Annonce

Annonce

Svar: Synes vi gør alt og intet hjælper


28. april 2013

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære meget trætte forældre

Tak for jeres brev, jeg vil gerne dele lidt tanker med jer:)

Vi har alle en cirkadisk rytme, et indre ur. Det er vores cyklus, det er den der bestemmer hvornår vi er trætte, hvornår vi er vågne, føler os sultne osv. Den cirkadiske rytme styres af mange ting og den følger ofte et bestemt mønster - niveauet af hormoner er forskelligt efter tidspunktet på døgnet, vores kropstemperatur varierer, hvornår vi går på toilettet følger et bestemt mønster. Det samme gør vores appetit, blodtryk osv. Det er altså ikke tilfældigt hvornår vi føler os trætte, udhvilede, sultne osv.

Hos voksne kører den cirkadiske rytme ofte uden problemer, men hos børn skal den hjælpes lidt på vej. Børn har brug for at vi hjælper dem med at få skabt en rytme, hvor døgnet er inddelt i aktive, vågne perioder og perioder, hvor barnet skal sove.

Når vi skal hjælpe barnet med en rytme, så spiller lys ind. Lys fortæller os noget om hvornår vi skal være vågne og hvornår vi skal sove. Derfor er det rigtig godt med dæmpet belysning, nedrullede gardiner osv. når det er sengetid og lys om morgenen, hvor dagen skal starte. Og når man har en lille pige, der begynder at vågne tidligt om morgenen, så kan det være fordi solen står op her og dagslyset begynder at fylde rummet. Det kan derfor nogle gange være en god idé at have et mærklægningsgardin i værelset, så lyset ikke trænger ind helt så tidligt.

Det er også vigtigt at vi hjælper barnet med at bruge sig selv både motorisk og mentalt. Hun skal være aktiv i sine vågne perioder. Aktiviteter, hvornår vi laver noget, at der sker noget omkring os osv. er med til at bestemme hvornår vi er vågne og derfor skal I stimulere hende, lege med hende, tumle med hende, pludre osv. når hun er vågen.

Maden vi spiser og hvad tid vi indtager det på, har stor betydning for vores indre ur og for at vi føler os i balance og har det godt. Visse måltider hører bestemte tidspunkter til og det passer derfor til vores indre ur, vores rytme, hvis vi spiser grød eller brød om morgenen og steg og grøntsager til aften ... De fleste af os vil have meget svært ved at skulle starte dagen med kød og grøntsager med mindre man spiser bacon og æg ... :)

Det er vigtigt at maden serveres på nogenlunde faste tidspunkter, fordi det også er med til at give hende en fornemmelse af sult og mæthed og netop føle behov for at spise, når maden så serveres. Samtidig har indtag af mad betydning for evnen til at kunne sove - man sover naturligt bedst med mad i maven.

Det er altså en god idé at I hjælper jeres datter med at sove, spise og være aktiv på nogenlunde faste tidspunkter, så hun hjælpes til at få påvirket sin indre rytme, sit indre ur. Det vil hjælpe ...


Annonce

... hende til at sove godt, når hun puttes og det vil hjælpe hende til at indtage den mængde mad hun har behov for dagen igennem, ligesom det også vil give lidt mere overblik over dagen, hvor I ved hvornår hun nogenlunde kan forventes at sove og hvornår hun er vågen og skal aktiveres.

Samtidig hjælper en fast rytme med til at stabilisere barnets almene velbefindende, når barnet spiser og sover stabilt, så vil barnets blodsukker være stabilt, barnets overskud til at lege øges og barnet får naturligt mere energi til at opleve og undersøge verden, barnet udvikler sig bedre :)

Når dette er sagt, så skal man ikke putte børn i kasser, men skal naturligt være fleksibel og ikke kun kigge på klokken - men generelt er det en rigtig god idé at I f.eks. forsøger at hjælpe hende med at sove videre om morgenen, tager hende over i jeres seng, putter med hende, så hun mærker at det er sovetid og ikke ståop tid, ligesom det er vigtigt at I forsøger at skabe en rytme, hvor hun sover en længere lur midt på dagen. Og at I som sagt, hjælper hende med faste spisetider osv.

Gennemsnitligt vil børn i jeres datters alder sove 14 ½ - 15 timer i døgnet. Ofte fordelt sådan at hun sover 2 lure + en powernap i løbet af dagen, samlet måske 4 ½ - 5 timer og om natten sover hun så ca 10 timer. At det er gennensnitligt betyder naturligvis at nogle sover lidt mere og andre lidt mindre, søvnen kan også være skruet lidt anderledes sammen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis jeres datter vågner kl 05, så skal I altså forsøge at få hende til at sove videre og hvis dette ikke lykkes, så må I prøve at give hende en ekstra morgenlur den dag, så hun stadig kan puttes til formiddagslur og middagslur nogenlunde som hun plejer. Hun kan altså godt få en lille ekstra lur den dag, for at få rytmen til at passe igen.

Det vil være rigtig godt at arbejde på en rytme, hvor hun får skemad, når hun vågner af en lur og tilbydes mælk inden hun så puttes igen. Skemaden bør holdes på ½-¾ dl. grød eller mos og sammen med dette kan hun få vand af kop. Mælken tilbydes måske 1½ time efter og på den måde bliver der plads i maven til begge dele.

Så det er rytme I skal forsøge at arbejde på og det er rigtig fint at I nu sover sammen, så I alle får sovet bedre. Jeg har tidligere sendt dig forslag til en dagsplan, som I kan arbejde ud fra. Det er fint at I skiftes til at tage over, så I også selv får lidt søvn og dermed lidt mere overskud :)

Og når alt dette er sagt, så tænker jeg også at hvis I gør alt og intet virker, så var det måske en idé at få lægen til at undersøge jeres datter grundigt, så I sikrer jer, at hun ikke sover dårligt, fordi der er en fysiologisk grund ...

Håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.

Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.

Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...

Læs mere i Babylex

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en fantastisk brevkasse og nogle fantastiske og velskrevne bøger. Begge dele har ofte hjulpet os siden vi blev forældre for ca. 1½ år siden!

Tak fra familien i København.


Annonce