Brev:
3 år og med masser af energi!
Hej Helen.
Jeg har ofte brugt din side for at finde svar på nogle af de mysterier der opstår, når man er forældre. Men nu har jeg brug for et svar, der passer lidt mere præcis til vores situation.
Vi har en datter på 3 år og har lige fået en søn i maj 2013. Vores datter har altid været en aktiv lille pige. Nysgerrig og utrolig kvik. Hun var hurtig til at tale og har i dag et stort ordforråd. Hun husker utrolig godt og man kan ikke "narre" hende. Hendes aktivitetsniveau kan dog også være en udfordring til tider.
Hun er ofte "meget oppe at køre", hvor jeg f.eks. har bemærket at hun løber "helt op i hovedet" på andre børn og driller dem, prikker til dem og lignende. Jeg har forsøgt at lade børnene "ordne" disse situationer selv, med mindre de blev for voldsomme, men det gør ofte ondt på mig at se at hun ikke respekterer, at de andre børn ikke bryder sig om hendes måde at være voldsom på.
Hun har desuden svært ved at acceptere et nej fra os og reaktionen er ofte at hun hyler og skriger og napper, slår og sparker. Hun ved hvad hun vil og bliver ekstremt ulykkelig, hvis vi ikke vil efterkomme hendes ønske (det kan være at hun gerne vil lege med en kammerat, have slik eller ikke lige vil have gummistøvler på - som vi beder hende om). Efter at lillebror er kommet til er dette reaktionsmønster blevet meget forstærket. Hun lader ikke hendes frustration gå ud over ham - hun vil tvært i mod rigtig gerne kysse og kramme ham - men også her er hendes fremtræden meget voldsom, så vi må passe meget på at hun ikke kommet til at gøre ham ondt.
Vi har været ekstra opmærksomme på at huske at fortælle hende at vi elsker hende og lave nogle ting med hende som hun holder af, for at hun ikke ...
... skal føle sig mindre værd efter lillebror er kommet til.
Efterhånden synes vi dog at den her måde at reagere på er utrolig udmattende. Min kæreste bliver ofte frustreret og sur - hvilket selvfølgelig ikke hjælper - men han løber tør for ideer for at løse det på en god måde. Jeg bliver ofte enormt ked af at hun reagerer så voldsomt, idet jeg jo tænker at det er mig der har lært hende at reagere sådan. Jeg bliver meget i tvivl om, om vi ikke har været kærlige og tålmodige nok i hendes opdragelse.
Jeg er godt klar over at det er min opgave at rumme hendes følelser og lære hende hvordan hun skal opføre sig - men jeg synes godt nok det er svært når stort set alle de timer vi har med hende bliver til en kamp, fordi vores planer ikke passer hende og fordi vi skal bruge rigtig mange timer på at mægle og irettesætte og trøste. Samtidig kan jeg ofte skamme mig over hendes opførsel, når vi er ude for hjemmets fire vægge, hvilket igen gør mig ked af det, fordi jeg jo selvfølgelig elsker min datter.
Efterhånden går det også ud over vores forhold, fordi vi bliver uvenner over hvordan vi skal håndtere disse udbrud. Min kæreste bruger ofte en tænkepause eller trusler om ikke at tage på legepladsen, hvis hun skal opføre sig sådan el.lign. Og jeg forsøger mig ofte med at snakke med hende, for at høre hvad hun har at sige og finde en løsning ud fra det - men det lykkedes ikke nødvendigvis. Min kæreste synes jeg er for blød og omvendt synes jeg han ofte er for hård.
Hvordan kan vi hjælpe hende til ikke at reagere så voldsomt? Hvad kan vi gøre for at hver dag ikke bliver en kamp fra morgen til aften?
Jeg håber ikke at brevet er blevet for langt og uoverskuelig :)
Med venlig hilsen
en fortvivlet mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...
9. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen. Så er vi godt igang med 3-års alderen her hjemme og vores datter...
5. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Min datter er en smule sensitiv og bliver let overvældet og træt...
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder