Svar: Mælkemængde - 5 mdr.
Du har fuldstændig ret i at 500ml lyder til at være i underkanten af hvad din dreng har behov for, da han jo er en stor dreng med en vægt på 10 kg.
Jeg kan godt forstå at du har forsøg med tre skemåltider, for at se om det hjalp på hans nattesøvn, hvilket det umiddelbart også har, men det er dog problematisk hvis maden fylder så meget, at han ikke ønsker flasken. Samtidig så tænker jeg at det dog er bedre at give ham tre mindre måltider, som du gør nu end at give to store måltider i løbet af dagen.
Du skriver også at grøden glider let ned, hvilket jo tyder på at han gerne vil dette og det derfor er en god idé at bibeholde det tredie måltid.
Da det er flasken han afviser, så vil det derfor være hensigtsmæssigt at du forsøger at give ham mælk på en anden måde, og jeg tænker her om en tudkop kunne være en løsning for jer. I princippet kunne han ligeså godt drikke af en almindelig kop, men som du skriver, så glider der ikke så meget ned denne vej, da han jo ikke er ældre end han er. Via en tudkop, så går det måske nemmere, da han her skal sutte lidt ligesom på en ...
... flaske men ikke have en flaskesut i munden. Jeg synes derfor det er et forsøg værd.
Man kan også købe 'drypfri' flasker/tudkopper, som minder lidt om en flaske og hvor barnet skal sutte for at der kommer noget ud modsat en almindelig tudkop, hvor mælken løber ud af sig selv. Afviser han helt flasken og ikke tager særlig meget på kop, så kan denne type flaske måske også være en løsning.
Når din søn bliver 6 mdr. vil det være en god idé at du giver ham havregrød eller øllebrød, hvor du kan komme mælk på, så han således kan få mælk derigennem også.
Du skal være opmærksom på om han tisser som han skal, altså om han har gode tunge bleer og om urinen er klar og ikke gul, hvilket jo kan være tegn på at han mangler væske. Oplever du dette, så kan det være bedre at skære portionerne af skemad ned igen og atter øge mælkemængderne på flaske.
Du skriver ikke hvilken form for erstatning han får, men typen kan jo også spille ind på mætheden, da noget erstatning mætter mere end andet. Denne faktor skal du naturligvis også have med i dine tanker.
Fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire







