Svar: Powernapper
Kære trætte mor
Tak for dit brev :)
Det med søvnen og rytmen ændrer sig hele tiden - og derfor vil det hele se anderledes ud om en måned, end det gør lige nu ....
Der sker rigtig meget med din datters søvn nu, den begynder rent fysiologisk at indeholde flere stadier, det vil sige at den begynder at ligne den søvn vi voksne har. Vi falder i søvn, vi sover let, sover lidt dybere, og sover dyb søvn og derimellem har vi også drømmesøvn, det der også kaldes REM søvn. Og hos din datter er søvnen nu lidt mere stadieinddelt.
Skiftet mellem at sove dyb og mindre dyb søvn kan godt komme med 20 eller 45 minutters intervaller og derfor vil man ofte opleve at børn i denne alder kan finde på at vågne op, netop her, fordi de skifter søvnstadie. De har egentlig brug for at sove, men har svært ved at komme videre i søvnen og vågner derfor op.
Samtidig er din datter nu også mere og mere opmærksom på verden, hvad der sker omkring hende. Hun lader sig let forstyrre, når hun skal spise, hun smiler bevidst, kigger efter dig, drejer sit hoved efter lys og lyd, hun interesserer sig rigtig meget for at følge med og kommunikere bevidst, hun ler og klukker, når du sidder med hende, leger og tumler med hende. Også motorisk er hun stærkere nu, hun bruger sig selv mere og mere bevidst, begynder at trille lidt, sparke fra med sine ben, vil gerne støtte på benene, når du holder hende om livet og hun står på dit skød.
Netop denne udvikling, alt det hun går igennem lige nu, alt det hun oplever, de ekstra stimuli osv. skal bearbejdes når hun sover og derfor vil hun naturligt lige nu drømme mere og sove mere uroligt. Hun kan i søvne klynke, ligge og virrer med hovedet, smågræde, ligesom hun også nogle gange kan grine imens hun sover. Det er helt naturligt for alderen. Og ja - så vågner hun som sagt nogle gange op i stedet for at komme videre i søvnen.
Det kan derfor være en rigtig god idé at du triller hende en lang tur i barnevognen. Det kan være en god idé at gøre det til en fast vane at hendes middagslur bliver en længere lur, netop ved at du dagligt går med hende. Det kan hjælpe hendes indre ur til at føle behov for netop en længere lur midt på ...
... dagen og kan derfor hjælpe jer på sigt.
Du kan også nogle gange vælge at lægge dig med hende i dobbeltsengen. Sørg for frisk luft i værelset inden, træk gardinerne for så rummet er mørkt og køligt og læg dig så med hende i din seng. Giv hende masser af fysisk kontakt og nærhed, mælk at sove på og bliv så liggende hos hende, så hun kan mærke dig. Når I på den måde sover sammen, så kan du hjælpe hende til at koble fra overfor verden og du kan hjælpe hende til en større fysisk ro, som gør at hun så kan sove en lidt længere lur midt på dagen.
I takt med at I får mere rytme ind om dagen, så vil dette ofte også have en positiv virkning på natten. Du har tidligere spurgt til mængden af skemad og hvis du skønner at det kan hjælpe jer til en bedre rytme, så må du godt begynde med 3 små måltider skemad nu. En dagsplan kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover lidt videre
Morgen 8: Tilbydes lidt grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur ca kl 9-9.30
Frokost 11.30: Tilbydes lidt grød eller lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur - tidspunktet varierer lidt efter hvor lang en formiddagslur hun har taget. Puttetidspunkt her måske omkring kl 13. Det er her du enten kan vælge at trille hende en lang tur og/eller lægge dig med hende og sove sammen med hende i dobbeltsengen.
Eftermiddag 16: Flaske
Sover dagens 3. lur - igen afhænger puttetidspunktet af, hvorlang en middagslur hun tager.
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til natten mellem 19.30-20 - og igen afhænger dette tidspunkt af, hvor lang hendes 3 lur er og hvad tid den ligger.
Sen aften 23-24: Flaske
Midt nat 03: Flaske. Det kan også være at hun trives med flaske kl ca 20, 02 og 06 og en sådan rytme vil også være rigtig fin :)
Hvis det lige nu er helt umuligt for jer at få 3 lure indført og hun trives bedst med fire lure, så må du give hende de fire lure og så skabe en rytme med dette, som så fungerer for jer - det er okay, så længe hun trives og virker til at have det godt:)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











