Annonce

Annonce

Svar: Ingen dags- og soverytme


9. juni 2013

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte og forvirrede mor

Tak for dit brev og alle dine tanker og din fine beskrivelse af din datter og jeres sidste 7 måneder :)

Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig og det lyder som en rigtig god idé at I arbejder på at få en mere fast dags- og søvnrytme. Ting ændrer sig ikke fra den ene dag til den anden, det tager tid og det kræver tålmodighed og overskud. Det er vigtigt at I forældre støtter hinanden, ligesom det er vigtigt at I finder overskuddet til at ændre vaner. Og det er på samme måde vigtigt at jeres datter ikke bliver syg undervejs, eller der sker store skift, som naturligt vil kunne ændre alle ellers så gode rytmer og vaner I har arbejdet på ...

Noget af det I skal arbejde hen imod er:

- Et fast stå op tidspunkt og et fast puttetidspunkt om aftenen. Det er vigtigt fordi det er med til at skabe rytme for dagen.

- At hun begynder at få mere rigtig mad og ammes mindre. Med den alder hun har, vil det være passende med 4 amninger i døgnet og derudover skal hun drikke vand af kop og have masser af skemad og også mad i hånden.

- En rytme, hvor jeres datter sover 2 lure dagligt. Til at begynde med, vil hun gå fra 4 til 3, og derfra så til 2 lure.

Du fortæller at hun ofte ammes kl 5 hvor hun sover videre og det er rigtig fint. Og det er super at I står op ca 6.30-7 og lader dagen begynde der. Men I skal prøve at putte hende senere til formiddagslur og det vil være rigtig godt at I gør det med små skridt - det er synd for hende, hvis hun plejer at sove kl 8 og du så holder hende vågen til kl 9. Derfor vil det være rigtig godt, hvis du putter hende med 15 minutters intervaller, så hun i stedet for at blive puttet kl 8, puttes 8.15, derefter 8.30, så 8.45, så kl 9 som kan være et passende puttetidspunkt fremover.

På samme måde skal hendes middagslur og powernap flyttes, så hun resten af dagen også puttes senere - og til sidst vil hun måske helt kunne undvære sin powernap, men det kommer hen af vejen.

Samtidig vil det være en rigtig god idé at du nu lægger et bad ind mellem formiddagslur og middagslur, så hun på den måde aktiveres og bruger sig selv rigtig godt både motorisk og mentalt. Det er vigtigt at badet ligger 1-1.5 time før hun puttes til middagslur, fordi det så har bedre effekt på søvnen (ellers kan det virke modsat).

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i mors seng.

Morgen 8: Havregrød, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Puttes til formiddagslur ca kl 9 uden at blive ammet først, sover her måske kun 45-60 minutter og det er okay.

Mellemmåltid kl 10: Kommer op fra lur og tilbydes frugtmos, frisk frugt i hånden og vand af kop.

Kommer i bad, bruger sig selv rigtig godt både motorisk og mentalt.

Frokost 11.30: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker i hånden at gumle på og du følger efter med grøntsagsmos ...


Annonce

... med kød eller fisk. Det kan være hjemmelavet eller mos fra glas eller frost, som svarer til hendes alder. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur kl ca 12.30 - må gerne puttes i barnevognen og du må som nu gerne trille en tur, hvis det holder hende sovende. Hvis det ikke gør, så kan du stå parat og have hænderne på hende, lulle hende i søvn, når hun efter 30 minutter viser tegn til at ville vågne. Du må også gerne lægge dig med hende og amme hende i dobbeltsengen og så blive hos hende, når hun skal sove til middag. Hvis hun vågner og søger brystet efter 30 minutter, så giv hende det og lul hende videre i søvn på denne måde, så hun får sovet en længere lur og træk dig så fra hende og lad hende sove - naturligvis sikre dig, at hun ikke kan trille ned af din seng og komme til skade.

Eftermiddag 14.30: Frisk frugt i hånden og tilbydes flerkornsgrød med frugtmos som topping, vand af kop.

Ammes kortvarigt (på sigt skal denne amning ud, men det er bedre at hun ammes her end om natten) og puttes til powernap ca kl 16.

Aften 18: Ristede rugbrødsbjælker, agurk, et stykke kogt blomkål, broccoli eller lignende i hånden og suppleres med skemad - det skal være mad, der smager af noget og udgangspunktet er jeres mad. Det kan være retter med ris som f.eks. boller i karry, det kan også være kartoffelmos og millionbøf eller lignende. Vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Ammes og puttes til natten ca kl 20 - tidspunktet kan naturligvis variere efter hvor lang en powernap hun har taget om eftermiddagen og hvor sent den ligger.

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.

Du skriver i dit brev, at "fra kl. 23-24 er det meget svært at få hende til at sove videre uden at amme hende, og hun vågner ca en gang hver halvanden time" og det er vigtigt at du ved, at hun naturligt skal have mælk der. De fire amninger, som jeg anbefaler i denne alder ligger hensigtsmæssigt tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det er således amningerne midt nat, inden formiddagsluren og amning om eftermiddagen der skal væk. At sove igennem i denne alder er, at sove fra midnat og til næste morgen tidlig.

Det lyder som om at din datter nogle gange kan være lidt svær at aflæse - det er svært at finde ud af om hun skal sove eller hun vil lege, om hun er træt og gaber fordi hun er træt eller om hun gaber, fordi hun keder sig og skal aktiveres - og sådan er der nogle børn der er, de sender lidt forvirrende signaler :) Derfor kan det nogle gange hjælpe at se lidt mere på klokken end på hende, og så prøve at passe spisetider og puttetidspunktet ind efter tid og skabe rytme ud fra dette.

Jeg håber derfor at mine tanker og plan for dagen vil hjælpe lidt videre - der er i hvert fald lidt at arbejde videre med og jeg håber du her har fået en idé til, hvor du skal starte :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ruske

Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.

Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...

Læs mere i Babylex

Søskende

Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.

De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!

Tak fra drengens forældre


Annonce