Svar: Voldsom afvisning af far

---

Kære Mette

Tak for dit brev :)

Det er helt naturligt at børn i perioder kan foretrække den ene forældre fremfor den anden - vi er forskellige og tilfører vores børn noget forskelligt og ligesom de større børn måske gerne vil have at far hjælper med matematikken og mor hjælper med den danske stil (eller omvendt), ja så vil de yngste børn naturligt også nogle gange have visse ting, hvor de foretrækker den ene forældre frem for den anden - og det er okay. Det er helt fint, at vi på den måde vælger den, som vi skønner hjælper os bedst videre på vej ... MEN, når det er sagt, så er det rigtig vigtigt at I forældre ikke bliver spillet ud mod hinanden.

Derfor er det vigtigt at I overordnet fremstår som en enhed og måske er det her, at der sker nogle ting hos jer. Måske er det mor, der putter og trøster lillesøster mest, hvorfor storebror også vil have sin mor .. Måske har du som mor haft lidt tendens til at træde til, når du syntes at far ikke helt gjorde det godt nok eller ikke gjorde det på din måde og det vil naturligt sende nogle signaler til jeres børn om at måden mor gør tingene på er bedre end det far gør ... Måske har far trukket sig, når han mærker at mor foretrækkes og tager over hvilket jo så kan bekræfte jeres børn og måske især storebror i at det er okay at fravælge far eller han afviser måske far fordi den reaktion han får fra far også er interessant at undersøge. Det er rigtig mange facetter i den problemstilling og måske kan I selv ud fra ovenstående gennemskue, om der er noget I skal lave om :)

Det er helt fint at i ikke kæmper om at far skal på banen uanset hvad og hvordan - far skal f.eks. ikke putte ham, hvis det så ender med at blive en kamp om principper og det at skulle sove er forbundet ned noget ubehageligt og ikke rart. Men I kan godt lave nogle aftaler om at far f.eks. er den der læser godnathistorie og mor kommer så ind og kysser og putter dynen om ham bagefter. Og mor kan her bakke far op ved at sige "nu læser far, så kommer jeg bagefter" og far kan anerkende og holde fast "jeg ved godt du gerne vil have mor, nu læser jeg, så kommer mor og siger godnat" - så I begge har en rolle og så det er tydeligt at I er enige om at det er sådan her det er og at I støtter op om at I kan begge to.

Det er på samme måde vigtigt at I viser glæde ved hinanden i hverdagen. Det er vigtigt at I forældre knuser og krammer hinanden. I skal kysse hinanden og I skal holde hinanden i hånden, når I er ude at gå tur - det er alt sammen med til at signalere at I er en enhed og at I hører sammen. Hvis børnene vil være med til at knuse og kramme, så inviter dem med, men hold fast i at I skal være der alle fire, for det hører med til at være en familie.

Hvis jeres dreng f.eks. ikke vil sidde ved siden af far og afviser ham ved middagsbordet, så må mor godt sige "helle for at sidde ved siden af far i dag" eller lignende, for igen at pointere, at far også har en ...

---

---

... rolle, en plads, at far er vigtig og at I ikke kan spilles ud mod hinanden.

Jeres dreng har en alder lige nu, hvor han godt kan drømme rigtig meget om natten og måske begynder at have mareridt og jeg tænker at det i en sådan situation er vigtigt at trøste og berolige ham - og hvis mor er bedst til dette lige nu, så er det okay. Og nogle gange vil det måske være rigtig fint, hvis jeres dreng får lov til at komme ind i soveværelset, evt på en madras på gulvet - lige nu skal en af jer måske hente ham og her kan far måske godt få lov fordi far jo så tager ham med ind i soveværelset, hvor mor er og jeres dreng kan naturligt på sigt lære at gå ind til jer selv, når og hvis han vågner.

Lige nu har I valgt at sove hver for sig - og måske er det også med til at sende et signal om at I ikke er en enhed, hvis I forstår, hvad jeg mener .. Så måske skal I begynde at sove i samme rum igen, netop for at signalere at I sover sammen og at det ikke er sådan at mor og søn sover sammen og far og datter sover sammen - alle sover sammen og ingen holdes udenfor ... bare en tanke.

---

---

Børn skal naturligvis ikke lære at de kan "skrige til de får deres vilje" - børn der lærer dette har ofte eftergivende forældre, som opdrager med få krav og lader barnet få lov til det meste. Disse forældre er ofte varme og åbne, de lytter til børnene og ser ofte barnets behov, men der sættes ikke rigtig nogen grænser. Det kan f.eks. være at sige ”nej, nej, nej … jamen så gør det da …”, fordi det giver ro og alle er glade. Børn af eftergivende forældre vil ofte være mindre selvstændige, de vil være udforskende og de vil ofte mangle selvbeherskelse. Og børn der på den måde afprøver grænser igen og igen og skriger til de får deres vilje gør det, fordi de har lært at det i sidste ende virker ...

Og sådan mener jeg ikke at børn skal opdrages - i stedet skal børn skal opdrages myndigt. Det betyder at man som voksen har nogle regler og sætter nogle grænser, for barnets opførsel - men de krav man stiller til barnet, de regler og grænser man sætter passer til barnets alder og udvikling. Man er således realistisk omkring, hvad man kan forvente af sit barn. Man ser, lytter og anerkender barnet, man indgår i dialog og finder en løsning, som tilgodeser begge parter. Nogle gange er ting nødt til at være som den voksne siger og hvis det er tilfældet, så viser den voksne stadig barnet, at det er forståeligt og okay, at barnet vil noget andet - og man forklarer, hvorfor tingene er nødt til at være som den voksne siger.

Så nogle gange så vil afvisningen af far være okay og skønnet er at mor træder til - men andre gange vil det være rigtig fint at anerkende "jeg ved godt du gerne vil have mor" og samtidig holde fast i "nu hjælper jeg dig" elller lignende - fordi far naturligvis er ligeså god og hvor mor naturligvis også skal bakke op om at far kan.

Jeg håber at ovenstående tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---