Svar: Hjælp til putning af vores datter

---

Kære Lene og Thomas

Tak for jeres brev og velkommen til :)

Det lyder så fint det I fortæller - jeres datter har et fint putteritual, I gør hende klar til natten, putter hende, giver hende flaske i sengen og nogle gange sover hun efter kort tid, andre gange har hun brug for jer, for jeres nærhed i længere tid, før hun kan falde i søvn. Det lyder fint og helt alderssvarende.

Det er rigtig godt at I prøver at vurdere fra aften til aften, hvad hun har behov for og det er fint at I lader hende ligge, beroliger hende med jeres hænder, nærhed, kærtegn osv. når det er behovet, ligesom I naturligvis skal tage hende op, trøste hende og så prøve at putte hende igen, når der atter er ro på. Og det er super, at I også nogle gange vælger at tage hende ud af rummet og tilbage med ind i stuen. Det er præcist som det skal være.

Det er rigtigt, at det nogle gange måske sker, at hun bliver overtræt og derfor ikke kan sove, ligesom I nogle gange måske prøver at putte hende for tidligt. Og mange forældre har læst eller hørt, at når man først har puttet barnet, så skal man holde fast og ikke afbryde putteritualet. Det er jeg ikke enig i og det handler om at der kører et søvntog.

Søvntoget er et billede på, hvornår vi er parate til at sove. Og vi skal springe på toget, når det holder ved perron. Hvis vi kommer for tidligt til toget, så ligger vi og venter, drejer os, bliver frustrerede og utålmodige, fordi vi ikke er trætte nok og skal vente på at søvntoget kommer. Hvis vi kommer for sent, så ligger vi igen frustreret i sengen og bliver utålmodige af at vente på det næste tog - og søvntoget skal rammes, når det er der. Søvntog kører ofte med 20 eller 40 minutters intervaller og hvis man som hos jer oplever, at I ikke får ramt det rigtige tidspunkt, så er det helt rigtigt at tage jeres datter med ind i stuen igen, vente på at det næste søvntog kommer forbi og så prøve at putte hende der.

Jeres datter er i separationsfasen, det betyder at hun er igang med at bevæge sig mere og mere ud i verden på egen hånd. Hun øver sin selvstændighed og øver sig i at være lidt på afstand af jer forældre og det betyder, at hun i denne periode også vil være lidt mere tryghedssøgende, pylret og klynkende. Og man ser det ofte om aftenen, der hvor roen skal falde over hende, hvor hun skal give slip på dagen og alle oplevelserne, ja så søger hun ekstra nærhed, ekstra fysisk kontakt.

Når børn i denne alder skal sove om aftenen vil de således helst ikke ned i seng, de græder, protesterer, har ofte brug for at sidde lidt længere tid på skødet, blive holdt i hånden osv. Selvom jeres datter får flaske, kan hun godt have behov for at være mere i favn og generelt virke mere søgende end tidligere.

Om natten kan hun også vågne, fordi hun får sig lagt i en stilling hun ikke kan komme væk fra, og hun har igen brug for jeres hjælp, til at komme videre i søvnen. Nogle gange er I nødt til at tage hende op, trøste, evt. give lidt ekstra mælk, andre gange er det bedre at hjælpe hende med at blive lagt ned i en god stilling igen, få dynen over sig, blive kærtegnet osv. og på den måde lullet videre i søvnen.

Det er bestemt at foretrække, at I sidder hos hende, hvis det betyder at hun så falder trygt i søvn i løbet af 10-15 minutter. Det er en tryg og fin måde at falde i søvn på og det er som I skriver, netop vigtigt at hun forbinder det at skulle sove med noget trygt, dejligt og rart. Det skal være en hyggestund, som hun kan se frem ...

---

---

... til.

I spørger, hvornår man kan holde op med at sidde der - og faktisk tænker jeg at de fleste børn har brug for at vi bruger ca 15 minutter på deres putning om aftenen. De har brug for at vi sidder der, taler lidt om dagen, læser en godnathistorie osv. og først derefter er de parate til at sove. Og for de fleste vil det være super at introducere en godnathistorie i 12-18 måneders alderen.

Hvis I oplever at jeres datter græder, når I putter hende, så skal I prøve at finde ud af hvorfor hun græder. Hvis det er fordi hun er utryg og føler sig forladt, så er det en god idé at sidde hos hende, holde hende i hånden, kærtegne hende, give hende fysisk kontakt og vise hende at I er der. Hun er som sagt i en alder, hvor hun har behov for ekstra tryghed og nærhed. Men hvis hun græder mere som protest mod at dagen slutter nu, og tydeligt giver udtryk for at hun hellere vil lege - altså at der er tale om protestgråd mere end ulykkelig gråd - så kan det nogle gange være en idé at gå frem og tilbage.

Nogle gange kan det at man bliver siddende hos barnet, godt blive opfattet som underholdning. Barnet bliver simpelthen i tvivl om hvad meningen er, man sender utydelige signaler ved at blive siddende. Hun kan blive i tvivl om hvad hun egentlig skal og hvorfor I er der ... Det lyder ikke til at være tilfældet hos jer, som sagt lyder det som om at I tolker hende og hendes signaler rigtig fint.

Hvis man vælger metoden med at gå til og fra, så går jeg ikke ind for at man forlænger tiden hele tiden. Jeg synes det er vigtigt at man putter sit barn kærligt og nænsomt, gør stedet til et trygt og rart sted at være før man så går. Og man går ikke fordi barnet skal græde, man går fordi man vil vise barnet at det ikke er legetid nu, men derimod sovetid. Man går for at signalere at der ikke er underholdning.

---

---

Det er normalt en god idé at have et tidsinterval på ca 3 minutter, hvorefter man så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af syne. Vender altid tilbage hvis barnet græder, vender også tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv vel vidende at mor og far er der og passer på mig :)

Og ofte behøver man kun gå et par gange, så forstår hun godt, at det er sovetid og ikke tid til leg og sjov - og så bliver man der, sætter sig hos hende, holder hende i hånden, synger godnatsang eller hvad der nu er behov for, netop for at hun stadig falder trygt i søvn.

Hvis jeres datter klynger sig, er helt ulykkelig og gør alt hvad hun kan for at forhindre jer i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at hun vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

I sådan en situation, hvor barnet tydeligt er helt ulykkelig, så må man tage barnet op, berolige og betrygge sidde lidt med barnet og så forsøge at putte barnet igen, når der atter er kommet lidt ro på. Præcist som I fortæller at I gør - det er der intet forkert i, tværtimod!

Jeg håber I kan bruge mine tanker lidt videre og at det giver lidt ro med på vejen:)

Rigtig meget held og lykke og rigtig god sommer!:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---