende med beroligende hænder osv. Og ja - nogle gange er det rigtig fint at far tager over, fordi han netop kan give nærhed, fysisk kontakt og ro, men ikke kan amme. Men I skal prøve at vurdere om hun kan klare sig uden brystet eller om hun har brug for det, men brug for det mere og mere kortvarigt i en periode, før hun helt er klar til at undvære det :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hun er i separationsfasen nu og det betyder at hun har rigtig meget brug for dig og naturligt også søger dig ekstra om natten. Hun er igang med at øve sig i at være på afstand af dig, bevæge sig mere og mere ud i verden på egen hånd og for at kunne gøre dette, er hun nødt til at føle sig fuldstændig sikker på at du er der for hende. Man kan ikke separere sig, hvis man ikke er knyttet til .. Derfor vil hun lige nu søge dig ekstra meget og kan på en gang både virke klyngende og også afvisende. Om dagen vil hun op, så vil hun ned, så vil hun op og ned igen. Hun græder måske når du går ud i køkkenet og lader hende være alene i stuen og om natten reagerer hun også - netop ved at søge dig, søge brystet ekstra og det er vigtigt at du her giver hende nærhed, men trapper behovet for mælken ud :)

Jeres datter lyder til at have en "tidlig søvnfase". Det betyder at hun står tidligt op og naturligt derfor sover tidligt hele dagen igennem. Det må hun gerne. Hun lyder til at trives med denne rytme. Det betyder dog at hun naturligt vil have brug for en 3. lur sidst på eftermiddagen, fordi dagen ellers bliver for lang for hende. Det er altså helt okay at hun har brug for 3 lure og stadig ikke kan nøjes med to. Det er synd for hende, hvis hun skal være vågen i 4-5 timer om formiddagen, når hun tydeligvis er træt og parat til at sove før - så jeg synes du skal putte hende til en tidlig formiddagslur, når hun viser behov for det. Hun vil højst sandsynligt på et tidspunkt selv begynde at vise tegn på ikke længere at have brug for helt så meget søvn om dagen og lige nu skal hun have lov til at sove.

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Du har efterhånden reddet mig nogle gange. Jeg er meget taknemmelig for din rådgivning, især nu hvor jeg befinder mig i udlandet og er mor til mit første barn, hvilket betyder, at alt er nyt.

Hilsen
Mor i udlandet


Annonce