Brev:
Energirig kost til pige, der vil spise selv!

Kære Helen,
Vores dejlige lillesøster fylder nu snart ni måneder.
Hun lagde jo ud med en pænt høj fødselsvægt, hvorefter hun ikke tog så hurtigt på i de første levemåneder, blev suppleret med MME og faldt en kurve for nok at ende på den vækstkurve, som hun har genetisk potentiale til at følge (og som ligner storesøsters). Hun er ikke så stor (se livets bog), men ser sund og rask ud og har også et par (små) elastikker på lår og arme. Hun har desværre haft tre mellemørebetændelser. Den seneste får hun stadig antibiotika for, og den sidste vægt i livets bog er efter et par dage, hvor hun næsten ikke har spist pga. sygdom. Men ellers synes jeg bestemt, at hun er i trivsel, meget fysisk aktiv, når hun øver sig på at kravle ved at læne sig frem fra siddende stilling, kryber baglæns og drejer rundt. Hun gestikulerer ivrigt, vinker og siger faktisk et par genkendelige ord (storesøsters navn, aij-aij (hej-hej) mm.).
Hun har et mildt temperament, pånær i én situation: ved måltiderne, hvor hun absolut ikke vil skemades. Hun vil kun spise selv, medmindre hun er meget sulten. Så kan vi have held af, at få lidt grøntsagsmos eller yoghurt i hende. Hun er ikke kræsen, men meget nysgerrig og opmærksom på om hun får det samme som vi andre (særligt storesøster på fire år bliver fulgt nøje). Ser lillesøster, at hun bliver "snydt" basker hun med arme og ben og siger "mmmam", hvilket jo er herligt :-) Hun vil også drikke af de samme, store glas, som vi andre drikker af og afviser de fleste små krus og tudkopper. Grød, mos mm. spiser hun af Toddler bestik, som vi fylder på. Jeg synes egentlig ikke, at hun er så slem til at lege med maden, før hun er mæt. Hun er bare vældig selvstændig og insisterende!
Det er ofte ret små mængder, der kommer indenbords, da hun jo ikke vil mades. Hun tilbydes morgenmad (grød eller yoghurt med havregryn i, spiser ofte kun lidt), formiddagsfrugt/brød (hvis det kan nås før formiddagluren), frokost, eftermiddagsmad efter lur og aftensmad. Jeg har forsøgt med ...
... godnat-grød, men det bliver pure afvist. Hun ammes før middaglur og sidst på aftenen kl. 23-24. Derudover får hun en flaske MME ved putning. Her drikker hun ofte kun ca. 100 ml.
Jeg ammer hende stadig i løbet af natten. Hvornår og hvor meget aner jeg faktisk ikke, men på et tidspunkt mellem midnat og morgen havner hun i vores seng og bliver ammet liggende og sovende. Nogle gange kun fra det ene bryst, nogle gange begge. Det er en vane, som vi skal have lavet om på efter ferie med hotelovernatninger i næste uge. Jeg er nok klar over, at hun skal kunne undvære mælk om natten nu, men ordningen har bare fungeret så godt, siden hun var få uger gammel og har sikret alle en god nattesøvn.
Hun får D-dråber dagligt og jern ca. tre ud af fire dage (da hun jo får lidt via MME og desuden bliver forstoppet uden pauser).
Min bekymring går på, hvordan vi får nok energi i hende. Både vores danske praktiserende læge, som vi netop har besøgt ifm. vaccinationer ved besøg i Danmark, og vores amerikanske børnelæge kommenterer, at hun jo ikke vokser med lynets hast, men alligevel tilfredsstillende, og de siger, at hun ser sund ud, og bare skal have "rigeligt med smør på brødet og piskefløde i sovsen".
Men jeg mangler lidt idéer til, hvad jeg kan gøre for at energiberige hendes kost lidt ekstra, især til morgenmad, således at hun selv kan spise. Hun er ikke ret glad for grød, uanset frugtmos. Røræg, som hun selv kan samle op? Fed yoghurt med havregryn i, som hun tit får nu?
Hun foretrækker at drikke vand fremfor sødmælk, og er vist ved at være lidt træt af avocado! Jeg har med succes lavet en del smørbart fiskepålæg med fede fisk og fed creme fraiche, men der er jo grænser for, hvor meget hun må få af det.
Måske skal jeg bare affinde mig med, at hun er petite og har en periode, hvor hun ikke spiser så meget og ikke tager så hurtigt på? Jeg ved godt, at jeg skal se på barnet, fremfor vægten, men det ville nu være rart, hvis der kunne fyldes bare lidt mere på hende!
Mange hilsner,
A
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









