Svar: Ammeproblemer - 0 mdr.
Kære K
Først tillykke med din lille dreng:o)
Din beskrivelse lyder umiddelbart som svamp, hvilket du og han jo også er i behandling for - er det brentan I får? Jeg spørger fordi det er min erfaring at dette virker bedst, når netop både mor og barn skal behandles.
Din søn er kun 3 uger og det tager lidt tid at få dannet 'sålelæder' på vorterne. Din søns tunge er ru som en kattekillings tunge og han slider derfor på vorterne. Det er derfor en rigtig god idé at skifte imellem forskellige ammestillinger, så tungen slider forskellige steder på vorten og ikke samme sted, da du så vil få hul.
Hvis du bruger ammeindlæg af papir, så vær opmærksom på at disse ofte kan hænge fast i brystet og når du tager dem af, så fjerner du dermed de nye hudceller. Derfor kan du vælge at gøre ammeinlægget lidt vådt, dryppe lidt vand på, lige inden du løsner det forsigtigt. Du kan f.eks. have en kop med kogt vand stående på bordet, der hvor du sidder og ammer.
Du kan også vælge at købe ammeindlæg af stof. Man kan få ammeindlæg med silke på den ene side og de er ikke så slemme til ...
... at hænge fast. Matas sælger bl.a. disse.
Nogle kvinder har glæde af ammeskaller, som er en muslingeskalle som ligger i BH´en mellem amninger. Hvis du har svamp er det dog ikke sikkert at du vil få glæde af disse, da der her er tale om fugtig sårheling. Der er også kommet nogle nye brystbeskyttere på markedet. Du kan se mere på siden www.brystbeskytteren.dk Her er der tale om mere tør sårheling. De er forholdsvis store, men kan måske hjælpe dig og de skal kun bruges i den periode, hvor der er problemer med revnede brystvorter.
Vær opmærksom på at brystet har godt af at lufttørre imellem hver amning, så din søns spyt og mælken kan trænge ind i vorten, da dette er med til at hele.
Med hensyn til sutteteknik, så synes jeg at du skal ringe til din sundhedsplejerske og bede hende aflægge dig et besøg for at kontrollere at din søn dier korrekt. Hun kan også vise dig de forskellige ammestillinger og hjælpe dig tilrette med disse. Måske er der hvor du bor også en slags åbent hus, hvor du kan komme forbi og få hjælp af en sundhedsplejerske.
Fortsat held og lykke med det.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











