Svar: Svært at følge dagsrytme
Kære H
Tak for dit brev :)
Det er ganske rigtigt at man ikke kan og ikke skal "putte børn i kasser". De dagsplaner jeg sender er vejledende og giver en idé om, hvordan en dag kan skrues hensigtsmæssigt sammen - så barnet får både mad og mælk nok og så man får en idé om, hvor meget søvn barnet har behov for osv. Og inden for disse rammer, må du naturligvis gerne være fleksibel, så tiderne kan rykke sig lidt og det er helt okay at hun nogle gange sover lidt længere og andre gange lidt kortere. Dagene vil på den måde gode kunne variere og det vil ofte afhænge af, om I er hjemme eller ude - hvis du skal handle, skal i mødregruppe, til babysvømning eller andet, så kan det naturligvis ændre på hendes rytme og så må det være sådan.
Børn er forskellige og det er forældre også .. Nogle børn sover nærmest efter skema og man ved præcist, hvornår de sover og hvor lang tid de sover. Andre børn sover meget forskelligt fra dag til dag og trives med det. I nogle familier er det vigtigt at kunne planlægge og det hjælper familien, hvis barnet har en nogenlunde ens dagsrytme - jo mere ens rytme barnet har, jo mere overblik over dagen. I andre familier kører man en mere "Go with the flow" rytme, hvor man lader barnet styre fuldstændig selv, hvad behovet for søvn er.
Som udgangspunkt kan man gøre begge dele - man kan godt vælge at lade barnet styre tingene og vælger man dette, så skal man indstille sig på at være hundrede procent fleksibel. Så skal døgnet indrettes efter barnets behov - hvilket betyder at man f.eks. vælger at blive hjemme, fordi nu er barnet faldet i søvn ligesom man skal acceptere at barnet måske ikke går i seng før kl 23, fordi det har sovet en lang lur først på aftenen .. Man skal som udgangspunkt ikke ændre på noget, som fungerer og et barn kan sagtens trives med at styre sin rytme selv - og forældre kan trives rigtig fint med dette.
Men man kan også arbejde på at køre barnet ind i en rytme, som på sigt vil passe med den hverdag, som familien planlægger skal være der - at barnet f.eks. skal op om morgenen og starte dagen i dagpleje eller vuggestue. Det betyder ikke at man skal gøre det fra starten og der er ingen børn der kan puttes og sove på kommando, men man kan godt medtænke hen af vejen, om det f.eks. er hensigtmæssigt at barnet sover til det vågner af sig selv kl 10 om formiddagen eller om man skal begynde at vække barnet om morgenen, for at få kørt en rytme ind, som fungerer med hverdagen fremover .. Og generelt ...
... gælder at en god dag jo starter om morgenen.
Det har betydning for hvordan hele dagen forløber, hvad tid man står op om morgenen. Hvis barnet har et fast stå op tidspunkt, vil der ofte også være faste spisetidspunkter, behovet for søvn i løbet af dagen vil indfinde sig til nogenlunde faste tidspunkter osv. og puttetidspunktet vil om aftenen også blive mere fast. Det sker ikke fra den ene dag til den anden, men i takt med at barnet bliver ældre, naturligt begynder at få længere og mere aktive vågne perioder, perioder hvor barnet sover, spiser mere skemad osv. Og hvordan hele dagens rytme er, hvordan hele dagen forløber, vil naturligt også påvirke barnets evne til at sove om natten.
Urolige nætter handler om mange ting - det kan være rytme om dagen, men det kan også være alder og udvikling der spiller ind - øget drømme aktivitet, øget motorisk aktivitet. Det kan være behov for mere mælk eller mad, det kan være sygdom, det kan være forkerte rutiner og vaner. Meget kan give urolige nætter. Men et godt sted at starte vil ofte være at se på dagens rytme, tidspunkter for søvn, mad, aktivitet osv. og med den alder jeres datter har nu, vil det være rigtig godt at se hendes dag inddelt i aktive og vågne perioder og perioder, hvor hun skal hjælpes til at sove.
Hun er en aktiv lille baby og skal derfor stimuleres rigtig godt både motorisk og mentalt, når hun er vågen. Men hun skal også hjælpes til at koble fra overfor verden og alle oplevelserne og dermed hjælpes til at sove. Dagssøvn er vigtigt - det kan reparere på manglende nattesøvn, - nattesøvn kan desværre ikke reparere på manglende dagssøvn på samme måde ...
Hvis du synes det er forvirrende med tider i dagsplanen, så kan det nogle gange hjælpe at se en plan, uden tidspunkter og så passer det måske mere ind hos jer:
Tidlig morgen: Flaske og sover lidt videre (måske, hvis hun vågner og står op her, så er det naturligvis sådan)
Morgen: Grød, vand af kop.
Flaske og puttes til 1. lur
Frokost: Grød eller lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til 2. lur
Eftermiddag: Flaske
Puttes til 3. lur
Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til natten
Sen aften: Flaske (drømmemåltid)
Nat: Flaske x 1 efter behov
I min bog "Helens bog om børn og søvn" kan du læse om søvn hos børn i forskellige aldre, hvad du kan forvente og hvad du kan arbejde videre med ...
Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








