Svar: Vuggestuestart - kan man forberede sine børn?

---

Kære Sasja

Tak for dit brev :)

Det kan være en rigtig god idé at I i tiden op til at jeres børn skal starte i vuggestue prøver at køre en rytme ind, der minder om den rytme, de forventes at skulle følge der. Det vil sige op om morgenen, spise morgenmad, frokost, aftensmad, mellemmåltider til nogenlunde faste tider, sove formiddagslur og middagslur på de tidspunkter, hvor de ofte også skal sove i institutionen.

Rytmen kan sagtens rykke sig, når de starter, fordi de naturligt bliver ekstra trætte, kan have sværere ved at sove osv. på grund af alle de ny stimuli de får - men det er en god idé at have en "grundrytme", som man kan arbejde med og som hjælper dem til stadig at få den mad og søvn de har behov for, når en ny hverdag begynder.

Det kan også være en god idé at indføre en putteklud, en bamse, slaskedukke eller lignende. De fleste børn er mellem 12-18 måneder før de tager en sådan til sig og bruger den bevidst, men den kan godt introduceres lidt før, så den indgår som fast del af deres putteritual. Den kan følge dem og på sigt fungere som substitut for jer.

Det kan være en god idé at I træner det "at sige farvel" i hverdagen - at du f.eks. vinker farvel med børnene, når far kører, så de prøver det at nogen går. Ligesom du kan sige farvel til dem, når du skal op at handle eller lignende, hvor de ikke kommer med. Gør det som noget helt naturligt. Måske kan I vinke i vinduet, som I måske også vil gøre i institutionen.

Det er helt naturligt at de nu i en alder af 9 måneder viser angst og utryghed overfor fremmede. At de f.eks. protesterer og græder, hvis fremmede taler for meget med dem, prøver at løfte dem eller lignende. De vil naturligt også blive kede af det, hvis I forældre går ud i køkkenet og lader dem være tilbage i stuen ... Det er naturligt, det hører alderen til og man kalder det "separationsfasen".

I kan ikke "hærde" dem, ved at tvinge dem til at være i favn hos andre. Det går ikke. Det bedste I kan gøre er at vise dem, at I stadig er der, at I ikke forlader dem. I kan kalde på dem og lade dem prøve at følge jer. Går I ud i køkkenet, så stik hovedet frem i døren med et "hej, jeg er lige her, skat",så de kan se jer, høre jer og prøv så at ...

---

---

... motivere dem til at søge jer "kom herud, kom skat", så de selv prøver at kravle ud til jer og dermed lærer at de kan opsøge jer - måske kravler de ikke endnu, men når de begynder kan det være en god idé. De får på den måde en forståelse for at I ikke er forsvundet, selvom I er ude af syne.

Når det bliver tid til indkøring, så kan en indkøringsplan se således ud:

2-3 dage, hvor mor eller far er med hele tiden, signalerer ro, taler med de andre børn og voksne og viser jeres børn at her er hyggeligt og dejligt at være. Så de er helt trygge ved stedet.

2-3 dage, hvor I øver at vinke og gå kortvarigt, lader jeres børn prøve at spise alene med de andre, lader dem blive skiftet af en anden voksen. Hvor hurtigt I skal gå efter aflevering afhænger af, hvordan de reagerer. Det kan nogle gange være godt at være der lidt tid først, så de får lov til at lande og kommer igang med at lege, hvorefter I så vinker og går. Det kan andre gange være bedre at I går hurtigt og siger farvel med det samme - og afleverer dem i favnen på en pædagog, der så trøster og hjælper dem videre i dagens aktiviteter og så kommer I igen lidt senere.

---

---

2-3 dage, hvor I træner længere tids fravær, lader jeres børn spise og lege med de andre, blive puttet og taget op af en anden voksen. Og hvor I forældre så kommer, når jeres børn har oplevet både at spise og at sove på stedet og naturligt bliver glad for at vågne og se at mor eller far er der igen :)

Nogle gange går det rigtig fint til at starte med og så finder de pludselig ud af at det er hver dag og at det ikke kun sjovt og spændende - og så kan reaktionen komme forskudt. Det skal der naturligvis være plads til og det vil derfor være rigtig godt, hvis I har mulighed for i starten at være lidt fleksible og kan tilpasse behovet efter de signaler de sender.

Det at børnene har hinanden hos sig, kan nogle gange være en fordel, fordi de støtter sig til hinanden og derfor ikke føler sig forladt og alene på samme måde som andre børn kan gøre det ...

Og så er det også altid en god idé at tale med institutionen først og høre hvad regler de har og ofte har de også forslag til, hvordan det hele kommer til at gå bedst:)

Rigtig meget held og lykke med indkøringen:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

Viden om børn:

---