Annonce

Annonce

Svar: Dreng 10 uger


6. november 2004

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære forvirrede førstegangsmor

Det lyder helt rigtigt at din lille dreng har meldt sig ved brystet med 1½ times mellemrum, for at øge mælkemængden, fordi han nu er blevet så stor at han har behov for mere mad.

En rytme om aftenen/natten der hedder amning kl 20, 24 og 04 lyder dog helt normalt i forhold til hans alder. Det lyder også helt naturligt at skulle spise ca hver 2 time dagen igennem, fordi han ved fødslen ikke hørte til de største, men med den alder og størrelse han har nu, burde det kunne lade sig gøre at han spiser med lidt længere interval i løbet af dagen.

Med en vægt på 6 kg, vil hans døgnbehov være ca 1 liter mælk. Man ved jo aldrig, hvor meget barnet reelt får, når det bliver ammet, men det er trodsalt en forholdsvis stor mængde.

Når du ammer, hvordan spiser han så? Det er vigtigt at du ammer fra en side af gangen og lader ham blive færdig der. Det er altid svært at sætte tid på en amning, da nogen børn spiser meget hurtigt og andre let falder lidt hen undervejs. Med den størelse han har, vil jeg tro at du skal sørge for at holde ham igang ved brystet, så han ikke falder i søvn ved brystet for hurtigt, men når at blive fyldt godt op og også få 'den fede' mælk, som mætter ham mere og giver ro i maven.

Et bud kunne være at han spiser 20-30 minutter på den ene side, så skifter du ham, så han vågner lidt op og så tilbyder du ham brystet/toppen fra den anden side. Her vil han så spise få minutter, enten slet ikke og andre gange mere og det er helt naturligt, men ved at tilbyde ham toppen her, er du sikker på at han så har fået nok. Næste gang du ammer vil han så skulle starte på den side, hvor han har fået toppen og her spise 20-30 minutter, skiftes og tilbydes toppen fra den anden side.

Herefter vil han nogle gange være vågen og I kan nyde 'bøvsepausen' med at pludre ...


Annonce

... sammen, andre gange vil han falde i søvn og være klar til at blive puttet. Med den størrelse han har, vil jeg tro at han tre timer efter at første amning er startet, vil være klar til at spise igen.

Det er naturligt at han i kraft af sin alder nu begynder at være mere vågen og opmærksom. Følger mere med øjnene, fornemmer, når nogen kommer ind i stuen osv. Han får derfor flere og flere stimuli. Det vil derfor være godt at du nu begynder at skæve lidt mere til klokken og lave lidt mere faste ritualer, altså tider han bliver puttet på.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Ud fra hans alder vil han nok have behov for ca. at sove 5-6 timer i løbet af dagen fordelt på tre lure. Prøv derfor at putte ham til en fast tid om formiddagen, over middag og om eftermiddagen. Det er klart at hvis I bliver i sengen hele formiddagen, så kan hans mønster være lidt anderledes. Et barn mellem 6-9 mdr. vil ofte have behov for to lure i løbet af dagen, så barnet her ialt sover 4 timer dagligt. Jo ældre barnet bliver jo kortere vil de enkelte lure være.

Nogle børn er jo mere lydfølsomme end andre og reagerer med gråd og uro, hvis der sker for meget omkring dem. Du skriver at 'vi skal være hjemme igen højst 1½ time senere, ellers begynder han at skrige' og her tænker jeg at din søn reagerer på alle de stimuli han får, når I er ude og det er helt naturligt. Har du prøvet med en bæresele eller slynge? Jeg tænker at hvis han nu kunne komme lidt op og følge med, når han vågner og I f.eks. er oppe at handle, så ville han måske være mere rolig. Det er jo en balance imellem at skulle være i barnevognen og være skærmet for uro, samtidig med at han nu har en alder, hvor han oplever mere. At være i en 'sele' hos dig, kunne derfor være med til at give ham tryghed, samtidig med at han kunne følge med i hvad der sker omkring ham.

Fortsat held og lykke med ham.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.

Lur og sovetid aften

Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid

Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

Putning - falde i søvn selv

Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for dine lange svar, du er så dejlig fornuftig :) Jeg er glad for at læse, at du i det store og hele kan understøtte det, vi i forvejen har gjort.

Tak skal du have for dine svar

Venlig hilsen, mor til Sofia 8 måneder


Annonce