Svar: Spytter maden ud igen
Kære Julie
Tak for dit brev :)
Da jeres børn er født før tid, så er det helt naturligt at de kan have brug for deres flaske lidt længere tid og at de også kan have brug for lidt ekstra tid, til at lære at tygge og komme igang med familiemaden. Det lyder dog som om at I er rigtig godt på vej og som om at det går stille og roligt den rigtige vej.
Det vil være helt naturligt at jeres børn får 2 flasker i døgnet, svarende til ca 400 ml mme. De to flasker kan ligge f.eks. aften og sen aften, inden middagslur og aften, eller aften og meget tidlig morgen. Det er lidt forskelligt, hvordan det passer bedst. Når de bliver 1 år (korrigeret), så kan I skære ned til 1 flaske i døgnet og så kan de i løbet af de næste måneder trappe helt ud af den og i stedet tilbydes lidt mælk af en kop.
Jeg sender lige her en dagsplan, som den kan se ud nu:
Morgen 7.30: Havregrød, vand eller sødmælk af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En lille portion frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: tilbydes små rugbrødshapsere med forskellige smørbart pålæg, tilbydes også lidt stykker af godt kogte grøntsager, godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle eller lignende og suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være hjemmelavet mos, rester fra aftensmaden eller det kan være mos fra frost eller glas. Vand af kop.
Tilbydes en banan og en kop mælk (eller en flaske) og puttes til middagslur
Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden. Tilbydes en lille portion tykmælk med revne æbler, frugtmos eller lignende. Vand af kop.
Aften 18: Udgangspunktet er familiemad, almindelige børnevenlige retter - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Frikadellen kan gives i små stykker og kartofler moses med sovs. Gode retter kan være pasta med kødsovs, boller i karry, kartoffelmos og millionbøf, lasagne osv. Forskellige ...
... retter med hakket kød og sovs er en god idé. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød ca kl 19.30, som del af putteritualet.
Flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften eller en gang i løbet af natten: tilbydes flaske nr. 2
Flasken bør trappes stille og roligt ud før de bliver 18 måneder og samtidig med at I gør dette, så skal et nyt ritual sættes i stedet. De kan få mindre og mindre i flaske og i stedet gå over til at få lidt mælk af en kop, sammen med godnathistorie osv. og I skal naturligvis også sikre dem væske nok (vand) i løbet af dagen.
Jeres børn kan sagtens tygge - tænder eller ej. Nogle børn fødes med tænder, andre børn får først tænder efter 1 års alderen og de kan alle lære at tygge:) Det vil være rigtig godt at I giver dem mad i hånden, som de selv kan sidde med, gumle på, opbløde med spyt osv. så de får øvet sig mundmotorisk. Det vil også være rigtig godt at I giver dem små bidder af mad ind i siden af munden, når I hjælper dem med at spise, så de med det samme tygger sammen på maden. Hvis hapserne kommer forrest ind i munden, så er det sværere for dem at føre dem til siden og tygge dem, og dermed bearbejde dem og de vil have lettere ved at få det galt i halsen.
Og hvis jeres datter har det bedst med meget små stykker, så lav dem små. Det er helt okay, bare hun øver sig. Brug sovs, som hjælper hende med at bearbejde maden bedre.
Måske vil det motivere jeres datter hvis hun lærer at spise med en gaffel. Det at hun ryster på hovedet, når I vil give hende mad, behøver nemlig ikke at betyde at hun ikke vil spise, men kan være udtryk for, at hun ikke vil mades, men vil spise selv. Prøv derfor at hjælpe hende med en gaffel, hjælp hende maden på gaflen, og lad hende selv føre maden til munden og spise den. Ha to gafler igang samtidig, så når imens hun spiser af den ene, så gør I den anden klar og så bytter I :)
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











