Brev:

Sove på eget værelse? - 8 mdr.

Kære Helen,

Endnu engang tak for dine meget fyldestgørende og brugbare svar.
Jeg melder mig nu på banen igen, da jeg igen har brug for lidt råd og vejledning.

Bertram blev 8 måneder for en uge siden, og sikke en rivende udvikling han gennemgår.

Han vender og drejer sig fra mave til ryg, og omvendt. Han kryber hurtigt rundt i hele lejligheden. Han spiser rugbrødshapsere, mad med hele, bløde stykker og alt andet mad, vi serverer for ham – men er dog en smule forvirret over ”gumlemaden”, da det er sjovere at kaste med den, end at spise den.

Han er en meget aktiv dreng. Der er fart over feltet, og han sidder sjældent stille. Alt skal undersøges, vendes, drejes og smages på. Der skal bankes i bordet, spjættes med benene, og kunne mors arme klare at hoppe på skødet med ham hele dagen, ville han gerne det :-)

Han er i det hele taget en skøn og glad dreng med et kraftigt temperament, så han er ganske let at aflæse.

Ganske som du forudså i dit seneste svar til mig, så er han nu nået separationsfasen. Det kom nærmest den dag han begyndte at krybe i hastigt tempo henover køkkengulvet. Han protesterer ofte når jeg går ud af rummet, men når han høre mig, er han tit ok med, at han ikke lige kan se mig.
Han er blevet reserveret overfor mennesker han ikke ser ofte. Det betyder, at han lige ser folk an på min – eller min mands – arm, og efter lidt tid har han ingen problemer med at komme over til andre mennesker.

Vores dagsrytme ser således ud:

Ca. 5.00: Ammes og sover videre i vores seng.

Vi står oftes op kl. 6.30, når fars vækkeur ringer (nogle gange sover vi videre i en hel time).

7.30: Havregrød + vand af kop.

9.00: Formiddagsmad: Små rugbrødshapsere med smørreost, en lille smule frugtmos, forsøger med lidt frugt ”gumlemad” + vand af kop.

9.30: Sover 1-2 timer. Får nogle gange en lille ”hygge-tår” hos mor, men det sker ikke så tit længere.

12.00: Frokost. Mos med kød/fisk.

13.30: Ammes til eftermiddagslur og sover ca. 2 timer.

16.00: Eftermiddagsmad: En lille skål flerkornsgrød, gumlemad og vand af kop.

18.00: Aftensmad: Forskellige slags mos med kød og grøntsager og lidt rugbrødshapsere.

19.00: Ammes.

19.30: Sover

00.00 (nogle gange først ved 3-tiden): Ammes.

Nogle dage ser planen helt anderledes ud, i forhold til tider. Så sover han mere, andre dage mindre. Vi vækker ham ikke fra lure, da han i bund og grund regulerer det fint selv. Madtiderne er dog overvejende de samme. Han ender altid ud på at få måltiderne på samme tidspunkt, ligesom han oftest kommer i seng, og står op på samme tidspunkt hver dag.

Mit spørgsmål går på søvnen:

Når vi putter ham, er han begyndt at protesterer, og nogle gange græde voldsomt, hvis vi forlader soveværelset. Vi er derfor begyndt at sidde hos ham, til han sover, og har gjort det en måneds tid nu. Vi synger en godnat sang for ham, og så ligger han og roder rundt i sengen i et kvartes tid, inden han falder i søvn. Vi siger ikke noget til ham, men sidder blot i egen seng og læser, til han sover. Det fungerer fint, og Bertram er fuldt tilfreds, så længe vi ikke går ud af rummet.

Jeg har læst, at du anbefaler at man går til og fra, når de er i seperationsfasen. Er det bedre at gøre dette i stedet?
Han vågner mange gange i løbet at natten. Det har han gjort de sidste måneder, siden han knækkede koden med at rulle tilbage fra maven. Derudover drømmer ham rigtig meget.

I starten hjalp jeg ham med at skifte stilling, men det blev det ofte værre af, da han ikke rigtig var vågen. Så, nu er jeg ...

