Brev:
3 år og med masser af energi!
Hej Helen.
Jeg har ofte brugt din side for at finde svar på nogle af de mysterier der opstår, når man er forældre. Men nu har jeg brug for et svar, der passer lidt mere præcis til vores situation.
Vi har en datter på 3 år og har lige fået en søn i maj 2013. Vores datter har altid været en aktiv lille pige. Nysgerrig og utrolig kvik. Hun var hurtig til at tale og har i dag et stort ordforråd. Hun husker utrolig godt og man kan ikke "narre" hende. Hendes aktivitetsniveau kan dog også være en udfordring til tider.
Hun er ofte "meget oppe at køre", hvor jeg f.eks. har bemærket at hun løber "helt op i hovedet" på andre børn og driller dem, prikker til dem og lignende. Jeg har forsøgt at lade børnene "ordne" disse situationer selv, med mindre de blev for voldsomme, men det gør ofte ondt på mig at se at hun ikke respekterer, at de andre børn ikke bryder sig om hendes måde at være voldsom på.
Hun har desuden svært ved at acceptere et nej fra os og reaktionen er ofte at hun hyler og skriger og napper, slår og sparker. Hun ved hvad hun vil og bliver ekstremt ulykkelig, hvis vi ikke vil efterkomme hendes ønske (det kan være at hun gerne vil lege med en kammerat, have slik eller ikke lige vil have gummistøvler på - som vi beder hende om). Efter at lillebror er kommet til er dette reaktionsmønster blevet meget forstærket. Hun lader ikke hendes frustration gå ud over ham - hun vil tvært i mod rigtig gerne kysse og kramme ham - men også her er hendes fremtræden meget voldsom, så vi må passe meget på at hun ikke kommet til at gøre ham ondt.
Vi har været ekstra opmærksomme på at huske at fortælle hende at vi elsker hende og lave nogle ting med hende som hun holder af, for at hun ikke ...
... skal føle sig mindre værd efter lillebror er kommet til.
Efterhånden synes vi dog at den her måde at reagere på er utrolig udmattende. Min kæreste bliver ofte frustreret og sur - hvilket selvfølgelig ikke hjælper - men han løber tør for ideer for at løse det på en god måde. Jeg bliver ofte enormt ked af at hun reagerer så voldsomt, idet jeg jo tænker at det er mig der har lært hende at reagere sådan. Jeg bliver meget i tvivl om, om vi ikke har været kærlige og tålmodige nok i hendes opdragelse.
Jeg er godt klar over at det er min opgave at rumme hendes følelser og lære hende hvordan hun skal opføre sig - men jeg synes godt nok det er svært når stort set alle de timer vi har med hende bliver til en kamp, fordi vores planer ikke passer hende og fordi vi skal bruge rigtig mange timer på at mægle og irettesætte og trøste. Samtidig kan jeg ofte skamme mig over hendes opførsel, når vi er ude for hjemmets fire vægge, hvilket igen gør mig ked af det, fordi jeg jo selvfølgelig elsker min datter.
Efterhånden går det også ud over vores forhold, fordi vi bliver uvenner over hvordan vi skal håndtere disse udbrud. Min kæreste bruger ofte en tænkepause eller trusler om ikke at tage på legepladsen, hvis hun skal opføre sig sådan el.lign. Og jeg forsøger mig ofte med at snakke med hende, for at høre hvad hun har at sige og finde en løsning ud fra det - men det lykkedes ikke nødvendigvis. Min kæreste synes jeg er for blød og omvendt synes jeg han ofte er for hård.
Hvordan kan vi hjælpe hende til ikke at reagere så voldsomt? Hvad kan vi gøre for at hver dag ikke bliver en kamp fra morgen til aften?
Jeg håber ikke at brevet er blevet for langt og uoverskuelig :)
Med venlig hilsen
en fortvivlet mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
Viden om børn:
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...