Svar: Svært ved at falde i søvn
Kære Anne
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det lyder som om at din datter er kommet lidt ind i en rytme hvor hun slatspiser og slatsover lidt hele dagen igennem - hvilket er meget normalt med den alder hun har - og det er ganske rigtigt, at det vil være en god idé at du nu arbejder på at hun begynder at sove 3 lure dagligt og hjælper hende med at få lidt længere lure.
Som du har læst, er det vigtigt at mælk indgår som en fast del af hendes putteritual og derfor vil det være rigtig godt, hvis du kan amme hende inden hun skal sove. Hun skal dog ikke længere falde i søvn ved brystet, men skal lige nu at registrere, at du putter hende fra din favn og ned, hvor du ønsker hun skal sove. Nogle gange kan du også vælge at lægge dig med hende og amme hende i din seng og blive ved siden af hende og når hun så viser tegn til at ville vågne op efter 20-30 minutter, så giver du hende brystet igen og lader hende die og sove videre på denne måde - sådan vil du nogle gange kunne sikre at hun så kommer videre i søvne og sover en længere lur og det er helt okay at gøre sådan :) Det giver også dig mulighed for at få lidt hvile i løbet af dagen.
Derudover har din datter lige nu måske også et appetitspring - det betyder at hun er ved at være så fysisk stor, at hun har brug for at få sat din mælkemængde lidt op. Og dette viser hun ved at die hyppigt. Du fortæller blandt andet at hun om natten ofte kan spise med 2 timers mellemrum og det kan godt være tegn på dette. Netop om natten producerer du mere af det mælkestimulerende hormon, så natamning er vigtig for at øge mælkemængden. Samtidig giver det mere mælk at amme hver 2 time i stedet for hver 4 time - og det lyder lidt som om at du har rigtig godt med mælk og du nævner selv, at du måske nogle gange føler at du "har for meget" - det går rigtig hurtigt for mælken at løbe og nogle gange kan hun næsten ikke følge med.
Det er her vigtigt at du hjælper hende med at få "tømt" brystet godt i løbet af dagen, så hun fyldes op hele dagen igennem. Både så hun sover længere lure i dagtimerne, men også så hun ikke behøver søge brystet så hyppigt om natten.
Jeg vil derfor foreslå dig at du lige nu prøver at arbejde på en rytme, hvor du ammer hende fra det ene bryst, når hun vågner af en lur. Lader hende spise godt og effektivt fra et bryst, prøver at holde hende godt igang osv. og derefter leger I, du pludrer med hende, tumler med hende, skifter hende osv. og inden hun så skal sove igen, så ammer du hende fra modsatte bryst. Her vil hun nogle gange kun die kortvarigt og tage toppen og det er okay - næste gang hun så skal ammes, så starter du på den side og hjælper hende med at spise i bund der, derefter leger I, pludrer I, du skifter hende ...
... osv. og så tilbyder du hende modsatte bryst, hvorefter hun så puttes.
Det er en god idé at du starter med denne rytme allerede fra morgenstunden, så hun starter dagen med at blive ammet fra det ene bryst og derefter er I vågne, hygger, leger osv. og så ammer du fra modsatte bryst inden hun puttes til formiddagslur.
Det kan også være en god idé at du vælger at trille hende en tur dagligt i barnevognen - det kan med fordel være middagsluren, fordi du derved kan holde hende sovende og du kan på den måde få påvirket hendes indre ur til at føle behov for en længere lur midt på dagen.
Det er vigtigt at du ser hendes vågne perioder som aktive perioder. Hun er ikke længere et spædbarn, men en aktiv lille baby og det er vigtigt at du hjælper hende med at bruge sig selv både motorisk og mentalt, så hun er parat til at sove, når hun så puttes. Det er her vigtigt at være opmærksom på at hun ikke altid skal sove, når hun gaber, men at hun godt kan gabe fordi hun keder sig og hvis du i stedet for at lulle hende i søvn der, prøver at aktivere hende og stimulere hende, så vil hun måske være mere parat til at die og blive puttet 30-45 minutter senere og vil så der også sove en længere lur.
Det kan også nogle gange være en god idé at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagsluren. Badet må gerne ligge 1-1½ time før hun puttes til middagslur, så har det bedst effekt. Hun kan således blive ammet før badet, komme i bad, blive aktiveret via badet, frotteret i håndklædet, smurt med lidt creme, få lidt babymassage eller lignende og derefter blive svøbt og ammet og puttet til middagslur.
Når du ammer hende og derefter putter hende, så skal du prøve at flytte hende før hun sover helt. Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Det vil være rigtig fint at hun her er svøbt og du kan med fordel amme hende, skifte hende, svøbe hende og amme hende igen og derefter så putte hende fra din favn. Du kan også prøve at erstatte brystet med en sut, så overgangen fra brystet og ned i sengen er mindre. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Hvis hun ligger i barnevognen, så er det rigtig fint at trille hende lidt eller gå en tur med hende, for på den måde at lulle hende i søvn og holde hende sovende :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...
7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.
Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng
Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...
23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Problemer med rytme og dagslure
Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....
Viden om børn:
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.