Svar: For tidlig født og larm fra omgivelser
Kære Pernille
Tak for dit brev :)
Det er en rigtig svær balance, når man på den ene side skal skærme sit barn for larm, lys osv. men samtidig jo også skal sikre at barnet ikke "vokser op i en døv verden". Og jeg kan godt forstå, at du synes det er svært.
Der er ingen tvivl om at turen i Bilka har været for voldsom en oplevelse, - når jeres dreng sidder og ryster, så er det tydeligt for meget for ham. Andre gange vil I måske ikke opleve en reaktion fra ham med det samme og så kan det være sværere at tyde - også for familie, venner osv. som måske siger at han klarer det super - men reaktionen kommer, når I er hjemme igen og I oplever måske at han så græder rigtig meget og græder rigtig længe - det er tydeligt at han efterfølgende har svært ved at finde ro. Derfor er det en øvelse at finde ud af, hvor meget han kan klare og hvor hans grænser går.
Du skriver at han skal i vuggestue på et tidspunkt - og jeg tænker at det skal han måske ikke. Det kunne godt være at han ville trives bedre i en dagpleje, fordi der her er tale om et mindre miljø. Der er færre børn og voksne at skulle forholde sig til, lydniveauet er lavere, der kan tages hensyn til ham og hans behov på en anden måde - det vil sandsynligvis være rigeligt for ham at være i legestue en gang imellem og dagplejer vil måske kunne afkorte tiden, hvor de er der, netop for at sikre ham mere ro. Nogle gange skønnes det fra læge/børneafdelings side, at barnet skal "tælle for to børn", for at give mere ro i hverdagen i dagplejen.
På samme måde kan du i hverdagen prøve at vurdere om der findes en "middelvej". Det kan f.eks. være for meget for ham, at gå til babysvømning i en stor svømmehal, hvor der også kommer skolebørn og andre voksne og træner - hvor det måske godt kan lade sig gøre at gå til babysvømning et privat sted, hvor bassinet og rummet er mindre og støjniveauet naturligt også lavere.
Det kan også være en "middelvej" ikke at handle på tidspunkter af døgnet, hvor der er allerflest mennesker, men at vælge at handle før kl 10 eller efter kl 18 .. så han på den måde kommer med ud, men ikke bombarderes - og måske ...
... skal han lige nu slet ikke med ud at handle.
Det kan være en "middelvej" at lade ham stå i haven og sove, hvor der er fuglefløjt, biler der kører forbi osv. så der er lidt støj - og ikke altid lade ham sove inde, hvor der er helt stille.
Det kan være en "middelvej" at lade vaskemaskinen køre, når han er vågen, at du nogle gange prøver at støvsuge imens han er vågen, at du ikke holder telefonen på lydløs, at du taler i et naturligt niveau, at du synger for ham, danser med ham til lidt musik osv. Så han på den måde vænner sig til at der er naturlige lyde i hverdagen - men hvis du både har radio, tv, vaskemaskine kørende og også taler med ham og det hele på en gang, så bliver det måske for meget for ham.
Når man er født før tid, så vil man naturligt meget let kunne blive stresset - og din lille dreng er ekstra sårbar overfor skift i hverdagen. Han får lettere stress og skal derfor skærmes mere - det gælder både i situationer, som opstår her og nu, men det gælder også i forhold til at forebygge og sikre hans trivsel senere hen. Derfor er der i forhold til for tidlig fødte børn ofte en række hensyn, som man er nødt til at tage - også selvom man ikke umiddelbart kan se på barnet, at det er nødvendigt.
Og når det bliver for meget for jeres dreng, så vil han netop ofte reagere med at ryste, han vil ofte græde, han vil få endnu mere øget sansefølsomhed - så der skal mindre og mindre til før han reagerer. Og sansefølsomhed gælder alle hans sanser - han kan have svært ved lyde, smag, berøring, synspåvirkninger. Og det er her rigtig vigtigt at I hjælper ham med at få pauser, så han ikke overstimuleres og det kræver øvelse at aflæse ham og som forældre kender I ham rigtig godt og fornemmer sandsynligvis godt, hvad han kan tåle og hvad han reagerer på - og I skal holde fast i dette. Og nej - han kan ikke hærdes ved at blive sendt fra favn til favn. Han skal ikke "presses", men skal hjælpes på vej med små skridt af gangen.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre. Brug også gerne Dansk Præmatur Forening - se deres hjemmeside praematur.dk. Du kan også finde information på rafaelcenteret.dk.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...
Viden om børn:
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









