Svar: Hvor er balancen mellem at tilbyde og presse til at spise?

---

Kære S

Tak for dit brev :)

Tandfrembrud kan naturligt nedsætte lysten til at spise - og det samme kan et stort indtag af mælk om natten. Det er derfor en rigtig god idé, hvis du kan begynde at skrue ned for amningen om natten, selvom det er svært. Med den alder jeres datter har nu, vil det være rigtig godt med fire amninger i døgnet og i 8 måneders alderen vil det være rigtig godt hvis du kan trappe ned og kun amme hende tre gange - de tre amninger kan ligge inden middagslur, aften og sen aften. Og det vil naturligt give bedre plads i maven til rigtig mad og dermed også større lyst til at spise:)

Det er super fint at du starter hvert måltid med mad i hånden, som hun kan sidde og gumle på, øve sig på mundmotorisk. Og imens hun gnaver på sin mad, så laver du lidt skemad parat. Det kan være hjemmelavet grød eller mos, eller det kan være købt - det betyder ikke så meget, du skal gøre det, som du synes er lettest og så hun får så varieret et tilbud som muligt.

Det er rigtig fint at du prøver at give hende en skefuld i munden imens hun gumler på en rugbrødsbjælke osv. Det vil også være rigtig fint at du sætter dig foran hende, holder skålen med skemaden i hånden og bruger din mimik - åbner munden, siger mam-mam-mam osv. så hun spejler sig i dig og ser at det er spisetid og selv åbner munden og tager imod skeen. Når hun drejer hovedet og afviser, så tilbyd hende lidt vand at drikke i stedet og prøv så med skeen igen. Så det med skeen er noget du så vidt muligt prøver at styre:)

Nogle gange kan det hjælpe at dyppe rugbrødsbjælken eller agurken i grøden eller mosen, så hun smager, hvad det er du vil give hende på skeen og når hun smager, hvad det er, så får hun lyst til at spise mere og vil så gerne åbne munden for skeen, når du kommer med den.

Nogle gange skal du prøve at berøre hendes læber med skemaden - så hun igen kan smage, hvad det er, men du skal ikke presse maden ind i munden på hende.

Nogle gange kan det hjælpe at du selv spise lidt af maden - du smager på hende mad og giver hende mad, smager lidt og giver hende - så hun igen ser og spejler sig i dig og det du gør - og også ser, at du synes maden smager godt :) Og hun må jo gerne med den alder hun har, få mere og mere familiemad og mad der smager af noget, mad med mere bid - retter med ris og sovs kan være rigtig gode i denne alder.

Det er netop vigtigt med de små hyppige måltider, så hvis hun ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser hun forhåbentlig lidt til det næste. Og ...

---

---

... det er rigtig vigtigt med maden i hånden, så hun fornemmer det er spisetid, ligesom hun skal sættes i den høje stol og stille og roligt lærer, at det er nu I sal spise og naturligt også begynder at føle behov herfor. De faste spisetider og rutinerne omkring måltiderne er også vigtige i forhold til at hun begynder at føle forskel på sult/mæthed.

Hvis hun kan kapere det, må du også gerne give hende små bitte bidder af brød, indmaden af en frikadelle, lidt laks eller lignende i munden, som hun kan sidde og sutte lidt på og smage på. Giv hende det med dine fingre og prøv at få det over i siden af munden, så hun tygger sammen omkring det.

Hun kan ikke selv spise med hverken ske eller gaffel endnu, men mad i hånden er godt og prøv om ikke du, som du så fint også beskriver, kan supplere med lidt på en ske, imens hun så sidder med en brødskorpe eller lignende i hånden. Hun skal hjælpes med en rytme, hvor hun naturligt begynder at fornemme mæthed/sult. Hun skal motiveres, det skal være rart at spise, I skal spise sammen, du må appellere til at smage, putte i munden osv. men hun skal ikke presses til at spise mod sin vilje. Det er vigtigt at anerkende, hvis hun viser tegn på at have brug for en pause, få lidt at drikke og spise lidt igen - ligesom hun naturligt også skal have lov til at sige fra, hvis hun ikke har lyst til mere mad.

---

---

De fleste børn vil i 8-10 måneders alderen begynde at spise mere mad i stykker, det kan være brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg, godt kogte pastaskruer, kogte grøntsager osv. I starten vil det ofte være for uoverskueligt med tallerken og flere hapsere på en gang og det kan hjælpe at give 2-3 hapsere af gangen på en dækkeserviet eller lignende og fjerne tallerkenen. Men stille og roligt vil du naturligt godt kunne servere maden på en tallerken og hjælpe din datter med at finde ud af at spise - både med pincetgreb og med gaffel. Naturligvis kan hun godt finde på at vende tallerkenen på hovedet eller hælde maden ud på gulvet - det hører med til alderen og den udvikling hun går igennem, men here skal hun så stille og roligt lære ikke at smide med tallerkenen. Nogle børn har ingen behov for at flytte på deres tallerken, andre gør det igen og igen - hvordan jeres datter har det, må tiden vise:)

I min bog "Helens bog om dit barns udvikling", kan du læse om hvordan hun lærer, opfatter verden, undersøger - og hvordan du kan støtte hende og den udvikling hun går igennem.

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---