Svar: Ang. skemad
Kære Maria
Tak for dit brev og hvor er det dejligt at høre at det går så fint med søvnen. Krydser fingre for at de gode vaner fortsætter! :)
Det lyder som en rigtig god idé med soveposen. Den kan han ikke sparke af og han får stadig følelsen af at være omsluttet og samtidig lyder det sikkerhedsmæssigt fint. Det lyder ikke som om at han kan få den over hovedet og det lyder dermed som en god løsning. Især fordi han jo også er glad for den, amningen fungerer godt, når han ligger i den og i det hele taget så fungerer det godt for jer begge (alle 3) :)
Det lyde som en rigtig god idé at starte med lidt grøntsagsmos til aften. I kan beholde grøden til frokost, prøve at variere mellem lidt forskellige typer af grød, stadig grødtyper uden gluten og I kan variere yderligere ved at komme lidt frugtmos på som topping. Men derudover er lidt introduktion af grøntsagsmos en god idé. Det kan være mos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli eller lignende milde grøntsager.
Det er en god idé at holde fast i at han ikke spiser mere end ¾-1 dl. grød til frokost og så give ham mos om aftenen også. Det er bedre at han tilbydes ¾ dl. to gange dagligt end 1 ½ dl en gang dagligt.
Og mælk skal han stadig have masser af og derfor skal han stadig ammes eller have flaske i forbindelse med at han skal sove. Mælk er hans hovedindtag og først i 7 måneders alderen kan antallet af mælkemåltider om dagen skrues ned og der kan gives lidt mere skemad. Det vil være en rigtig god idé at du nu forsøger at skabe en rytme, hvor han får skemad, når han vågner sammen med vand af kop og så tilbydes mælk ...
... inden han skal sove. På den måde bliver der plads til begge dele i maven og mælken følger således ikke lige efter skemaden ...
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre, får evt. lidt ekstra mælk, når han vågner og dagen starter.
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11-11.30: Tilbydes grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13
Eftermiddag 16: Ammes
Sover dagens 3 lur
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske
Midt nat 03: Ammes
Med hensyn til at Bertram søger brystet, når han er træt, så sker dette som en naturlig refleks. Han forbinder brystet med at finde ro, med tryghed og nærhed og når han er træt og har brug for dette, for at overgive sig til søvnen, så søger han naturligt mod det sted, hvor brystet sidder og skelner her ikke nødvendigvis imellem om han er i favn hos mor, far, oldemor eller en helt anden ... Det samme ses ofte hvis han er ked af det og har brug for lidt trøst. Det er helt naturligt og hverken pinligt eller noget som du så fint skriver :)
Jeg vil anbefale dig at købe min bog "Helens bog om børn og mad". I den gennemgår jeg måned for måned hvordan I giver skemad, og kommer videre til mad i hånden, mad i stykker, familiemad osv. Der er dagplaner, opskrifter og bagerst et register, hvor du kan slå alle fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad han må få ...
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











