Brev:
Søvnproblemer med yderligere udfordringer
Hej Helen
Jeg har læst tidligere svar ang. problemer med nattesøvn og putning, men føler alligevel at jeg er nødt til at skrive og bede om specifikt råd. Min datter der lige er fyldt 8 måneder har enormt meget fart på, og nætterne er blevet et helvede.
Det er blevet sværere og sværere, siden hun var ca. 6 måneder. Dels pga. hendes egen udvikling, kan jeg forstå, og dels pga. tandfrembrud og feber/forkølelse.
6 måneder gammel var hun meget meget frustreret over ikke at kunne "finde 1. gear" og komme fremad. Hun var oppe på alle 4 og rokke, og kunne også hurtigt få skubbet sig selv baglæns, men kunne ikke komme frem. Dertil kom så at hendes 2 første tænder brød frem, og hun var derfor meget ked af det, og havde meget svært ved at sove og falde i søvn.
7 måneder gammel, fandt hun så ud af at komme fremad, og det blev lynhurtigt omsat til at hun rejser sig op ved ting, og går rundt langs dem. F.eks. sofaen, kravlegårdens gitter osv.
Så blev hun meget forkølet og havde feber osv. Så dels pga. utilpashed med feberen, og dels pga. problemer med at få vejret, har hun fået lov til at sove i vores seng.
Grundet alt det her er det stadig ikke lykkedes mig at få lavet mønster i vores hverdag. Og jeg begynder at frygte, at det ikke lykkes inden hun skal i dagpleje om 1½ måned, eller de næste tænder bryder frem.
Jeg kan så læse mig til at hun nu er i separationsfasen, og det er helt rigtigt. Med den klassiske opførsel, hvor hun er meget mor-syg, og helst ikke ser at jeg forsvinder ud af syne. Selv hvis hun sidder og leger med sin far, piver hun efter mig, hvis jeg går forbi, og det er ikke tilstrækkeligt at jeg taler til hende, fra rummet ved siden af. Der begynder også at være en smule forbeholdenhed overfor fremmede.
Men det værste er hendes søvn.
Vi forsøger at holde fast i at hun skal op klokken 7, bare for at have et udgangspunkt. (Når hun skal i dagpleje, skal det nok være klokken 6.) Men har det været endnu en rædselsnat, kan hun være utroligt svær at vække, og være pylret og træt hele morgenen.
I løbet af dagen sover hun 2 gange. Men af meget varierende længde, og derfor kan hun også ske at sove 3 gange, fordi hun bliver så træt at det er nødvendigt.
Første lur er ved 10-11.30 tiden og varer fra ½ til 2 timer. Hvis hun vil sove længere end 2 timer, vækker vi hende blidt.
Næste lur er så 3-4 timer efter den første, og igen fra ½ til 2 timer.
Herefter bliver klokken så et sted mellem 22 og 24 før hun viser tegn på træthed igen, og vi kan forsøge at putte hende.
Om dagen sover hun enten i sin egen seng, efter at jeg har vugget hende næsten i søvn i favnen, og det kan være svært at få lov til at lægge hende. Eller også i barnevognen, hvor jeg triller hende en lille tur. Jeg skal normalt ikke gå ret langt, før hun sover.
Om natten er det eneste der virker lige for tiden, at hun sover i sengen ved en af os. Lige så snart man ...
... prøver at lægge hende i hendes seng, går hun op i limningen og kan slet ikke falde til ro. Hun rejser sig op, og græder og græder og græder, og det eneste saliggørende er at komme op i favnen. Nogle gange bliver jeg oven i købet skubbet væk når jeg prøver at ae hende eller berolige hende. Og selv om hun sover ved en af os, skal hun have minimum 2 amokløb i løbet af natten. Gerne omkring kl. 1 og 3-4 stykker. Og især efter det sidste kan hun ikke undvære fysisk kontakt med os. Hun møffer sig hele tiden hen, så hun kan mærke os. I starten af natten, kan hun i det mindste ligge lidt væk fra os.
Hvis jeg, om natten, tilbyder hende vand eller mælk fra et glas, vil hun ikke have ret meget. Højst et par mundfulde. Jeg ammer hende 3 gange om dagen. Inden putningen der ved midnatstid, når vi står op om morgenen, og en gang i løbet af eftermiddagen. Men jeg er ikke sikker på at jeg har alverden mælk tilbage. Det føles ikke sådan, og jeg fornemmer heller ikke at hun altid bliver helt tilfreds inden hun begynder at slippe efter 2-3 sut, for så at tage ved igen. Grød og andet forsøger jeg mig med 3-4 gange om dagen, men med meget blandet held.
Inden første lur der midt på formiddagen, prøver jeg men får typisk ikke ret meget i hende, måske kun 5 tsk. Efter luren tager hun til gengæld typisk 1-1½ dl. grød af en art. Før 2. lur ammer jeg og tilbyder måske også lidt mælk i glas, hvis hun ikke virker tilfreds, men hun drikker sjældent mere end nogle slurke. Efter 2. lur, er der så aftensmad, hvor hun får det samme, eller næsten det samme som os, men det vil hun typisk heller ikke have ret meget af. Og så ved 21-tiden, får hun en god omgang grød igen. Igen typisk 1½ dl. Og altid naturligvis vand eller mælk i kop. Hun nægter kategorisk at tage en flaske, og når jeg tilbyder noget i et glas, drikker hun kun sjældent ret meget. Hun har altid haft problemer med træg mave, selv om hun er ammebarn, så jeg er meget opmærksom på at få så meget væske i hende som jeg kan, men jeg synes det er svært, og hendes mavebøvl er ikke blevet mindre af at hun er begyndt at få grød osv. også. Især det fiberrige er svært at få i hende.
Jeg tror dog ikke det er derfor hun ikke kan sove, for hun vil som sagt ikke rigtigt have noget, så jeg er begyndt bare at tilbyde vand. Hun følger også sin vægtkurve fint, selv om det ikke virker til at hun får ret meget indenbords. Jeg tror ikke at maden er roden til søvnproblemerne, men måske omvendt, men jeg ved det ikke.
Dertil kommer så at jeg desværre har facetsyndrom, og derfor tendens til låsninger og dertil hørende stærke smerter i ryggen. Derfor vil jeg meget gerne have hende ud af min seng, og også undgå at skulle vugge hende endeløst i favnen, da det kan fremprovokere mine låsninger.
Hvordan gør jeg min lille pige tryg og tilpas igen, og får skabt et system i vores dage, så vi kan begynde at fungere igen. Hvad vil du foreslå?
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder - vil ikke sove i egen seng
Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
Viden om børn:
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!