Annonce

Annonce

Svar: Nægter brystet


12. juli 2013

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære du

Tak for dit brev :)

Du har kæmpet meget for at få amningen til at fungere og det har været svært lige fra starten. Der er rigtig mange ting, som spiller ind og det kræver rigtig meget tid, ro og overskud at få etableret en amning. Dertil kommer at det jo ikke kun er et spørgsmål om hvad du vil, kan og har lyst til - men også hvad din dreng har behov for og lyst til - og hos jer, har han haft brug for ekstra mælk. Og lige nu har han slet ikke lyst til brystet, men græder, protesterer og bliver rigtigt ked af det, når du prøver at lægge ham til.

Jeg har tidligere skrevet til dig om de forskellige ting der kan spille ind på, hvorvidt en amning fungerer, - for kort tungebånd, sår på brysterne og sutteteknik, svamp i brystet osv. og jeg har også fortalt dig om blandt andet lact-aid-systemet, hvor han får ekstra mælk imens han dier ved dit bryst. Jeg vil derfor ikke komme ind på alt dette igen, men i stedet bede dig tænke lidt over, hvad det betyder at være en god mor og hvorfor amningen er så vigtig for dig?

For mange kvinder er det en stor sorg ikke at kunne amme. Det kan være fyldt med mange store følelser - skyldfølelse, følelsen af ikke at slå til som kvinde, ikke være en god nok mor ... Der er dog ingen tvivl om, at uanset hvor gerne man vil, og uanset hvor meget man kæmper for amning, så lykkes det bare ikke altid. Der skal som sagt to til at få en amning til at fungere. Det handler ikke kun om at du gerne vil - der er mange andre ting som spiller ind f.eks at du producerer mælk, at du har brystvorter som din dreng kan få fat i osv. Og det handler også om at han skal kunne finde ud af at die, at han stimulerer dog, har kræfter og lyst til at ligge ved brystet - og nogle gange går det desværre ikke sådan.

Og det gør dig absolut ikke dig til en dårligere mor, at du ikke kan amme. Moderskab er ikke amning og bryster - men det sidder i hjertet! Og det er derfor jeg spørger, hvad betyder det for dig at være en god mor?

For mig handler det om at være nærværende i forhold til sit barn og du er en god mor, når du lytter til din dreng og reagerer på hans behov på en hensigtsmæssig måde - og det betyder, at du er en god mor, når du giver ham flaske for at sikre ham næring og væske. Når han er sulten får han mad, når han er ked af det, bliver han trøstet og holdt om, du favner ham, beroliger ham, du ser ham, anerkender ham og forsøger at løse de udfordringer der er, så han hele tiden er tryg og har det godt - og det er fuldstændig uafhængigt af amning.

Det er rigtig fint at du ammer ham sen aften og om natten - det må du naturligvis gerne, hvis han vil tage brystet der og det kan give dig lidt af den intimitet, som du savner, men i ...


Annonce

... løbet af dagen vil han ikke brystet og han spiser lige nu rigtig godt af flasken - faktisk bedre end han har gjort længe. Det lyder derfor for mig som om at flaske er det rigtige valg hos jer lige nu.

Det er vigtigt, at du for at komme igennem den sorg det er, at amningen ikke lykkes, at du har en oplevelse af at du har forsøgt alt. At du har prøvet, gjort hvad du kunne, men det gik ikke. Det vil ofte hjælpe dig til at komme videre, netop at vide, at du prøvede og kæmpede. Og når det så er sagt, så er det også vigtigt, at man ikke gør tingene til en kamp. På et tidspunkt skal man stoppe kampen. Det skal være hyggeligt at blive mor, det skal være en dejlig periode for jer alle sammen og det er ofte ikke særlig hyggeligt, hvis hver dag overskygges af gråd, kamp ved brystet, afvisning, udmalkning, flaske osv. Det kommer til at fylde rigtig meget og det tærer på dine ressoucer, - ja på hele familien.

Og du har jo ikke kun lillebror at tage dig af, men også to andre drenge, som naturligt har brug for deres mor - også selvom de ikke er så små mere:) Og det er vigtigt at du prioriterer din tid og vælger, hvor du lægger dine kræfter. Du skal være (og er!) jo en god mor for tre børn :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hvis du virkelig vil prioritere amningen, så kan det måske godt lade sig gøre, men det vil kræve rigtig meget og spørgsmålet er - er det det værd? Du har en dreng der de sidste to døgn har spist rigtig godt af flasken, og som lyder til lige nu at trives og trives bedre end tidligere og det er trods alt det vigtigste - at han trives og der er ro på. Du kan naturligvis kontakte en ammevejleder og bede om hjælp til at forsøge - men drøft det også med din mand og hør, hvad han tænker om det hele, og hvordan han tænker at hele jeres familie trives bedst. Hvis du vil amme, så kræver det også massiv støtte fra ham.:)

At spise af en flaske tager ikke så lang tid, som at spise af et bryst og det betyder netop at din dreng vil have brug for at være i din favn, mærke dig, pludre med dig osv. - ikke nødvendigvis imens han spiser, det er helt okay, hvis han spiser bedst liggende ved siden af dig, men bagefter skal du sidde med ham, holde ham og give ham masser af nærhed. Hud mod hud kontakt kan også skabes ved at du lægger dig med ham i dobbeltsengen eller ved at I går i bad sammen - måske har I badekar:) Du kan godt skabe hygge og intime stunder, selvom du giver flaske og måske bliver det hele netop lidt mere hyggeligt, fordi han spiser uden at det bliver en kamp. Når han afviser brystet er det jo rigtig hårdt og bestemt ikke en rar følelse - så det er hverken rart for dig eller ham.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre og sender dig et stort knus med på vejen.

Rigtig god sommer!:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

28. august 2025 | Amning | 14 mdr.

Konstant ammesøgende

Kære Helen. Tak for dine tidligere, meget dybdegående og brugbare svar....

Læs hele brevet og Helens svar


13. august 2025 | Amning | 13 mdr.

Aftenamning

Kære Helen. Vores datter ammes fortsat delvist. Hun ammes slet ikke om...

Læs hele brevet og Helens svar


16. juni 2025 | Amning | 2 mdr.

Kan jeg reetablere amning?

Kære Helen, Tak for dine svar på vores seneste beskeder. Vores pige har...

Læs hele brevet og Helens svar


15. maj 2025 | Amning | 1 mdr.

Fortvivlet situation

Hej Helen, Vi vil gerne spørge generelt/åbent ind til den situation vi står...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Dagtilbud til børn

Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.

Dagtilbud omfatter:

- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn

- Børnehaver for 2-6-årige

- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper

- Fritidshjem

- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.

Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.

Hvis I ønsker at få jeres barn...

Læs mere i Babylex

Undertøj til børn

Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.

I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)

Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.

Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.

Du hører nok fra mig igen

Knus fra mig


Annonce