Annonce

Annonce

Svar: Amning - 8 uger.


22. maj 2013

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Tak for dit brev - hvor dejligt at høre fra dig igen - og stort tillykke med at I har fået en lillebror :)

Det lyder ganske rigtigt som om at jeres dreng har brug for mere mælk - det at han sover meget kortvarigt - ofte kun 1/2 time af gangen og er vågen i mange timer dagligt, kan godt tyde på at han har brug for mælk. Samtidig fortæller du at han dier længe, du ammer med brik og trods amning, der kan vare i en time eller mere, så virker han stadig sulten ... Jeg tænker at han skal have mere mælk.

Du kan gøre flere ting og jeg vil gerne give dig lidt forskellige forslag, og så må du vurdere, hvad der kan fungerer hos jer.

Det er naturligvis en løsning med flaske. Du kan malke ud og give udmalket modermælk i flasken. På den måde får han din mælk og samtidig har udmalkning den fordel at du får stimuleret til mælkedannelse, du får også trukket din brystvorte frem, så han måske bedre kan få fat i brystet og dermed også die mere effektivt. Flaske har også den fordel, at du ved præcist hvor meget han får og far kan give flasken, så du også kan få frigivet lidt tid til udmalkning - eller måske til dig selv eller til jeres andre børn :)

Du kan godt starte med at amme, så han lægges til brystet, dier og stimulerer og derefter så supplere med en flaske. På den måde får du stadig vist din krop, at der skal produceres mælk. Du kan faktisk med fordel prøve at malke ud på det ene bryst imens han dier fra modsatte bryst - det at dobbelt-amme eller dobbeltudmalke øger mælkemængden ekstra og kan have god effekt. Og efter at han så har ammet på det ene bryst, så kan du supplere med mælk på flaske, på den måde bliver han fyldt ekstra op og sover et længere stræk og vil så måske være mere parat til at spise, når han så vågner igen. Du kan naturligvis også vælge at amme og malke ud adskilt.

Du kan også vælge at supplere med mme, fordi det naturligvis er lettere end at skulle malke ud på brystet. Der er ikke noget i vejen for at give mme, - vi har i DK ikke problemer med rent drikkevand og børn i Danmark trives ligeså godt på erstatning, som på modermælk.

Når det er vigtigt at give ham ekstra mælk, så er det naturligvis både for at sikre ham energi, næring og væske nok - det er også for at sikre ham en god søvn og derigennem sikre ham ekstra kræfter til også at die ved brystet. Det kan altså være udmærket at supplere amning med ekstra mm/mme for at skabe energi til at få amningen til at fungerer og netop gøre at det kommer til at køre for jer fremover. Det kan give ekstra ro i hjemmet og dermed også dig mere overskud til at klare amningerne og få dem til at fungere.

Der findes også det der kaldes lact-aid system eller hjælpebryst. Det går ud på at man sætter en lille sonde fast på brystet ed brystvorten og enden af sonden går så ned i en flaske eller pose med udmalket modermælk eller modermælkserstatning. Samtidig med at barnet dier ved brystet, trækkes der ekstra mælk op via sonden og barnet får således ekstra mælk samtidig med at det ammes. Barnet får på den måde mad nok på en gang / via et måltid ...

Jeg sender dig en beskrivelse af det i en særskilt mail :)

Man kan også vælge at give mælk af en kop, men det kræver at han er vågen og samtidig er det minimalt, hvor meget han kan drikke ...


Annonce

... ligesom det også vil være svært at vurdere hvor meget han helt får. Hvis han får en flaske, så vil han også sutte/die og det er også med til at give ro og sikre ham en bedre søvn - netop at få lov til at falde i søvn på denne måde :)

Flaske minder mere om amning og du kan f.eks. overveje Medalas ammeprodukter. Her kan man få flasken Calma, der er designet sådan at barnet kan spise i sit eget tempo, trække vejret og holde pause regelmæssigt - det minder altså om måden barnet også spiser ved brystet på.

Du skal naturligvis sikre dig at din dreng har rigtig fat på brystet og også være sikker på at hans tungebånd ikke er for kort. Det kan være en god idé at få jeres læge eller sundhedsplejerske til at vurdere hans sutteteknik. Blødende brystvorter og sår på brystvorterne skyldes ofte at barnet ikke har rigtigt fast på brystet - og det kan faktisk også skyldes at den brik du bruger er for lille ...

Sår og revner på brystvorterne:

Sår på spidsen af brystvorten, ses ofte hvis dit barn dier meget yderligt og ikke får bryst nok ind i munden. Vær opmærksom på at din dreng ikke glider ud på brystvorten under amning, men at han hele tiden har godt fat. Sørg for selv at sidde godt, brug puder under armene og en skammel under dine fødder.

Sår på oversiden af brystvorten, ses ofte hvis dit barn ligger og hiver i brystet, så du har fornemmelse af at barnet næsten "hænger" i brystet. Hvis dit bryst er meget stort og blødt, så kan det hjælpe at lægge en foldet stofble ind under brystet. Det løfter brystet højere op, så han bedre kan få fat.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Sår på siden af brystvorten, ses ofte hvis barnet ligger skævt for brystet og det gælder om at flytte barnet i retning af såret. Hvis såret f.eks. er på venstre side af brystvorten, så skal barnet flyttes længere til venstre ved næste amning.

Sår i kanten af brystvorten, ses ofte hvis man bruger brystpumpe eller suttebrik der ikke passer til brystet i størrelsen. Det kan derfor være en god idé at undersøge mulighederne for at få en anden model/størrelse og være ekstra opmærksom på at brik og/eller pumpe sidder korrekt på brystet når det bruges.

Hvis dine sår og revner stadig er der og ikke rigtig heles og du har haft problemer med dette i flere uger, så lyder det faktisk også som om at du kunne have svamp i brystet. Kvinder som oplever at have svamp i brystet i forbindelse med amning, oplever at have mange forskellige symptomer, fælles er dog at det ofte gør ondt at amme og det gør også ofte ondt imellem amningerne.

Det er ikke altid at man kan se svampen, det er altså ikke altid at brystet bliver rødt, har hvide belægninger eller lignende, nogle gange er det simpelthen symptomerne, det vil sige f.eks. smerter og langsom sårheling, man må behandle på.

Er der tale om svamp, så er det vigtigt at både du og din lille dreng bliver behandlet, da I jo naturligt vil smitte hinanden, hver gang du ammer. Din dreng skal også behandles selvom man ikke kan se nogen tegn på svamp i hans mund eller numse :) Tegn på svamp hos barnet vil ofte være hvide belægninger i munden - på gummerne, ganen, indersiden af kinderne, tungen. Men børn kan også have svamp igennem hele systemet og derfor være røde i numsen.

Jeg håber du kan bruge disse tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

16. juni 2025 | Amning | 2 mdr.

Kan jeg reetablere amning?

Kære Helen, Tak for dine svar på vores seneste beskeder. Vores pige har...

Læs hele brevet og Helens svar


15. maj 2025 | Amning | 1 mdr.

Fortvivlet situation

Hej Helen, Vi vil gerne spørge generelt/åbent ind til den situation vi står...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.

Ammestop - 11 måneder

Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brystopereret

Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.

Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...

Læs mere i Babylex

Børnevaccinationsprogram

I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:

3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1

5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2

12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3

15 mdr.: MFR 1

4 år.: MFR 2

5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce