Svar: Amning - vil spise hele tiden
Kære Tenna
Tak for dit brev :)
Du fortæller at du ammer mellem 1-2 timer døgnet rundt og at det har været sådan mere eller mindre hele tiden. Du fortæller også at din "mælkeproduktion burde være sat op" og at du er opmærksom på at han får "den tykke mælk med". Du fortæller at I bor varmt og at du er opmærksom på, at han naturligt kan have behov for ekstra væske...
Min umiddelbare tanke er især 3 spørgsmål:
1. Hvad tager din dreng på? Øger han sin vægt tilstrækkeligt? Han skal meget gerne tage mindst 200 gram på om ugen og meget gerne mere, især hvis han spiser så hyppigt som han gør.
2: Hvordan er din fornemmelse af hans sutteteknik? Dier han rigtigt, har han rigtig fat om brystet? Det er en forudsætning for at kunne stimulere til mælk og tømme brystet at han dier med korrekt teknik. Han skal have rigtig fat om brystet og han skal svøbe korrekt om brystvorten. Kan han f.eks. have for kort tungebånd? Hvis han rækker tunge, er hans tunge så hjerteformet på spidsen? Et for kort tungebånd kan gøre at han ikke kan svøbe og arbejde godt nok med brystet. Det kan klippes, men med den alder han har, tør jeg ikke love dig om det vil have effekt.
3. Hvordan er din fornemmelse af din mælkeproduktion og din mælkemængde? Kan du fornemme at du har rigtig godt med mælk? Du skal kunne se mælk i hans mundvige, du skal kunne høre at han synker, når han spiser, du skal kunne fornemme mælken løber til ham. Der skal være forskel på, når han har spist ved et bryst og det bryst, som han ikke har spist fra - du skal kunne mærke at mælkekamrene fyldes og at brystet "trænger ...
... til at blive tømt" og kunne fornemme atbrystet er "tømt", dvs mere blødt og eftergiveligt, når han har diet hos dig...
Derudover skal hans mave fungere. Han skal grødet, gul afføring og han skal også have gode tunge tissebleer. Nogle gange, når du tager bleen af ham, så tisser han netop fordi bleen kommer af og urinen skal her være helt klar som vand. Den må ikke være gul. Du har tidligere skrevet til mig, fordi han ikke havde afføring - og det er naturligvis en forudsætning for at have afføring, at der kommer mad nok i maven.
Jeg vil anbefale dig at du ammer ham, skifter ham og ammer ham igen. Hvis han derefter ikke virker mæt og tilfreds, falder i søvn med mælk i mundvigene og tydeligt afslappet i kroppen, så synes jeg du skal prøve at supplere ham med en flaske. Naturligvis afhængigt af hvor meget han tager på, og hvordan du generelt fornemmer at amningen fungerer.
Hvis han tager rigtig godt på, så er det måske ikke mælk han har behov for, men i stedet et suttebehov der skal dækkes og det kan i givet fald, så være en god idé at arbejde på at han får en sut. Sutten skal først gives, når han tydeligt er mæt og fyldt op med mælk - han skal ikke holdes hen med sutten, den skal ikke gives på puslebordet for at skabe ro - han skal ammes, skiftes, ammes igen og derefter får han så en sut at sove på og når han så vågner, så skal han have mælk igen.
I livets bog på medlemssiderne kan du oprette din dreng og indtaste hans længde og vægtmål fra fødslen og til nu - det kan give dig et billede af, om han tager på som han bør:)
Håber du kan bruge dette lidt videre ....:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











