Svar: Vil ikke være hos andre end mor og far
Hej med jer
Tak for jeres brev :)
Jeres dreng er 9 måneder gammel og rigtig godt igang med sin udvikling. Han er nu i det man kalder for separationsfasen, hvilket betyder at han øver sig i at være lidt på afstand af jer. Øver sig i at adskille sig lidt fra jer.
Fra at have siddet på skødet, har han siddet ved jeres fødder. Så kan han sidde et par meter væk på gulvet. han er nu måske begyndt at kravle, og kravler lidt væk, han kikker efter jer, skal lige tjekke at I er der. Kravler måske hen til jer, skal lige have et stort kram og tør så bevæge sig lidt ud på egen hånd igen ... Det er helt normalt.
Når I er andre steder eller har gæster, så vil han helst være på jeres skød eller i jeres favn. Han sstuderer verden, omgivelserne, de andre personer på afstand. Når han sidder hos jer, så føler han sig tryg, så er han hos sin trygge base og derfra tør han godt snakke lidt med de andre og har overskud til at kikke på, hvad der sker - men han har brug for at have jer tæt på sig og han bryder sig ikke om at nogen prøver at tage ham eller hvis nogen snakker for meget med ham ... Det er helt normalt.
Når I går fra ham - f.eks. lader ham være i stuen og I går ud i køkkenet, eller hvis I går på badeværelset eller lignende og han ikke kan se jer, så vil han ofte blive ked af det. Han vil græde, protestere og kan blive helt utrøstelig. Når I kommer tilbage og han ser jer igen, lyser han op i et smil, lykkelig over at finde ud af at I ikke var forsvundet ... Det er helt normalt.
Denne reaktion hører alderen til. Når han er igang med at øve sig i at udforske verden lidt mere på egen hånd, så vil han naturligt blive mere tryghedssøgende. Han har rigtig meget brug for jer, brug for at mærke jer, brug for at vide at den fase base er der. Han har brug for at føle sig godt knyttet til, for at kunne separere sig.
I takt med at han bliver ældre, bedre til at komme omkring på egen hånd, begynder at kunne kravle fra rum til rum, rejse sig ved tingene osv. så vil han blive mere rolig igen og vil turde lidt mere selv. Og når han så begynder at gå - så vil man ofte se at der igen kommer en sådan fase, hvor han på den ene side vil op, klynger sig, har brug for at være på arm og derefter så vil ned igen, prøv lidt på egen hånd.
Det bedste I kan gøre er at lade ham være hos jer, sikre at han kan se jer, mærke jer og fornemme jer. Og så skal I tale roligt til ham, betrygge og berolige ham. Han spejler sig i jer og når han mærker at I tager det roligt, når han mærker at I sidder og taler med de andre børn og voksne, at I synes det er hyggeligt og rart, så vil han naturligt spejle sig i dette og vil blive mere tryg ved situationen.
I skal ikke presse ham til at blive holdt af andre, men i stedet give ham den tid han behøver for lige at vende sig til de andre og turde at de taler mere med ham og er omkring ham og dermed bliver lidt mere modig, fordi han får tid til at se tingene lidt an.
Hvis han skal passes af en anden et par timer, så lad det være en person som kender ham godt. Det vil være godt at det er en som I ser tit og som kender hans rutiner og rytme, så han kan blive puslet på samme måde som han plejer, få sin mad osv. som han plejer. Jo mere det ligner det han er vant til, jo bedre vil det være. Og det vil være ...
... en god idé at den der skal passe ham f.eks. står ved siden af dig, når du skifter ham og at I så prøver at bytte plads, så den anden skifter ham og du så står ved siden af og betrygger og beroliger og signalerer at det er helt okay :)
Det vil på samme måde ofte være lettere at han bliver passet om dagen end om aftenen ...
Netop på grund af den alder og udvikling han lige nu går igennem vil han naturligt også søge jer ekstra om natten og det er helt okay og igen helt normalt, at han søger flasken lidt ekstra. Han skal stadig have flaske og de fleste børn trives med 3 flasker i døgnet i 9 måneders alderen. Jeg anbefaler normalt at de ligger inden middagslur, aften og sen aften. Midt nat behøver han ikke flaske - med mindre han i stedet for flaske sen aften trives bedre med at få flaske f.eks. kl 02 ... Og det lyder faktisk sådan hos jer.
De fleste børn vil i 10 måneders alderen trives med 2 flasker og de kan f.eks. godt ligge kl 19.30 og 02 som hos jer. Det er et helt reelt behov. Han skal have mælk nok, men det handler også om at han skal have sit behov for væske dækket. Så de to flasker a i alt 500 ml er nødvendige stadigvæk. De fleste børn bibeholder de 2 flasker til de er 12 måneder.
Prøv at berolige ham med nærhed og fysisk kontakt, stillingskift osv. så han kan mærke at I er der. Han har brug for ekstra nærhed lige nu. Men giv ham også den mængde mælk, som han naturligt skal have. Jeg kan godt forstå at du synes det er hårdt at give ham flaske kl 02 - i givet fald kunne du forsøge at tilbyde mælk inden middagslur, indføre en godnatgrød og skrue mængden af mælk ned kl 19.30 og så give ham en flaske sen aften før du selv går i seng ...
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7-7.30: Havregrød, lavet med mælk (mme eller sødmælk), vand af kop
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte stykker grøntsager, stykker af frikadelle eller ligenende og suppleres også med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være rester fra aftensmaden eller det kan være mos fra glas eller frost. Vand af kop.
Flaske 100 ml og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med revne æbler, frugtmos eller lignende. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Det skal være mad der smager af noget og der skal være mad i stykker og også moset mad. Kartofler kan moses med sovs og gives af dig, stykker af frikadelle kan han selv spise. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød som del af putteritualet 19.15-19.30
Flaske 200 ml og puttes til natten 19.30-20
Sen aften eller først på natten 23-02: Flaske a ca 200 ml og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig. Du kan godt prøve at give ham flasken inden du selv går i seng og lade ham spise den i søvne. Hvis han ikke kan finde ud af dette, må du give ham den når han vågner og viser behov ligesom nu :)
Håber ovenstående hjælper videre på vej og giver lidt idé om, hvad der sker hos jer og hvordan I kommer videre :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre









