Svar: Mine børns ører virker ikke mere

---

Kære Ditte

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Det er så fint at du har spurgt din datter, hvorfor hun ikke, hører hvad du siger og hvordan du kan få hende til at høre efter - og hun har svaret "du skal bare tale normalt til mig" .. for det handler meget om, hvordan vi taler til hinanden og det handler også om hvordan vi lytter til hinanden. For din datter, dine børn, lytter ikke til dig - men måske lytter du heller ikke til dem?

I hvert fald lyder det som om at du ofte bliver meget vred og råber af dem og tilsidst bliver de rigtigt kede af det, græder og hele dagen slutter rigtig dårligt for jer alle. Jeg får lidt på fornemmelsen, at du gerne vil have børn der "gør som du siger" - og i princippet skal du naturligvis også bestemme, fordi du er den voksne. Men det handler ikke om at børnene skal lystre - det handler om at I skal have en fælles forståelse for hinanden. Det skal gå begge veje, hvor de stille og roligt lærer at du har nogle årsager, der er nogle grunde til at du har de regler du har - og du også lærer at der der nogle årsager, grunde til at de reagerer som de gør - og hvordan kan I så mødes i dette ...

Lige i forhold til det med at hoppe rundt i sengen og det giver problemer hver aften - så har du et ønske om at de lægger sig pænt ned og falder i søvn, når du siger godnat. Men dine børn har måske et ønske om at fjolle og pjatte, lege lidt ekstra, som en god afslutning på dagen - før de er parate til at sove.

Derfor kunne det måske hjælpe, hvis du anerkendte dette. Det kunne du gøre ved at I gik en aftentur eller gik i haven og spillede lidt bold eller lignende, og børnene fik lov til at brænde lidt krudt af der. Det kunne også være at I skulle bruge lidt tid om aftenen på at danse rundt i stuen til musik eller lignende - for derefter så være parat til at komme i seng. Du kan godt stille reglerne op "nu synes jeg vi skal danse og fjolle rundt og bagefter så er det sengetid" eller lignende. Og nogle gange kan du spørge dem "hvad har I lyst til at vi gør i aften?", hører deres forslag, inddrage dem og lade dem føle sig lyttet til og så lave en aftale "det lyder hyggeligt, så gør vi det, og så aftaler vi at I lægger jer stille i sengen, når I skal sove?" eller lignende.

Det kan også være at du generelt skal være mere tydelig i dine signaler. Måske får børnene lov til at styre rigtig meget, hvor du skal være præcis i det du siger og i det du gør - det nytter f.eks. ikke noget at du siger "nej, nej, nej, jamen så okay" - et nej er et nej, vel at mærke, hvis det er en ...

---

---

... velovervejet nej. Og det betyder f.eks. at du godt kan sige "jeg vil gerne læse godnathistorie for jer, men I skal lægge jer ned", "hvis I hopper rundt, så får I ikke historie" - og så er det sådan. Du holder fast i at de ikke får historie, hvis ikke de gør, som du har bedt dem om. På den måde er der nødt til at være lidt konsekvenser ...

I forhold til jeres udfordringer omkring tøjet "nu skal du tage dit tøj på" og hun ikke gør det, så er det igen vigtigt at inddrage hende og anerkende, at hun kan selv og gerne vil bestemme selv. Læg gerne tøjet frem om aftenen, så I ikke behøver diskutere det om morgenen. Informer hende om, hvad der skal ske "vi skal have tøj på, vi skal have morgenmad, og så skal vi i børnehave - og inddrag hende "vil du tage tøj på først, eller spise morgenmad først, så vi kan nå det hele?".

Hvis hun er glad for tal, så kan det også hjælpe hende at se på et ur - så det ikke er dig der skynder på hende hele tiden, men så hun selv skal holde øje med tiden. Der kan næsten gå lidt konkurrence i det - "når uret står på xx:35, så skal vi spise morgenmad eller lignende. Igen følelsen af at hun styrer det og du ikke bestemmer det hele.

---

---

Og nogle gange kan det også hjælpe med en gulerod "hvis du skynder dig i tøjet, så kan vi nå at læse en bog inden vi kører" - og igen, hvis hun så ikke skynder sig og I derfor ikke kan nå det, ja så får hun ikke historie - det er konsekvensen. Det er ærgerligt og dumt, men sådan er det og måske kan I så prøve at nå det i morgen.

Bed hende også hjælpe dig "jeg har brug for at du hjælper mig med ...", så hun føler sig vigtig og betydningsfuld og vær konkret, når du siger tak "tak fordi du hjælper mig med at dække bord, det er rigtig dejligt". Når hun føler sig betydningsfuld, når hun føler at hun har en vigtig rolle, så vil hun naturligt også bedre lytte til hvad du siger.

Fysisk kontakt er også altid meget vigtigt. Når du synes det er svært at "trænge igennem", så hjælper det ofte at tage barnet i hånden, eller tage barnet på skødet. Det er lettere at lytte og være opmærksom, når der også er fysisk kontakt. Det er her dog vigtigt at du er rolig og ikke at du siger "se på mig, når jeg taler til dig" eller lignende. For det er ikke rart for dine børn. Det virker anklagende og ubehageligt og de kan sagtens høre, hvad du siger, uden at de behøver se ind i dine anklagende øjne og uden at du behøver skælde ud - præcist det din datter giver udtryk for, når hun siger "du skal bare sige det normalt".

Jeg håber du kan bruge disse tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---