... begyndt, kun at ”henvende mig til ham”, hvis han efterspørger det ved vedvarende klynken eller hvis han begynder at græde rigtigt. Ofte sover han videre, selvom han drømmer. I løbet af aftenen og natten skriger han nogle gange voldsomt i søvne, men sover også her videre. Ofte når han slet ikke at vågne… men det gør hans mor!!

Derfor er mit spørgsmål nu, og det er en dårlig idé at flytte ham på eget værelse, på nuværende tidspunkt?
Det ville jo give hans mor noget mere søvn om natten – omvendt er han i seperationsfasen, og jeg kan tydeligt mærke, at han har mere brug for at søge tryghed hos mig for tiden, hvilket han får. Jeg kan godt vente nogle måneder med at få ham på eget værelse, og det kan jeg, fordi jeg dagligt sover til middag sammen med ham, i vores seng.
Dette leder mig til det næste spørgsmål, som hænger sammen med ovenstående:

Han sover knap så godt og længe i sin barnevogn for tiden (hvilket nok til dels kan tilskrives varmen, men måske også fordi han har vænnet sig til at sove til middag med mig). Han sover rigtig godt til middag, når jeg sover sammen med ham, i vores seng. Det er ikke et problem for mig. Jeg synes, at det er hyggeligt, og jeg bliver fyldt op på overskudskontoen, når jeg får et par timers middagssøvn, efter at have været vågen en del gange om natten. Men, er det en glidebane? En dårlig vane?

Inden for den seneste uge, har jeg ligeledes taget ham over i vores seng, når han er vågnet midt på natten. Jeg har kun gjort det, når han har været så ked, at han har været umulig at trøste, og når han er begyndt at græde så snart jeg har puttet ham tilbage i seng igen, efter at han er faldet til ro. Er det ligeledes en glidebane?

Jeg tilbyder ham hverken bryst, vand eller sut, når han vågner om natten. Han får masser af vand og mad i løbet af dagen, og han tager fint fra ved de 3-4 amninger han får, så jeg ved, at det ikke er det, det handler om. Desuden har jeg forsøgt mig med amning, vand og sut et par gange, for at være sikker på, at han ikke er tørste, og han afviser. Jeg forsøger at trøst ham i hans egen seng, og virker det ikke, kommer han over og sove videre hos mig.

Et sidste spørgsmål:

Bertram er som sagt en glad dreng med et heftigt temperament, men han er også meget observerende og bliver let påvirket af stemninger, kan vi mærke.
Han er altid blevet meget forskrækket ved høje, pludselige lyde. Han hopper en halv meter af forskrækkelse hvis vi nyser eller hoster. Ligeledes bliver han bange og klamrer sig til mig, samt græder hjerteskærende, hvis andre børn i mødregruppen, eller børn i vores vennekreds græder eller skriger.
Jeg trøster ved at holde ham ind til mig, og med glæde i stemmen fortælle at alt er ok, og, at det ”bare var farfar der nøs”, eller ”lille Sofie der skreg fordi hun blev glad”.

Alle siger til mig, at han må vænne sig til det, og at det da bliver ”hårdt at komme i vuggestue, så”. Vi har valgt, selv at betale noget barsel, hvilket betyder, at jeg går tre måneder ekstra hjemme med ham, hvorefter far går på barsel til oktober og året ud. Herefter passer farmor et par måneder, så han skal først starte i vuggestue, når han er passeret de 16 måneder.
Kan man håbe, at han er lidt mere hærdet til den tid? Vokser børn sig ofte fra ”forskrækkelserne ved pludselige lyde”?

Jeg håber ikke, at du er faldet i søvn over denne lange smøre, og at du kan give mig et par råd med på vejen :-)

Endnu engang tak for dine kompetente og uddybende svar, samt god, overskuelige og fyldestgørende hjemmeside.

Med Venlig hilsen,
Maria.

Læs Helens svar »

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Søvn - terroristen

Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...

Læs hele brevet og Helens svar

2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.

Varme i barnevogn

Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...

Læs hele brevet og Helens svar

2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar

16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Lure i dagplejen

Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...

Læs hele brevet og Helens svar

14. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Svær søvnmangel pga mange opvågninger

Kære Helen Min datter er netop blevet 10 måneder og jeg skriver til dig for...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: