Svar: Middagssøvn
Kære Annemette
Tak for dit brev og fine overvejelser :)
Det lyder umiddelbart som om at jeres dreng stadig har behov for en middagslur, når han i dagplejen kan sove 2 timer uden problemer - men ingen kan jo sove på kommando og jeg kan godt forstå at I ikke synes det er rart at kæmpe med ham og slet ikke, når han i weekenden virker til at trives fint uden sin lur ...
Behovet for middagslur afhænger naturligt af flere ting - f.eks. tidspunktet han står op om morgenen og hvad der sker i løbet af dagen. Det kunne godt tænkes at han måske sover lidt længere i weekenden, end han gør, når han er i dagpleje, ligesom det også godt kan tænkes at han i weekende slapper mere af, ikke bruger helt samme ressourcer som når han er i dagpleje og derfor ikke behøver sove helt så meget i løbet af dagen.
Samtidig så er han jo også i en alder, hvor han naturligt prøver lidt grænser og hvis I spørger om han vil sove, så kan I være sikre på at han siger nej, for han vil bestemme selv og sove det er ikke sjovt, det er meget mere dejligt at lege og opleve verden. Derfor kan det være en god idé ikke at kræve at han sover, men i stedet indføre en hvile periode - han skal altså ikke sove og hvis han siger "nej ikke sove", så bekræfter I dette "nej, du skal ikke sove, men hvile dig" eller lignende.
At skabe en hvileperiode går ud på at han midt på dagen, får mulighed for at lægge sig ned og slappe af. Det ...
... behøver ikke være i sengen på værelset, det kan være i jeres seng eller det kan være på en madras i stuen eller hvad I nu kan finde på. Hvilestedet bør være lidt "mørkt" og uden legetøj, tændt tv, der kan virke forstyrrende.
Det kan være en idé at læse lidt for ham, hvor I så kræver at han ligger stille og lytter til historien, ligesom nogle børn kan have glæde af at lytte til lidt stille musik - det kan være klassisk musik eller afstressende musik eller måske en historie der bliver læst op på bånd.
Det kan være en god idé at indføre en hvilesnack - som en banan og en kop mælk eller en grovbolle med lidt smør og ost. Med lidt i maven, vil han ofte lettere kunne falde til ro og hvile sig.
Det kan nogle gange være en god idé at give ham lidt massage, massere lidt creme ind i huden forskellige steder på kroppen, trykke ham lidt under fødderne osv. for at hjælpe ham til at slappe af og finde ro.
Og så er det ofte en god idé at informere ham om, hvornår putteritualet stopper - at han skal ligge der til musikken er forbi eller til historien er læst færdig eller lignende.
Fordelen ved en hvile periode er at han får koblet lidt fra og samtidig kan han falde i søvn, hvis han alligevel har behov for det. I giver ham muligheden uden at kræve at han sover ...:)
Håber I kan bruge dette lidt videre og rigtig meget held og lykke med at I venter en lille ny baby - stort tillykke med det! Dejligt!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











