Svar: Det nemmeste måltid er nu blevet til det sværeste
Kære Lotte
Tak for dit brev - dejligt at høre fra dig igen :)
Når man skal vælge morgenmadsprodukter til børn, så skal man se sig rigtig godt for. At der står "fuldkorn" på pakken er nemlig ikke ensbetydende med at produktet er sundt, det kan stadig indeholde meget store mængder sukker.
Det anbefales at vælge morgenmadsprodukter med max 10 gram sukker pr 100 gram. TÆNK tester jævnligt morgenmadsprodukter og det kan være en rigtig god idé at se på deres test. Den sidste test de har lavet er fra januar 2013, hvor de har testet 49 morgenmadsprodukter - det kan være en rigtig god idé at se på denne:)
En mulighed kunne f.eks. være Mini Fras udarbejdet i samarbejde med Viffos (Videncenter for fødevarer og sundhed). Det kan serveres med letmælk til en dreng på 17 måneder - og til storebror måske minimælk og naturligvis uden at komme sukker på:)
Morgenmad kan også være fiberholdigt brød, det kan være en grovere bolle f.eks. havregrynsboller eller grahamsboller. Du kan bage selv og have bollerne i fryseren, tø dem direkte op i ovnen og ...
... servere dem lune med forskelligt pålæg på.
I weekenden kan I måske også spise lidt æg, kogte kartofler, skinke, pølse og lignende, det kan være rart med lidt variation på denne måde en gang imellem, og det kan gøre at grøden så accepteres bedre en anden dag...
Tykmælk, cultura, yoghurt af forskellig slags kan mange børn også rigtig godt lide og selvom det ikke ligger tungt i maven, så er det godt, hvis han stadig får lidt at spise. I kan komme havregryn, rugbrødsdrys på eller måske lidt mysli - det kan godt være at han kan begynde at tygge sig igennem lidt mysli og igen bør I her vælge en mysli som ikke er med chokolade osv.
Med den alder jeres dreng har nu, så er han naturligt meget bevidst om, hvad han tilbydes og hvad han ser I andre spiser - så generelt er det en god idé at I forsøger at spise det samme, fordi han også spejler sig i jer og i det I gør :) Og en gang imellem kan I så naturligvis også spise grød eller se om han vil spise grøden igen :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.











