Svar: Søvn om dagen - 2½ mdr.
Kære Stine
Tak for dit brev :)
Jeg tænker at dit spørgsmål her hænger sammen med de ammeudfordringer du har skrevet om i dit tidligere brev og at det vil være en rigtig god idé at du nu forsøger at amme din datter af to omgang mellem hver lur. Det vil sige at hun skal have mælk fra det ene bryst, når hun vågner - herefter skal hun bøvse, I skal pludre lidt osv. og så skal hun skiftes, svøbes og ammes fra modsatte bryst inden du så putter hende igen.
Det at hun bliver fyldt op fra begge bryster mellem hver lur, vil gøre at hun sover lidt længere og samtidig vil det være med til at øge din mælkemængde. Det at blive ammet lige inden hun skal sove, vil også være en dejlig måde for hende at overgive sig til søvnen på.
Du kan gøre det at du svøber hende. Mange børn vil i jeres datters alder have en aktiv mororefleks (fald refleks), som går igang, lige der hvor de skifter mellem let og dyb søvn. Det betyder at kroppen spjætter og det vågner de af. Men hvis hun er svøbt, så kan det hjælpe hende til at holde lidt samling på sig selv rent fysisk, så hendes spjæt ikke bliver så voldsomt og så hun lettere kommer videre i søvnen.
Det kan derfor være en god idé at du i forbindelse med at du skifter hende også svøber hende og derefter ammer hende imens hun så er svøbt. Lyt til hendes vejrtrækning, se på hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover helt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng, hun er stadig svøbt og brystet kan erstattes ...
... af en sut. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Ligger hun i liften, så sving liften stille og roligt frem og tilbage, ligger hun i barnevognen så tril den lidt frem og tilbage, det er helt fint.
Vær så opmærksom efter ca 45 minutter - stå parat, så hvis hun der spjætter og får vækket sig selv, så er I der med det samme, lægger hænderne på hende, så hun kan mærke jer, fornemme jeres ro, evt. trille eller vugger lidt igen og på den måde hjælper I hende videre i søvnen, så hun får et lidt længere søvnstræk. Hvis du ligger ned og ammer hende i din seng, så kan det nogle gange være nødvendigt at du tilbyder hende brystet igen, lige der, hvor hun virker urolig og søgende og derefter sover hun så videre og kan sove en længere lur - og det er helt okay at gøre sådan. Lige nu er det helt fint at I hjælper hende med at komme videre i søvnen, så hun også får den søvn hun har behov for.
Hvis I oplever at et svøbt irriterer hende, fordi hun også gerne vil kune bevæge sine arme lidt, så kan en sovepose nogle gange være en idé - det kan være en voksipose, duniduo, slee-bee, drømmepose og hvad de nu hedder. Der er mange forskellige til mange forskellige priser og kvaliteter.
Håber ovenstående hjælper lidt videre og læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn og søvn", hvor I kan læse om hvordan børn sover i forskellige aldre, hvad vi kan forvente og hvordan vi hjælper dem bedst videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








