Svar: Søvnforstyrrelser
Kære Sabine
Tak for dit brev og velkommen til - dejligt at høre at du har fulgt med og har kunne bruge mine svar til andre forældre :)
Når børn pludselig ændrer søvnvaner, sover kortvarigt, ikke vil sove, vågner med skrig osv. så kan det være en god idé lige at tjekke om de mon har problemer med ørerne, har blærebetændelse eller andet, som gør at de sover dårligt. Men hvis jeres dreng er frisk og sund, så kan det også handle om alder og udvikling.
Og netop lige nu sker der rigtig meget. Han har en naturlig lyst til at opleve, mærke verden og bruger sig selv rigtig meget måde motorisk og mentalt. Det betyder at han har rigtig svært ved at ligge stille - tæppet sparkes af igen og igen (og at det så er blevet varmt i vejret, gør det ikke lettere), han tumler rundt og får sig lagt i stillinger, som han endnu ikke helt mestrer at komme væk fra. Og derfor har han brug for din hjælp til at skifte stilling, han har brug for din hjælp til at blive lagt rigtigt for så at kunne komme videre i søvnen.
Han drømmer også meget. Alt hvad han oplever, alle stimuli han får skal bearbejdes i drømme og netop fordi han nu er langt mere bevidst, så oplever han også verden mere bevidst og drømmer altså mere. Mange børn kan også i 7 måneders alderen have en periode, hvor de pludselig vågner og ligger og snakker om natten. Det kan virke som om at de i den alder, har brug for at øve sig rigtig meget verbalt og de udnytter så de stille nattetimer til at lave forskellige lyde - igen et udviklingsmæssigt punkt, der påvirker nattesøvnen, men altså en periode, som er normal og som går i sig selv igen. Og på samme måde, kan han altså også vågne med skrig og gråd, fordi han simpelthen drømmer rigtig meget lige nu.
Det du skal være opmærksom på er, at du ikke får skabt nogle vaner, som er svære at komme væk fra. Du må gerne hjælpe ham med at få dynen på, når han sparker den af. Du må gerne hjælpe ham med at blive lagt om på den anden side. Du må gerne lade ham ligge på maven og stryge ham ned over ryggen og blenumsen og på den måde give ham ro. Du må gerne synge for ham, berolige ham med ord osv. Men du skal passe rigtig meget på ikke at give ham sutten hver gang han vågner, småklynker osv. for så kan han få det der kaldes vanebetinget afbrudt søvn, hvor han begynder ikke at kunne sove uden sin sut og derfor vågner hver time, for at få den.
Det vil være en rigtig god idé at ...
... du holder fast i et fast stå op tidspunkt om morgenen, så dagen starter til samme tid hver dag uanset om det er hverdag eller weekend. Det vil hjælpe til mere rytme om dagen og give dig mere overblik over, hvornår han er parat til sine lure. Og ja - han skal stadig have to lure dagligt. Han vil ikke kunne nøjes med en lur før han er 12-18 måneder.
Og du må gerne trille ham i barnevognen, når han skal sove. Det kan være en god idé at du lader ham sidde op og først lægger ham ned, når han tydeligt er parat til at sove - læg mærke til tidspunktet.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop. (Grød giver en bedre mæthed end yoghurt og det er begrænset, hvor meget komælk han må få i denne alder)
Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at gumle på selv.
Puttes til formiddagslur 9.30-10, sover her måske 45-60 minutter
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 13-13.30, sover her måske 1.5-2 timer
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgansgpunktet er familiemad og han må gerne få f.eks. risretter som boller i karry eller lignende nu. Suppleres med kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd, en brødskorpe eller lignende i hånden. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten kl 20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og sover videre uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.
Som du kan se af min plan, så er der flere måltider i løbet af dagen og også en amning inden middagsluren. Derudover kører rytmen helt fast sådan, at han får mad, når han vågner og mælk inden han skal sove - han skal ikke ammes formiddag og eftermiddag, men en amning inden middagsluren er helt relevant og vil godt kunne gøre at han igen begynder at sove bedre midt på dagen.
Så alder og udvikling spiller ind hos jer - men også hans indtag af mad og rytme dagen igennem tænker jeg du skal prøve at ændre lidt ved, for at se om ikke det giver god effekt - ofte hænger tingene jo sammen - rytmen om dagen påvirker også natten og nattens forløb påvirker også dagen ...
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








