Svar: Pasning og eget værelse

---

Kære omsorgsfulde mor :)

Tak for dit brev :)

Det lyder som om at jeres dreng har en fin tilknytning til både sin mor og far og også til sine ældre søskende. Han lyder glad og tillidsfuld og lyder samtidig til at søge naturligt trøst hos mor, når verden alligevel bliver lidt for overvældende eller han her træt og har brug for ro, for at kunne falde i søvn. Det lyder alt sammen rigtig fint.

Det lyder som om at I hos jer begge fungerer som primære omsorgspersoner. Jeres dreng er godt knytter til både mor og far - måske lidt mere til mor, hvilket er helt naturligt da du ammer og da du holder barsel, men han bruger jer begge og kan fint bruge far, når mor ikke er der. Det er helt essentielt for det lille barns udvikling, at der netop er tilknytning til vigtige voksne. Det er vigtigt at barnet har en fast base, ofte mor og far, som barnet kan stol på altid vil hjælpe. Barnet skal have en fornemmelse af at kunne bruge sin faste base, hvis der opstår usikre situationer.

Børn har også sekundære tilknytningspersoner, det vil sige personer, som barnet naturligt vil bruge, når de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en bedsteforælder, en dagplejer, en au-pair, en pædagog i vuggestue osv. Det er altså en person, som barnet kan søge når mor og far ikke er der og barnet vil også være knyttet til disse personer, men det vil være på en anden måde end barnet er knyttet til sine forældre. Barnet kan f.eks. sagtens elske sine bedsteforældre højt, fordi de er meget knyttet og bruger meget tid sammen, men det er stadig på en anden måde, end barnet elsker sin mor og far.

Man kan sige at så længe børn er små og ikke selv kan give udtryk for hvad de har lyst til eller ikke vil, så skal de i princippet ikke passes. Det er ikke barnets behov at blive passet af andre - det er et voksent behov og et behov, som skyldes måden vores hverdag er indrettet på. Når det er sagt, så sker der dog ikke noget ved at jeres dreng bliver passet af nogle gode venner, hvis I forældre en dag vil i byen eller skal andre ting, hvor det ikke er passende at have ham med. Han kan godt blive passet et par timer uden problemer.

Det vil hjælpe ham, hvis han kan blive passet derhjemme, hvor han kender omgivelserne, har sin pusleplads, sin seng, sin barnevogn osv. Så de daglige rutiner minder så meget som muligt om det han kender og er tryg ved. Og det vil hjælpe, hvis den der skal passe ham, kender ham og kender til, hvordan I plejer at gøre, fordi genkendelighed giver tryghed.

Han er stadig så lille at han ikke ved, hvor I er henne, når I ikke er der, ligesom han heller ikke kan forholde sig til tid og derfor ikke forstår om I kommer tilbage og hvornår I kommer tilbage. Og han kan heller ikke spørge, forstå en forklaring eller give udtryk for sine tanker og følelser - måske vil han græde, måske vil han først reagere, ...

---

---

... når han atter er i mors favn og han mærker lettelsen over at du heldigvis ikke var forsvundet ...

Det vil derfor også hjælpe ham, hvis den der passer ham er genkendelig og altså en person I ser jævnligt. Det er vigtigt at han lærer personen at kende og får mulighed for at knytte sig til den der passer ham, netop for at han på sigt bliver i stand til at bruge personen som en sekundær omsorgsperson. Det er altid et individuelt skøn, hvor mange forskellige personer han skal passes af .. der er ikke nogen helt fast regler her.

Jeres putteritual, hvor han puttes i soveværelset i juniroseng og med dig ved siden af, med en hånd på hans mave eller ben og han så sover inden for et kvarter - det lyder super! Og det er helt naturligt og alderssvarende at han også stadig ammes sen aften og tidlig morgen - og herefter må han gerne sove videre hos dig.

---

---

Jeg ser ingen problemer i at han falder i søvn på denne måde - han ligger i sin egen seng, du er der, beroliger og betrygge og han falder trygt i søvn. Når han bliver mellem 12-18 måneder, så begynder i at kunne indføre godnathistorie osv. og han vil naturligt på sigt kunne blive flyttet til eget værelse, hvis I ønsker han skal sove der. Ritualet kan til den tid være det samme - samme seng, godnathistorie, være der, og lade ham falde i søvn på en tryg måde. Det er aldrig nogen dårlig vane at give sit barn tryghed - trygge børn sover godt. Og det er altid godt at have trygge vaner at bygge videre på :)

Det er rigtigt at jo ældre han bliver, jo mere bevidst bliver han også og derfor vil nogen sige at det er meget lettere at flytte ham nu, end det er at flytte ham senere. Det kan også være lettere at flytte ham før han ramler ind i separationsfasen i 8-10 måneders alderen, ligsom der kommer en ny urolig periode i 13-14 måneders alderen og igen i 18-20 måneders alderen .... Modsat kan man også tale for, at lade ham blive i soveværelset, netop fordi det fungerer så godt og både du og han trives med putningen på denne måde. Det er generelt en god idé at holde fast i det der fungerer og som giver god søvn - og en erfaring om at det at sove er forbundet med noget dejligt og rart. I stedet for at kæmpe nu og så møde ekstra udfordringer i de næste mange måneder, hvor søvnen i perioder ofte vil være svær ...

Du sprøver om du skal arbejde på at flytte dig mere og mere væk og det kan du i princippet godt - ligesom du jo fortæller at du nogle gange kan få ham til at sove, uden at du behøver lægge hænderne på ham. Det er helt fint. Men det garanterer ikke, at han ikke kan få behov for dig igen om nogle måneder, fordi det udviklingsspring han går igennem der, netop kræver at han kan mærke dig for at vide at du er der, at du ikke forsvinder for ham.

Så igen - desværre ikke nogen helt faste regler, men som udgangspunkt godt at holde fast i det, som fungerer for både forældre og barn :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---