Svar: Vågen periode om natten - 7 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev og dejligt at høre at du kunne bruge mit sidste svar :)
Det er helt rigtigt, at mange børn i 7 måneders alderen har en periode, hvor de vågner om natten - de er ikke kede af det, men ligger ofte og pludrer måske en times tid, hvorefter de så sover videre. Det er en del af deres udvikling og det kan ofte virke som om at de ligger og øver sig i at snakke om natten, hvor der jo er stille og de netop kan høre sig selv og de lyde de laver.
Du fortæller at du husker det hos storebror og at du derfor også har tænkt at det gjorde sig gældende hos lillebror - det tror jeg også, jeg tænker dog at det nu har udviklet sig til både at være en lidt dårlig vane - det er f.eks. ikke nogen god idé at I tager ham op, sidder med ham i stuen osv. det er vigtigt at I signalerer at det er sovetid og hvis han skal op, så kan han komme ind til jer, hvor han kan se at I sover - ligger med lukkede øjne og han så kan spejle sig i det.
Men jeg tænker også at det godt kan handle om hans dagsrytme og jeg kan se af den plan du har sendt for dagen, at han ofte sover tidligt hele dagen igennem, hvorfor han også har brug for 3 lure dagligt. Jeg vil anbefale dig at du nu prøver at putte ham lidt senere, så han begynder at kunne nøjes med kun to lure. Det vil godt kunne have betydning for hans nattesøvn.
Derudover kan jeg se at jeres dreng ofte får flaske formiddag, middag, eftermiddag og aften - det er meget fint med de fire flasker i døgnet, men det vil være rigtig godt at de er fordelt bedre over de 24 timer i stedet for over 12 timer. Det sikrer bedre plads i maven til både skemad og mælk og jeres dreng kan faktisk også godt vågne om natten, fordi han har brug for ekstra mælk = ekstra væske, fordi hele hans indtag ligger i dagtimerne.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden flaske ca kl 9-9.30
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på. Kan få hjemmelavet mad, rester fra aftensmaden eller mad fra glas eller frost. Vand af kop.
Flaske og puttes til midagslur ca kl 13-13.30
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, vand af kop, frisk frugt i hånden at gumle på selv.
Flaske eftermiddag springes over og det samme gør dagens 3. lur
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, ...
... udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, det kan være forskellige risretter f.eks. boller med karry. Suppleres med kogte stykker blomkål, broccoli eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske, som spises mere eller mindre i søvne og han sover derefter videre til næste morgen tidlig, hvor han får lidt mælk igen og sover videre.
Som du kan se, så er der i min plan også fire flasker, men disse ligger tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. På den måde får han sit behov for mælk/væske dækket over hele døgnet. Derudover er der flere måltider dagen igennem, som sikrer ham en bedre mæthed og en fordeling af forskellige fødevarer. Og så naturligvis også masser af vand af kop.
Du kan også se at jeg i min dagsplan har rykket tidspunkterne for lurene, så han i stedet for at sove 3 lure dagligt, kun sover 2 lure. Du bør ikke flytte hans sovetider fra den ene dag til den anden, det er for hårdt for ham, men du kan flytte ham med små skridt - gerne 15 minutter af gangen. Det vil sige at hvis du f.eks plejer at putte ham til formiddagslur kl 8.30 og målet er 9.30, så putter du ham kl 8.45, 9.00, 9.15 og til sidst 9.30. Og det samme, når han puttes til middag - så flytter du igen hans puttetidspunkt med ca 15 minutter af gangen.
Når du piller ved hans rytme, så kan han godt blie ekstra træt og begynde at sove mere om dagen. Det er her en god idé at holde fast i at formiddagsluren er en kort lur som nu og at middagsluren er den længste lur. Han må godt forlænge sin dagssøvn lidt, så han f.eks. sover 45-60 minutter om formiddagen, det er helt okay. Om eftermiddagen kan han så sover 1.5-2 timer som nu. Og på den måde kan dagen hænge godt sammen, måske bedre sammen, fordi han så kan nøjes med to lure og dermed også får en bedre nat ...
Med hensyn til at han triller rundt på maven, så må I prøve at vurdere om han skal hjælpes med stillingskift eller skal have lov til selv at finde ud af det. Han må godt sove videre på maven, med den alder han har og når han er så god til at trille omkring, som det lyder til. Hvis han har brug for hjælp til at blive lagt rigtigt igen, så må I naturligvis hjælpe ham - det er ikke en dårlig vane at hjælpe med stillingskift, det lærer han jo af sig selv i takt med at han bliver dygtigere motorisk. Og så må I stimulere ham motorisk om dagen, så han lærer det der - når han kan det om dagen, vil han også bedre kunne selv om natten:)
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











